Julius Fransson

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Julius Fransson, TRO: Politiker født i 982 i Jynnastad/Luposasn. Medlem af DMF - Det Moderate Fællesparti.
Uddannet bankassistent, men blev optaget af politik allerede fra dannelsen af den kollonesiske stat i 2, hvor han fik sæde i Jynnastad/Luposasns bystyre i en alder af kun 20 år; på det tidspunkt den absolut yngste nogensinde.
Ved valget i 6 kom han i Kollon. Her gjorde han sig hurtigt bemærket og blev betragtet som det unge håb. Allerede i 10 - som kun 28-årig - blev Julius Fransson socialordfører. Hans meget højreorienterede synspunkter på socialområdet bragte ham konstant i et modsætningsforhold til socialministeren, partifællen Max Böh.
Da Max Böh i 14 blev foreslået som partiformand, stillede de højreorienterede kræfter Julius Fransson op som modkandidat, og han opnåede faktisk hele 38% af stemmerne. Derfor kunne Max Böh ikke komme udenom Julius Fransson, da han skulle danne regering, så i perioden 14-21 var han minister for infrastrukturelle spørgsmål. Fra denne post kunne han ikke skade Max Böhs centrum-venstre-søgende linie.
Da Max Böh i 21 blev fældet af en korruptionsskandale, blev Julius Fransson statsminister for perioden 21-22. Oddsene var dårlige, og han fik aldrig en reel chance for at vise, hvad han duede til. Det var en stor personlig skuffelse, at han i 23 ikke blev partiformand, selvom han blev frarådet at stille op, valgte han alligevel at gøre det, med kun 8% opbakning.
I 26 blev han ikke tilbudt en ministertaburet og i 30 sagde han efter sigende nej tak.
I 30 vendte han tilbage til bystyret i Jynnastad/Luposasn, og i 34 blev han overborgmester for Trokollonnes hovedstad ved at slå den siddende og populære Nikos Arlazaz, hvilket må siges at være en bedrift.

Politiske tillidsposter:
Statsminister i Trokollonne (21-22)
Minister for Infrastrukturelle Spørgsmål i Trokollonne (14-21)
Overborgmester i Jynnastad/Luposasn (34-46)
Medlem af Kollon (6-34)
Medlem af byrådet i Jynnastad/Luposasn (2-10, 30-46)

Statsminister i Trokollonne
I.C.Martinussen, DMF (2-14) | Max Böh, DMF (14-21) | Julius Fransson, DMF (21-22) | Ronez Hlatinaz, PDP (22-26) | Anders Rudblak, DMF (26-30) | Martin O. Martinson, SMP (30-44)
Minister for Infrastrukturelle Spørgsmål i Trokollonne
Julius Fransson, DMF (14-21)
Overborgmester i Jynnastad/Luposasn
I.C.Martinussen (990-2) | Nikos Arlazaz, parti? (??-33) | Julius Fransson, DMF (34-46)