November 31

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 21. feb 2016, 09:30 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i november 31.

Arnytraces U21-hold eliminerer Baringers Land

I 2.runde af TIFOs tredje Plaque de Jeunesse-turnering skete et par gedigne overraskelser. I Lercken slog Weisserland med en 2:1-sejr sidste turnerings semifinalister Langborg ud, og i Auves hjalp både dommeren og andre af de højere magter Arnytrace til en lige så sensationel 3:1-sejr over Baringers Land, som i de hidtidige to turneringer har været finalister henholdsvis semifinalister.

Kampen i Auves var spillemæssigt domineret af de baringske gæster fra start til slut, men baringerne var både ineffektive og uheldige med deres afslutninger i første halvleg — inden for de første ti minutter misbrugte de blandt andet to sikre tilbud. Efter 17 minutter fik Baringers Land desuden den første af en lang række urimelige kendelser imod sig af den kloske dommer Frederik Klargaard: Jean-Jacques Birtontini gled af sig selv uden for straffesparksfeltet — og komplet uforståeligt pegede Klargaard resolut på pletten. De heftige protester fra baringerne udløste et gult kort til anfører Peter Zinsen. Yves Tavis lod ikke denne gratis chance gå fra sig og placerede elegant bolden oppe i nettaget fra 11-meterpletten, hvorefter arnerne holdt denne føring halvlegen ud.

2.halvleg var kun to minutter gammel, da Zinsen fra midten af arnernes banehalvdel afdriblede fem-seks mand og listede bolden over mållinjen til baringsk udligning. Blot halvandet minut senere gjorde klubkammeraten i 1.FC Bön, Friedrich Lehmann, ham kunststykket efter — men dette mål annullerede dommer Klargaard helt ukorrekt med påstand om, at Lehmann havde væltet den arnske målmand omkuld.

Efter fortsat at sidde totalt på kampen og have misbrugt yderligere gode forsøg, begyndte frustrationen at ulme hos baringerne. Hertil kom, at manden i sort fortsat virkede decideret partisk; Tavis, som havde gult i forvejen, fik end ikke en henstilling, da han gentagent hev i baringernes trøjer — men midt i halvlegen fik gæsternes Reinhard Wolle en direkte udvisning efter en forholdsvis harmløs tackling. Samtidig fik Karsten von Klöss gult for brok, og baringernes talentspejder Dieter Falke blev sendt op på tribunen for at henvende sig i lidet venlige toner til linjevogteren.

13 minutter før tid fik arnerne pludselig en løs chance, og Jo Pannesse udnyttede denne instinktivt til 2:1. Fem minutter efter fik baringerne et håndfrispark lige uden for feltet, og igen var de så uheldige, at det ellers perfekt skruede skud fra Zinsen først ramte indvendigt i trekantsammenføjningen og derefter indvendigt på modsatte stolpe uden at gå ind. Bolden blev febrilsk sparket op ad banen, og indskiftede Ivan Mourdres tæskede ukontrolleret bolden op over målmand Reinhold Knüller, som stod ved kanten til sit eget straffesparksfelt, og kuglen timlede via overliggeren ind til slutresultatet 3:1.

Efter kampen var de baringske spillere så rystede over denne ubarmhjertighed fra både heldets og dommerens side, at de alle i flere minutter blev liggende i græsset af uforståenhed og ærgelse. Sjældent er en kamp mundet ud i så urimeligt et resultat.

Venamo, der i 1.runde overraskende slog finalisterne fra Nolaere ud, kom i 2.runde til kort i Laran med et 2:4-nederlag. Wevey udklasserede Crouver 6:1, titelforsvarer Republic of Gum vandt 5:1 i Eronesian, og ellers er Northcoast League, Nexø og Korlariz videre til kvartfinalerne.

Eksperimenterende ungdomstræner

Ikke så snart har Mõevalos fået genoplivet sit U21-landshold, før det har lagt navn til en spillestil. Mõevalos-varianten (eller blot “mõevarianten”) er en taktik, som især skiller sig ud ved at give de såkaldte wingbacker en endnu mere udtalt rolle, end det hidtil er set i fodbold. Wingbackbegrebet har været fremme i mindst fem år — men hvor det normalt blot består i, at de to backer rykker frem, når chancen byder sig, skal mõevalosvarianten være yderligere en tand offensiv.

U21-landsholdets træner, Sulão (52 år), har således udviklet en taktik med et 3-4-3-system som fundament, men hvor spillerne i angrebssituationer rykker efter et af følgende to grundmønstre: a) de to backer rykker helt frem som yderwinger, hvorved de to halfbacker rykker lidt i defensiven, mens de to centerhalfer danner backup til offensiven; b) begge backer rykker frem til den offensive midtbane, og en eller begge halfbacker rykker ud i wingzoneme, så der nærmest spilles med dobbelt wing i en eller begge sider.

Taktikken bar her i sin spæde barndom vist sig tit at give for store huller bagude, idet holdet kun har vundet én af halvsæsonens seks kampe. Det største problem er, at især midtbanespillerne skat have et enormt løbepensum, og alle seks midtbanefolk i truppen er amatørspillere. Men der har dog været tale om udelukkende hæderlige resultater (og 12 Mõevalos-mål på de seks kampe) — og ideen vidner om en interessant spillemæssig nytænkning fra Sulãos side. Mõevalos-varianten kan med fortsat eksperimenteren og heraf følgende tilretning og finpudsning vise sig at blive et underholdende stykke fodboldværktøj.

Monopoltilsyn splitter mediekonges imperium

Det baringske monopoltilsyn har vurderet, at mediekongen Clausjürgen Jahlow (59) efter sit opkøb af koncernen Krongold Kommunikation AG har brudt landets regler om, hvor stor en del af massemedierne, der må være på samme hænder. Under Krongold hører både dagblade, fagblade, radiostationer, samt den største og den femtestørste af Baringers Lands private tv-kanaler.

Da Jahlow allerede inden købet ejede en stor andel af de private medier, har hans imperium overskredet monopoltilsynets grænse, i hvert fald inden for tv-mediet. På kommunikationsområdet er der skærpede monopolbegrænsninger for at sikre den baringske grundlovs ord om »åben, alsidig og ikke-manipulerende information til mand, gruppe og samfund til sikring af landets interne og eksterne troværdighed«.

Mediekongen bliver således tvunget til at afhænde dele af sine medieselskaber — og har i øvrigt mindsket sin chance yderligere for at blive EBP (Empfänger des Baringer Primär-Ordens); i forvejen er Jahlow EBO (Empfänger des Baringer Ordens). Han har gennem flere år været et af den kulørte presses yndlingsofre, især siden han forsøgte at blive valgt ind i det nationale parlament med et nystiftet parti, hvilket mundede ud i en kæmpe fiasko. Senest har han vakt harme i både de finere kredse og hos “Familien Baringer” ved i juli at arrangere et fupbryllup mellem sin yngste søn Maximilian (23) og den kloske fotomodel og sangstjerne Ria-Mia (Gyda Borsholm).


Nyheder
januar 30 · februar 30 · marts 30 · april 30 · maj 30 · juni 30 · juli 30 · august 30 · september 30 · oktober 30 · november 30 · december 30
januar 31 · februar 31 · marts 31 · april 31 · maj 31 · juni 31 · juli 31 · august 31 · september 31 · oktober 31 · november 31 · december 31
januar 32 · februar 32 · marts 32 · april 32 · maj 32 · juni 32 · juli 32 · august 32 · september 32 · oktober 32 · november 32 · december 32
januar 33 · februar 33 · marts 33 · april 33 · maj 33 · juni 33 · juli 33 · august 33 · september 33 · oktober 33 · november 33 · december 33
januar 34 · februar 34 · marts 34 · april 34 · maj 34 · juni 34 · juli 34 · august 34 · september 34 · oktober 34 · november 34 · december 34
januar 35 · februar 35 · marts 35 · april 35 · maj 35 · juni 35 · juli 35 · august 35 · september 35 · oktober 35 · november 35 · december 35
januar 36 · februar 36 · marts 36 · april 36 · maj 36 · juni 36 · juli 36 · august 36 · september 36 · oktober 36 · november 36 · december 36
januar 37 · februar 37 · marts 37 · april 37 · maj 37 · juni 37 · juli 37 · august 37 · september 37 · oktober 37 · november 37 · december 37
januar 38 · februar 38 · marts 38 · april 38 · maj 38 · juni 38 · juli 38 · august 38 · september 38 · oktober 38 · november 38 · december 38
januar 39 · februar 39 · marts 39 · april 39 · maj 39 · juni 39 · juli 39 · august 39 · september 39 · oktober 39 · november 39 · december 39
januar 40 · februar 40 · marts 40 · april 40 · maj 40 · juni 40 · juli 40 · august 40 · september 40 · oktober 40 · november 40 · december 40
januar 41 · februar 41 · marts 41 · april 41 · maj 41 · juni 41 · juli 41 · august 41 · september 41 · oktober 41 · november 41 · december 41
januar 42 · februar 42 · marts 42 · april 42 · maj 42 · juni 42 · juli 42 · august 42 · september 42 · oktober 42 · november 42 · december 42