Forskel mellem versioner af "Juli 32"

Nuværende version fra 28. maj 2017, 15:07

Steens artikler (de tre nederste) RENSKRIVES

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juli 32.

Nye, spæde tegn på splittelse af Molszari

Knap to måneder efter, at politikere fra Rintwle for første gang fremlagde tanker om løsrivelse fra Molszari i det nationale parlament, Fællesforsamlingen, lyder der røster om en opsplittelse af også selve sen Rintwle.

Byen Brooks på Rintwles vestkyst, som i sin tid blev grundlagt af østchanalere, truer med enten at ville høre til Laran eller udråbe sin egen selvstændighed. Byens navn udtales i øvrigt også på østchanalsk. Mindst en tredjedel af byens indbyggere menes stadig at have østchanalsk som modersmål, men andelen, som tilslutter sig løsrivelsesideen, menes at kunne være langt større. Dette skyldes ikke alene mange generationers etniske blanding med også mange mollianere, men tillige byens faldende velstand gennem de senere år.

I forhold til resten af Rintwle har byen altid haft en god økonomi, men mange af Brooks’ indbyggere mener — uanset modersmål eller oprindelse — at Rintwles skrantende økonomi samt favoriseringen af hovedbyen Rilla Uva og den internationale havn i Vantos har skabt Brooks’ nedtur.

Byens blandede etniske og sproglige sammensætning — de fleste snakker både østchanalsk og szarikalsingsk, og mange tillige molliansk — danner nærmest et Mini-Chanalia. Og da byen faktisk aldrig har været et selvstændigt land, kunne man måske endda forvente, at den kan blive endnu mere opsplittet i miniaturenationer.

Såvel Rintwles som resten af Molszaris politikere udtrykker stor overraskelse over enegangsstemningen i Brooks.

Premiere på Årets Spiller i Klomarken

Noget overraskende blev collianeren Ando Caisella (24) den første til at modtage æresbevisningen som Årets Spiller i Klomarken. Midtbanespilleren har stort set aldrig været fast mand på sit hjemlands landshold, hvor han debuterede som 17-årig i sit første profår, sæson 25. Som flere andre store collianske fodboldspillere er Caisella oprindelig fra NSC Niranze. Han har som prof spillet to år i Craba FC, to år i larnesiske Bieffield United samt tre år i Binni US, hvorfra han før sæson 32 blev købt af Truå fB.

Caisella har været et spændende nyt bekendtskab på det TfB-hold, der i år vandt mesterskabet for tredje gang i træk. Titlen som Årets Spiller i Klomarken 32 blev ham tildelt i meget skarp konkurrence med klubkammeraten Albert Toulouse (22) fra Republic of Gum og til dels en tredje midtbanespiller, apraten Erikos Tulerados (28) fra Roda Strøet. Kåringen er meget symbolsk for et yderst miserabelt landskampår for Klomarken; den klomand, som kom titlen nærmest, var udlandsprofen Søren Bølleå, som ikke har spillet en eneste landskamp i sæson 32! Det er skæbnens ironi, at titlen er blevet uddelt for første gang i netop så ringe en landskampsæson…

Alfoot-præsident anfægter World Cup kraftigt

Formanden for Alfoot, Miguel Quampini, har, få dage før åbningskampens kick-off i Boffe, offentligt rettet hårde angreb mod afholdelsen af World Cup for klubhold. Quampini betegner det, at ALFA og BURF er arrangører af turneringen uden TIFOs indflydelse, som tegn på, at miseiraneme og nexdomtanerne må være bange for at møde hold fra — med Quampinis ord — “verdens stærkeste liga”! Questoneseren går så vidt som at opfordre til en 100 procents boykot af Miseira og Nexdomtaso!

Collianeren Lizzinio Minidi, som er formand for ALFAs Tumeringsudvalg og medlem af organisationskomiteen for Boffe 32, tager Alfoot-formandens skarpe udtalelser med sindsro. Minidi oplyser, at World Cup for klubhold er en traditionsrig turnering, som altid har været et samarbejde mellem ALFA og BURF. I 18, hvor turneringen blev indstiftet, eksisterede hverken TIFO eller Alfoot. Desuden mener han, at Quampini og Alfoot sikkert er velkomne til at stille forslag om en lignende turnering i TlFO-regi.

16-årig amatør sætter Youha på verdenskortet

Reportage fra Boffe 32

Stedet er et udsolgt Stadio Sportivo i Boffe, og begivenheden er finalen i ALFA og BURFs sjette udgave af World Cup for klubhold. Der mangler sølle tre minutter af dette opgør mellem to hold, der begge inden slutrundens start blev regnet som dens bundfavoritter: Youha Boldklub og SC Sönig. Efter en jævnbyrdig dyst, hvor Youha to gange har udlignet SCS’ føring, er begge hold forberedt på at skulle ud i to gange 15 minutters forlængelse.

SCS har bolden på egen banehalvdel og tager det helt roligt ved med småspil at holde på bolden. Pludselig kommer indskiftede Steen Danielsen imellem en baringsk aflevering, og mens Oliver Lye indædt forsøger at tackle udborgeren, prøver resten af SCS-forsvaret instinktivt at trække Youha offside. Men på kanten af offside får angriberen Carl Andersen bolden fra Danielsen, og inden baringerne får indhentet ham, har han passeret Bruce Wolves og scoret sejrsmålet til 3:2.

Carl Andersen med nummer 21 på ryggen er kun 16 år, uden profkontrakt, og har kun været på banen i ni minutter, indskiftet for en udmattet Steffen Kuldal, da han afgør World Cup-finalen i Youhas favør. Det er anden gang, et nexdomtansk hold vinder turneringen, således vandt Youhas udborgske rivaler fra Visites Fodboldægget i 23.

Det var fjerde gang, Youha deltog i slutrunden, men inden Boffe 32 havde klubben end ikke fået et eneste point i sine ni kampe! Allerede i åbningskampen mod værtsholdet SSC Boffe blev denne kedelige statistik gjort til skamme: På et mål umiddelbart før pausen og to mål umiddelbart efter, lagde Youha grunden til en 5:1-udradering af et SSC-hold, hvor kun én spiller kunne være sin indsats bekendt, nemlig målskytten Felix Ziwa.

I det hele taget skuffede SSC fælt under turneringen. Efter 1:5-blamagen kaldte en colliansk avis for eksempel holdet for “Società Sportiva Catastrofale”, og den i forvejen stærkt kritiserede stjerne Carlo Coanpopololos indsats og opførsel i slutrunden var bestemt ikke en stjernespiller værdig. Især i kampen mod SC Sönig virkede Coanpopololo irritabel, og efter at have fået det gule kort, blev han for en sikkerheds skyld udskiftet. I ALFA Cup-finalen mod samme hold var Coanpopololo meget tæt på at få rødt, og den figur, han gjorde under Boffe 32, har nok været dråben, der fik SSC Boffe til at sælge Coanpopololo til Nexdomtaso efter sæsonen!

Efter 4:1 over Rolux på 2. spilledag var Youha klar til semifinalen. Og da SSC Boffe slog SC Sönig 2:0, stod kampen mellem disse to om den anden plads fra Pulje 1. SCS fik kæmpet sig til en 1:0-sejr over de ellers så offensive youhanere efter en hårdtspillet affære. Baringerne fik fire gule kort af dommer Kim Dragman, mens Youha, måske i frustration over, at de ikke kunne score, matte se både anfører Luc Michaux og Steffen Kuldal forlade banen før tid med et rødt kort hver! Samtidig vandt et svagt Rolux-hold 2:1 over SSC Boffe, der til 70 000 tilskueres enorme skuffelse nærmest virkede turneringsuvante og yderst nervøse. Semifinalepladsen var røget.

Pulje 2 bestod ifølge “eksperterne” af slutrundens fire stærkeste hold, og da puljens seks kampe endte med to gange uafgjort og fire étmålssejre, viste den sig også at være meget jævnbyrdig. Og hård! Storspilleren Hans-Werner Kaiselsching begik allerede i Eendracht Kluijs første kamp mod Gisn en voldsom eftertackling, som blev takseret til rødt kort og tre spilledages karantæne. Måske var dette medvirkende til, at World Cups måske største favorit ikke fik et eneste point med hjem fra Boffe 32.

Gisn vandt i øvrigt 2:1, og da Innanæs SF og OFK Sumsar i en udmærket kamp spillede 2:2, var alt åbent. Derpå var Gisn noget heldige med at vinde 1:0 over Innanæs SF på et direkte frisparksmål af anfører Valdemar von Bütt blot to minutter før tid, mens OFK slog Eendracht 3:2 i en kamp, hvor endnu en Eendracht-spiller, Carlo Radekke, fik rødt.

På sidste spilledag kunne OFK og Gisn nøjes med indbyrdes at spille uafgjort for begge at gå videre, og alenestående kunne 1:1-slutcifrene antyde en stiltiende aftale mellem holdene. Men de, der så kampen, blev helt klart vidner til, at begge hold leverede en indædt — og temmelig brutal — fight for at vinde puljen. Sammy O’Lazya fra Wevey uddelte tre gule kort til OFK Sumsar, samt fire gule og hele tre røde til Gisn! Denne håndtering af kampen vurderede de officielle observatører som så professionel, at O’Lazya også fik lov at dømme semifinalen mellem OFK og Youha… hvor Youhas Kaj Struds fik rødt.

Samme semifinale viste allerede efter 18 minutters spil en gedigen overraskelse. På dette tidspunkt scorede Bo Græsveen Youhas og kampens tredje og sidste mål til 3:0. Forinden havde vidunderet Thomas Ordrup scoret i både det 14. og 15.minut, og således beseglede det unge Youha-hold inden for blot fem minutter titelforsvarernes skæbne. I den anden semifinale vandt SC Sönig 4:2 over det karantænesvækkede Gisn-hold.

Den 19. juli sikrede OFK Sumsar sig bronze mod Gisn på et enligt mål af udborgske Thomas Jornhagen. Dagen efter stillede to overraskelseshold af unge aktører op på Stadio Sportivo for endnu en gang at vise den ganske forbløffede fodboldverden, hvordan de undertippede hold med frækhed og offensivt, koncentreret spil gør elitefodbold til en fryd for øjet.

Allerede efter syv minutter var stillingen 1:1. Anfører Oliver Candy, som efter en dags karantæne var med igen, havde bragt SCS foran på et håndstraffe i det 4. minut, mens Steffen Kuldal udlignede fra nært hold efter et udborgsk kontrastød. Kort efter pausen kanonerede terrieren Dave Ducker en aflevering op i trekantssammenføjningen til 1:2 — men igen holdt føringen kun i kort tid: I det 54. minut cementerede Thomas Ordrup med et sologennembrud sin førsteplads på topscorerlisten. Det var Ordrups femte mål i Boffe 32.

Efter en fortsat underholdende, spændingsmættet og meget afvekslende dyst, hvor både Youhas Bo Græsveen og SC Sönigs fund Eberhardt Heimnauer ramte overliggeren, fladede kampen ud i de sidste minutter, hvor begge hold af sikkerhedsgrunde trak tiden ud for at få forlænget spilletid. Det var her, at knægten med nr. 21, Carl Andersen, kom ind og afsluttede Boffe 32 med det, slutrunden havde været fra begyndelsen af: en overraskelse.

Colliansk fodboldboss død

Formanden for Collos fodboldforbund CNC, Franco Ciédati, er død, 91 år gammel. Ciédati var en af initiativtagerne til stiftelsen af ALFA i 18 og har i de sidste godt fjorten år været CNC-formand, men i praksis var han i mindst 50 år manden bag udviklingen af fodbold i Collo og i Miseira i del hele taget.

Ciédati var fra Tosin, men drevet frem af sin ukuelige filosofi om, at sport kan ignorere alle demografiske grænser, var han selv en af fortalerne for CNCs flytning til Boffe, hvor forbundet har haft til huse i store, moderne kontorbygninger siden 26.

Franco Ciédati var trods sin høje alder mentalt meget frisk, men i de sidste måneder svækkedes hans helbred på grund af en længerevarende lungebetændelse, som til sidst kulminerede med et bronkitisangreb og førte til CNC-formandens død.

Flere fra CNC-faderens omgangskreds har udtalt, at det var Ciédatis umådelige kærlighed til fodbold, som holdt ham i live til efter World Cup for klubhold i Boffe var afsluttet! På grund af Ciédatis sygdom kunne han dog ikke selv overrække medaljerne ved World Cup. Dette gjorde i stedet Andrea Tusso (79) fra CNCs bestyrelse.

Tusso var favorit til at blive valgt som ny CNC-formand, idet han foruden at være ældste bestyrelsesmedlem har været CNCs TIFO-talsmand siden 24 — men niranzeneren Giulio Maria Vini overraskede alt og alle ved at kæmpe sig frem til at vinde flertallets gunst. Dette valg er stik imod alle de collianske, konservative normer; ikke alene er Vini med sine 40 år yngste mand i bestyrelsen — han bar også kun haft sæde der siden 30. Efter valget forlod Tusso sine poster i bade CNC og TIFO. Ny TIFO-talsmand fra næste sæson bliver lige så overraskende som valget af Vini Gampaeto De Tosin (43).

Felix Ziwa er Miseiras bedste!

De miseiranske fodboldeksperter var ikke i tvivl: Den 25-årige superangriber fra SSC Boffe og Baringers Lands landshold, Felix Ziwa, har været sæsonens største pryd for fodboldspillet på Miseiras stadioner. I sæson 30, da Baringers Land fik GC-sølv, blev Ziwa kåret til Årets Fund og Årets Angriber — og i år er han altså fuldt fortjent blevet æret som Årets Spiller.

Ved den officielle ærestildeling i ALFA-paladset i Sumsar begrundede ALFA-formand Freddy Plint kåringen med blandt andre disse ord: »Det er en sjældenhed i en holdsport som fodbold at se en spiller, der som Felix Ziwa kan bære sig selv frem og faktisk altid yde sit ypperste, uanset hvor slet det går hans hold.« Plint har her i al diplomati hentydet til fx SpVgg. Sönigs nedrykning i fjor med, blandt mange stjerner, Ziwa på holdet, samt SSC Boffes sportsligt set pauvre præstation ved det nyligt afsluttede World Cup på hjemmebane, hvor Ziwa som den eneste ifølge sportspressen kunne være sin indsats bekendt.

Den lille, iltre, strithårede angriber, som på det sidste er begyndt at anlægge sig skæg, er i medierne altid blevet betegnet som ærkerival til sin to år yngre landsmand Ekkehardt Grauens. Selv afviser Ziwa, som i øvrigt til hver en tid er venlig og åbentsindet over for pressen, denne rivalisering: »Ekkehardt er i en endnu tidligere alder end jeg blevet udråbt til at skulle bære den baringske fodboldfremtid. Selv for et uomtvisteligt talent som Ekkehardt er dette en stor byrde at have liggende på sig allerede fra teenagealderen. Jeg ser Ekkehardt som en rigtig god landsholdspartner og ven, dersom jeg selv ikke kan “gøre for”, at vi sammen med Nico (Wesselich, red.) udgør det bedste, men også det mest præstationspressede angreb i Miseira. Ekkehardt Grauens er blandt de fem bedste angribere i verden — og hvor jeg indplaceres i denne sammenhæng er til hver en tid uden nogen som helst indflydelse for mit gode forhold til ham!«

Ziwa har i forløbne sæson scoret otte mål på elve landskampe, heraf fem i de fem GC-kvalifikationskampe. Alt i alt hedder tallene 35 landskampe og 17 mål!

Oldtimeren, den grå mus og kometen

Inden kåringen af Felix Ziwa som Årets Spiller blev afsløret, skulle også Årets Målmand, Forsvarer, Midtbanespiller, Angriber samt Fund hædres. Efter at målmandstitlen to år i træk er gået til arnen Pierre Ducleu, cementerede oldtimeren mellem Baringers Lands stolper, Josef “Sepp” Rahn, at han hører blandt de i hvert fald fem bedste miseiranske keepere.

37-årige Rahn, der netop har spillet sin første sæson for UD Vile Bance, fik tildelt hædersbevisningen foran SC Sönigs Ducleu-erstatning i denne supersæson for klubben, terrieren Bruce Wolves — en positiv overraskelse — mens også OFK Sumsars Johan Blamic var med i opløbet. Pa trods af det store antal baringske profmålmænd har ingen så meget som været tæt pa at erobre Rahns plads som førstemålmand for landsholdet — og han har endda netop forlænget sin kontrakt med UD Vile Bance til og med 35 med henblik på at slutte af med en enkelt sæson for en baringsk klub og Gold Cup i 36, som afholdes i Baringers Land. Rahn vil da være 41 år!

Årets Forsvarer blev noget overraskende Binni US’ 26-årige back Manuelo Papparacchi. Papparacchi har altid været anset for at være en glimrende defensivspiller, men først med kåringen til Årets Forsvarer høster han endelig anerkendelse som topspiller. På landsholdet, hvor det p.t. er blevet til 56 optrædener, har han på grund af duoen Paolo Losti-Pallomino Loser altid været lidt forbigået af pressens søgelys — og ikke mindst derfor kommer kåringen noget overraskende.

Den 1,90 meter høje, slanke back råder over en perfekt teknik og hører til i den mere aggressivt spillende ende af skalaen. I 25 kom Papparacchi direkte fra den daværende nyoptagne fjerdedivisionsklub SC Carranzara til Craba FC, mens klubkammeraten Antonio Chella samme år blev hentet til Binni US, hvor Papparacchi kom til i 27. Collianerens nærmeste konkurrenter ved kåringen til Årets Forsvarer var Hans-Werner Kaiselsching og Persenn Lorvö, begge fra Eendracht Kluij.

Årets Midtbanespiller, som senere viste sig også at være Årets Fund, må være mønstereksemplet på en kometkarriere: William Coe. Terrieren fra Eendracht Kluij har faktisk kun været professionel i den netop afsluttede sæson, idet han til og med sæson 31 slog sine folder som marketingmand for en bolsjefabrik, samt som midtbanespiller for klubben Tower Gessing.

Amatøren Coes tekniske genialitet og offensive tryllerier i Lord-Terrier-Lands landsholdsdragt fik flere storklubbers talentspejdere til at valfarte til det lille rige — og siden har Coes gerninger på Eendracht Kluijs Nick Bobson Cup-vinderes i forvejen stærkt besatte midtbane pa en enkelt sæson bragt ham op som en af kontinentets mest respekterede fodboldspillere. Kåringen som Årets Midtbanespiller var resultatet af et tæt opløb mellem 24-årige Coo og hans jævnaldrende klubkammerat Kim Nielsen fra Krovla. Hvis Nielsen havde vundet, havde han sandsynligvis også fået titlen som Årets Fund foran Coe.

Årets Angriber blev som tidligere nævnt uden større konkurrence Felix Ziwa. Derfor var det også ventet, at han blev Årets Spiller.

Endelig havde det baringske fodboldforbund BOFV fået lov til at kåre Årets Spiller i Baringer Prof-Liga i forbindelse med ALFAs kåringer i Sumsar. Æren gik som for to år siden til landsholdslibero Klaus Schwarz (31), der dengang også blev Årets Spiller i Miseira. I denne sæson har han dog været lejet ud fra SpVgg. Sönig til overraskelsesmestrene og NBC-finalisterne Olympia Reitsburg, som i øvrigt overtager Schwarz for 350 000 fra sæson 33. TSV Derssens 25-årige midtbanespiller Erich Rühl, der i oktober debuterede på det baringske landshold, var meget tæt på at få æren i stedet for Schwarz.

Seniors opløst

Seniors Buenos Caire UD. Klubben havde aldrig været uden for sit lands fineste fodboldrække. Siden 22 havde Seniors deltaget internationalt hvert år. Klædt spillere som Lorant Baaums, Michael McLelloynd og Olõo i klubtrøjen. Kulminerende med erobringen af det mõevalesiske mesterskab i 26.

Men i 27 gik det galt. Seniors genvandt mesterskabet — men en kreds af ledere og spillere med crouveraneren Jimmy Cornwaler som idémand havde bestukket klubbens modstandere i de sidste to kampe, Benfica Porte og Noje Clube. De involverede personer fik karantæner på op til fire år fra al fodbold. Benfica Porte blev sendt ned i Classe C — Noje Clube og Seniors ned i Classe G, det vil sige syvende og sidste division!

Alle flygtede fra Seniors. Pokalmontren samlede spindelvæv, de mange træningsbaner groede til, og klubbens eneste tilbageværende hold bestod nærmest af de sidste, fanatiske fans.

Efter fem år i den laveste række, sluttende med en sidsteplads i 31 og en tredjesidsteplads i 32, er det nu forbi. Spillerne har netop opløst Seniors Buenos Caire UD endegyldigt. Klubhuset og banerne er ved at blive jævnet med jorden — og klubben, der lagde navn til den største skandale i miseiransk fodboldhistorie, er fortid.

SKO TIFOs trænerskole flytter permanent til Rusby Efter i flere år forgæves at have forsøgt at få bedre forhold i Vines, giver TIFOs trænerskole op og flyt-ter til nabobyen Rusby. Skolens leder, den forhenværende toptræner fra Truå i Klomarken, Peder Bounstrup, har ganske vist ikke fået tilladelse af TIFO til at tage dette endelige skridt, men gør det alene fordi det efterhånden er umuligt at skolen officielt ligger i Vines. Da BURF stiftede trænerskolen i 18 var det rigeligt med en nedlagt lands¬byskole med tilhørende gymnastiksal og boldbane. Siden TIFO overtog skolen i 25 har den imidlertid været i en rivende udvikling, og har i dag 74 elever og 7 instruktører fra hele verden. Derfor har der for læng¬st været brug for især flere boldbaner, men også motionsrum, luksuriøs indkvartering og bedre kursusfaciliteter. Skolen har således siden 28 lejet baner og privat indkvartering i nabobyen Rusby. Langsomt har kursisterne ligeledes valgt at foretrække Rusby, og kursisternes talsmand, Igor Lipp, PHË, kan fortælle, at næsten alle foretræk¬ker at spille i Rusby fremfor Vines. Rusby er så glade for TIFOs trænerskole, at de nu har tilbudt trænerskolen fuld rådighed over »Rusby Bold Center«. RBC er et prestige projekt med 10 fodboldbaner, to store haller og en svømmehal samt kursuslokaler, konferencesal, kontorer, restaurant, cafeteria og 80 store luksusværelser, der skal stå færdigt i oktober 35 3 km syd for Rusby i landsbyen Gedemalle. SBU har sagt god for trænerskolens flytning og ændret reglerne for trænerskoleelevernes deltagelse i skolsk klubfodbold: Fra sæson 32/33 må eleverne kun spille på hold fra Rusby og Vines. Rusby har ret til altid at have 4 klubber i SBUs turnering. Trænerskoleeleverne må ikke være professionelle. Reglerne er ændret bl.a. fordi sidste års spiller i 2. division var Jeannot Claesen, PHË, der spillede Quick Jylksted op i 1. division. Foruden Rusby Idrætsforening optages fra sæson 32/33 Trænerskolen, Rusby B32 og FC22, der brød ud af idrætsforeningen i 22.

UDB Månedens fodbold-profil: Peter Goeppett - årets højeste transfer Som barn interesserede Peter Goeppett sig ikke for fodbold. Men da Peter var 14 år, tvang hans far ham til at gå til træning i Eendracht Kluij. Faderen var en nær ven af klubbens stifter og træner, Ruud Broemaker. Fodbold var en ret ukendt sport blandt unge i Molle, men faderen kendte spillet fra sin kloske farfar, som Peter Goeppett iøvrigt er opkaldt efter. Trods Peters manglende interesse, viste han hurtigt et usædvanligt talent for fodboldspillet. Uimponeret tacklede han de største klepperter på modstanderholdene. Han havde et utroligt overblik og var teknisk så god, at man skulle tro, han var født med fodboldstøvler på. Allerede som 15-årig var han playmaker på Eendrachts ynglingehold! I 21/22 blev Eendracht Kluij professionel. Det samme gjorde Goeppett. Han var da 18 år og tog kun imod proftilbuddet som en midlertidig beskæftigelse, fordi han havde ansøgt for sent til matematik-fysik-studiet på universitetet. I 27 scorede han, da Eendracht vandt Nick Bobson Cup-finalen. I 27/28 blev han anfører. I 29 blev han klubbens topscorer, da den vandt World Cup-bronze. Og i 30 vandt han bronze i GoldCup med Molszaris landshold. Hans stjernestatus voksede år for år - og efter GoldCup-slutrunden gav Innanæs BK 886.000 for ham. Det er stadig det su¬verænt højeste beløb, en miseiransk klub har fået for en spiller. Allerede 2 år senere blev han solgt til Jefferød for 975.000, det tætteste en miseiransk spiller har været på den magiske million. I dag har Goeppett en kandidatgrad i naturvidenskab. Og han arbejder på en magisterkonferens. Men han er også professionel fodboldspiller. Supertalentet, der ikke gad spille fodbold, er blevet til en megastjerne, der stadig hverken lever eller ånder for sin sport. Da Goeppett gik igennem spillertunnelen før sin første turneringskamp for Innanæs BK, skal han have spurgt en medspiller om, hvem de egentlig skulle møde. Svar¬et var Visites, hvorefter Goeppett spurgte, om dét var et stærkt hold... Måske er det netop den totale man¬gel på ærefrygt, der gør, at han aldrig har en off-day. Goeppett virker spilleglad og veloplagt i enhver kamp. En af verdens bedste fodboldspillere!

ROS Alle roseltanere i udlandet er kaldt hjem, ellers kan deres familier risikere sanktioner Det roseltanske Drassat-styre har strammet grebet om roseltanerne yderligere. Alle roselta¬nere i udlandet skal inden 5 uger fra dato vende hjem til landet “... for at styrke fædrelandet mod de udenlandske agressioner”, som det hedder. Følges påbudet ikke, vil pårørende i Roselta møde sank-tioner; deres sønner er sikre på at blive spydspidser i krigsmaskinen! Således må fodboldtræneren Lizzan Rondoz, der har succes i Havn, TRO, forlade klubben og spillerne Jagotir Madolnaz (Ban, UDB) og Ni¬kos Klofch (Lanos, UDB) forlade deres klubber i utide. Sidstnævntes far, den velkendte træner, Pa¬trasch Klofch, har fået et såkaldt “rødt pas”, så han kan rejse frit ind og ud af Roselta, men har alligevel valgt at forlade Nexø-Fibsted, KRO til fordel for Roselta. Rapaz Promuzu, der spiller for Lælaro, FEK fik allerede sidste år politisk asyl sammen med sine forældre, hans tvillinge¬bror, Ypiz Nikos, har asyl i Coast Country og får stats¬borgerskab her i 33, hvor han spiller for Darlingham mens den netop træneruddannede tidligere forsvarsspiller, Caro¬tin Blavanaras er draget til Miseira for at søge asyl i Szogoz eller Wevey.