Forskel mellem versioner af "Julius Fransson"
SBC (diskussion | bidrag) |
Bjørnen (diskussion | bidrag) m (Text replace - "8 årig" to "8-årig") |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Julius Fransson''', TRO: Politiker født i 982 i [[Jynnastad/Luposasn]]. Medlem af DMF - [[Det Moderate Fællesparti]].<br> | '''Julius Fransson''', TRO: Politiker født i 982 i [[Jynnastad/Luposasn]]. Medlem af DMF - [[Det Moderate Fællesparti]].<br> | ||
Uddannet bankassistent, men blev optaget af politik allerede fra dannelsen af den [[Trokollonne|kollonesiske]] stat i 2, hvor han fik sæde i [[Jynnastad/Luposasn]]s bystyre i en alder af kun 20 år; på det tidspunkt den absolut yngste nogensinde.<br> | Uddannet bankassistent, men blev optaget af politik allerede fra dannelsen af den [[Trokollonne|kollonesiske]] stat i 2, hvor han fik sæde i [[Jynnastad/Luposasn]]s bystyre i en alder af kun 20 år; på det tidspunkt den absolut yngste nogensinde.<br> | ||
| − | Ved valget i 6 kom han i [[Kollon]]. Her gjorde han sig hurtigt bemærket og blev betragtet som det unge håb. Allerede i 10 - som kun 28 årig - blev [[Julius Fransson]] socialordfører. Hans meget højreorienterede synspunkter på socialområdet bragte ham konstant i et modsætningsforhold til socialministeren, partifællen [[Max Böh]].<br> | + | Ved valget i 6 kom han i [[Kollon]]. Her gjorde han sig hurtigt bemærket og blev betragtet som det unge håb. Allerede i 10 - som kun 28-årig - blev [[Julius Fransson]] socialordfører. Hans meget højreorienterede synspunkter på socialområdet bragte ham konstant i et modsætningsforhold til socialministeren, partifællen [[Max Böh]].<br> |
Da [[Max Böh]] i 14 blev foreslået som partiformand, stillede de højreorienterede kræfter [[Julius Fransson]] op som modkandidat, og han opnåede faktisk hele 38% af stemmerne. Derfor kunne [[Max Böh]] ikke komme udenom [[Julius Fransson]], da han skulle danne regering, så i perioden 14-21 var han minister for infrastrukturelle spørgsmål. Fra denne post kunne han ikke skade [[Max Böh]]s centrum-venstre-søgende linie.<br> | Da [[Max Böh]] i 14 blev foreslået som partiformand, stillede de højreorienterede kræfter [[Julius Fransson]] op som modkandidat, og han opnåede faktisk hele 38% af stemmerne. Derfor kunne [[Max Böh]] ikke komme udenom [[Julius Fransson]], da han skulle danne regering, så i perioden 14-21 var han minister for infrastrukturelle spørgsmål. Fra denne post kunne han ikke skade [[Max Böh]]s centrum-venstre-søgende linie.<br> | ||
Da [[Max Böh]] i 21 blev fældet af en korruptionsskandale, blev [[Julius Fransson]] statsminister for perioden 21-22. Oddsene var dårlige, og han fik aldrig en reel chance for at vise, hvad han duede til. Det var en stor personlig skuffelse, at han i 23 ikke blev partiformand, selvom han blev frarådet at stille op, valgte han alligevel at gøre det, med kun 8% opbakning.<br> | Da [[Max Böh]] i 21 blev fældet af en korruptionsskandale, blev [[Julius Fransson]] statsminister for perioden 21-22. Oddsene var dårlige, og han fik aldrig en reel chance for at vise, hvad han duede til. Det var en stor personlig skuffelse, at han i 23 ikke blev partiformand, selvom han blev frarådet at stille op, valgte han alligevel at gøre det, med kun 8% opbakning.<br> | ||
Versionen fra 14. jan 2017, 13:03
Julius Fransson, TRO: Politiker født i 982 i Jynnastad/Luposasn. Medlem af DMF - Det Moderate Fællesparti.
Uddannet bankassistent, men blev optaget af politik allerede fra dannelsen af den kollonesiske stat i 2, hvor han fik sæde i Jynnastad/Luposasns bystyre i en alder af kun 20 år; på det tidspunkt den absolut yngste nogensinde.
Ved valget i 6 kom han i Kollon. Her gjorde han sig hurtigt bemærket og blev betragtet som det unge håb. Allerede i 10 - som kun 28-årig - blev Julius Fransson socialordfører. Hans meget højreorienterede synspunkter på socialområdet bragte ham konstant i et modsætningsforhold til socialministeren, partifællen Max Böh.
Da Max Böh i 14 blev foreslået som partiformand, stillede de højreorienterede kræfter Julius Fransson op som modkandidat, og han opnåede faktisk hele 38% af stemmerne. Derfor kunne Max Böh ikke komme udenom Julius Fransson, da han skulle danne regering, så i perioden 14-21 var han minister for infrastrukturelle spørgsmål. Fra denne post kunne han ikke skade Max Böhs centrum-venstre-søgende linie.
Da Max Böh i 21 blev fældet af en korruptionsskandale, blev Julius Fransson statsminister for perioden 21-22. Oddsene var dårlige, og han fik aldrig en reel chance for at vise, hvad han duede til. Det var en stor personlig skuffelse, at han i 23 ikke blev partiformand, selvom han blev frarådet at stille op, valgte han alligevel at gøre det, med kun 8% opbakning.
I 26 blev han ikke tilbudt en ministertaburet og i 30 sagde han efter sigende nej tak.
I 30 vendte han tilbage til bystyret i Jynnastad/Luposasn, og i 34 blev han overborgmester for Trokollonnes hovedstad.
Politiske tillidsposter:
Statsminister i Trokollonne (21-22)
Minister for Infrastrukturelle Spørgsmål i Trokollonne (14-21)
Overborgmester i Jynnastad/Luposasn (34-46)
Medlem af Kollon (6-34)
Medlem af byrådet i Jynnastad/Luposasn (2-10, 30-46)
| Statsminister i Trokollonne | |
|---|---|
| I.C.Martinussen, DMF (2-14) | Max Böh, DMF (14-21) | Julius Fransson, DMF (21-22) | Ronez Hlatinaz, PDP (22-26) | Anders Rudblak, DMF (26-30) | Martin O. Martinson, SMP (30-44) |
| Minister for Infrastrukturelle Spørgsmål i Trokollonne | |
|---|---|
| Julius Fransson, DMF (14-21) |
| Overborgmester i Jynnastad/Luposasn | |
|---|---|
| I.C.Martinussen (990-2) | Nikos Arlazaz, parti? (??-33) | Julius Fransson, DMF (34-46) |
