Forskel mellem versioner af "Marts 34"

Versionen fra 14. feb 2016, 09:50

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i marts 34.

Plint-slutspil — 4. spilledag: UD i vanskeligheder mod Koleraine

onsdag den 1. marts 34

Koleraine Nogelse spiller lige så ustabilt i Plint-slutspillet, som Klomar¬ken er kendt for i landskampe. Først 2:6 hjemme mod én favorit, så et snævert 3:4 ude mod en anden favorit, så 1:6 ude mod det andet bundhold, og nu igen et snævert 2:3-nederlag ude mod førstnævnte favorit, UD Vile Bance.

I Vile Bance var de chanceløs-dømte fra Vestklomarken foran to gange. Endda ikke ufortjent. Med klog og velfungerende zoneopdækning formåede holdet at slå mõevalesernes rytme i stykker på et tidligt tidspunkt. Tempoet blev holdt nede, og på giftige kontraer skabte Koleraine sig faktisk flere store målchancer end UD.

Gæsterne gik til pausen med en 1:0-føring. Men det var tydeligt, at UD-spillerne havde fået en ordentlig opsang af træner Santo, for de startede 2. halvleg som lyn og torden og koncentrerede spillet om midten af banen i stedet for på fløjene, hvor Koleraine bedst havde forstået at ødelægge UDs spil.

Efter et lille kvarter gav det pote — og netop en klomand, Claus Bøgegren, var manden, der udlignede for hjemmeholdet. I minutterne efter bølgede spillet frem og tilbage. Koleraine kom foran igen i det 62. minut, men UD udlignede igen i det 65. Og der skulle en koncentreret taktisk og fighterindsats til, før favoritterne tilkæmpede sig det afgørende mål og dermed to vigtige point 12 minutter før tid.

Uden de karantæneramte Håkon Persson og Gerd Tonningsen fejede 1.FC Baringers Stadt TSV Derssen ud af banen med 5:0. I den hjemlige turnering har TSV Derssen spillet småskidt i denne sæson, og 1.FC Baringers Stadt har spillet skidtere, men hovedstads¬holdet har gejsten i fuldt flor, når det gælder point om Plinten.

I 5:0-sejren scorede Helmuth Überhans to mål, heraf igen et hurtigt efter fire minutter. Og 1.FC Baringers Stadt fik ikke et eneste kort!

Stjerner i tågen V: Diamanto — Endelig internationalt kendt

torsdag den 2. marts 34

En bivirkning af, at Mõevalos i årevis ikke har haft et A-landshold, er, at landets bedste spillere ikke har fået den omtale, de har fortjent. Og derfor er en og anden måske gået glip af et par gode tilbud fra internationale storklubber.

Et godt eksempel er UD Vile Bances forsvarsspiller Diamanto Véló Coimbratóz, 27 år. Han nyder helt klart godt af det udstillingsvindue, tv er. Fordi han er anfører for Mõevalos’ genoprettede landshold. Men også fordi Plint-slutspilskampene får megen presseomtale.

Da oprykkerne SC Venvice blev mõevalesiske mestre i 30, var unge Diamanto en, som de forbløffede klubtrænere rundt omkring lagde mærke til. Også Santo. Og på selve den aften, hvor klubben fejrede sit overrumplende mesterskab, dukkede Santo op med et kontraktudkast til Diamanto.

Af alle klubber i Mõevalos siger man selvfølgelig ikke nej til UD Vile Bance, så den halvberusede Diamanto skulle lige til at skrive under. Men Santo sagde til ham: »Nej, vent. Jeg kan se, at du er midt i en fest. Ved du hvad, jeg kommer igen i overmorgen, så du kan tænke over, hvad du skriver under på.«

Santo kom igen. Og selvfølgelig skrev Diamanto under. Stille og roligt tilkæmpede han sig en fast plads i Santos system med tre forsvarere. Og nu er det ikke kun Mõevalos’, men hele Miseiras trænere og fodboldpublikum, der forundres og fortvivles over det spil, manden med det kulsorte hår og tredagesskægget viser.