Februar 36
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i februar 36.
Roseltas oprørere vinder terræn
ROS De tre oprørsgrupper vinder stille og roligt terræn i Roselta. Mens den dubolskistiske byguerilla har erobret ca. halvdelen af hovedstaden Visitana og en del af byen Salz, så sidder den Ottas-baserede oprørsgruppe sidder på et større landområde med millionbyerne Uto, Tilviln, Ilz, Ingo og Josk. Anderledes har den Pap-baserede gruppe spredt sig ved at erobre byerne Jok, Oms, Inz, Jyk, Ruto og Vilz. De er simpelthen gået rundt om Isyjsøen og kæmper nu i forstæderne til Rupoans. De har både luftskyts og flådefartøjer til rådighed, og de har omringet regeringsstyrker omkring byerne Ollins og Visat.
Udlandet har stadig valgt ikke at blande sig. Dog er der ubekræftede rygter om, at Ottas-oprørerne får hjælp fra Trokollonne og det er åbenlyst, at de Pap-baserede oprørere får mere end moralsk støtte fra Oberst Spang i Tarmes.
Robert Steppenskjold fra Tæs varetægtsfængslet
Tæs, Eigaland, 4.februar 36
I en pressemeddelelse fra Tæs Fodboldklub meddeles det, at midtbanespilleren Robert Steppenskjold er blevet varetægtsfængslet og sigtet for at have en central rolle i en svindelring, der importerer oversøiske luksusbiler. Ifølge anklagerne er der svindlet med stelnumre og nummerplader i stor stil.
Da han er varetægtsfængslet er han ikke at finde på holdet resten af sæsonen.
Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Alouang World News og Ballitics. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.