September 31
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i september 31.
Indholdsfortegnelse
84 000 så den første officielle kvindelandskamp
COS
Stadion Ivan Boyon med 90 000 pladser var medio september ikke kun skueplads for de hjemlige helte OFK Sumsars sæsonpremiere på hjemmebane mod Super Bljask — for de 84 000 opmødte fans var første punkt i programmet nemlig verdens første kvindelandskamp i officielt TIFO-regi!
Kampen stod mellem hjemmeholdet Coslavijask — der i øvrigt ikke engang har et mandligt U21-landshold — og de hos mændene femdobbelte verdensmestre fra Skolborg. Og på trods af at begge bold naturligt nok var præget af en del nervøsitet i starten, fik de 84 000 en meget velspillet fodboldkamp. Især var begge kvindehold ret velfunderede i sammenspillet og det tekniske spil, hvilket for mange var overraskende. Men de coslaviske aktører viste i modsætning til nexdomtanerne også kampstyrke, og vandt da også denne verdenspremiere med 2:0. Det var godt, at Stadion Ivan Boyons måltavle er teknologisk moderne og gearet til lange navne — de to målskytter hed Branka Volovladobarinotic og Talisha Migrebosollovic…
Udborg og Korlariz havde længe bestræbt sig på at skulle spille denne verdenspremiere, men en manglende kontakt til TIFO under forberedelserne resulterede i, at Coslavijask og Skolborg i stedet fik æren. Mens Udborg i flere år har kørt en officiel kvindeliga under UBU, har ingen miseiranske lande oprettet officielle turneringer for kvindefodbolden. Fra næste sæson starter Futbal Savez Coslavijask en liga op med cirka 10 klubber, mens foreløbig også Baringers Offizieller Fussball-Verband sandsynligvis kan samle grundlag for en liga og et landshold. Hvem ved — måske ser vi allerede i 36 eller 39 et verdensmesterskab for kvinder?
Første runde af præsidentvalget endte uden resultat
SLO
Slokverne skal til valgurnerne igen den 8. oktober for at finde den første præsident for den lille, ny stat, Slokovin/Slokaz/Slokven. Første runde endte med, at general Kajafakiz (KPK) fik 39% af stemmerne, hvilket betyder, at han skal ud i en valgrunde mod udenrigsminister Alvin Bromnin (STP), der fik 23% af stemmerne, iøvrigt tæt fulgt af premierminister Qunia Colnonin (UPE) med 21% af stemmerne. Meget overraskende blev Kitazi Balvin nr. 4 blandt de 13 kandidater med 4% af stemmerne.
Kitazi Balvin blev valgt til parlamentet for protestbevægelsen XXX, men har brudt med denne og opstillede til præsidentvalget som uafhængig kandidat. Hendes humoristiske form og vanvittige løfter såsom gratis is til alverdens børn, et kvindelandshold i fodbold og forbud mod salg af farvet undertøj til gifte mænd, gav hende medvind og popularitet. Hun fik flere gange general Kajafakiz til at blive direkte vred ved vælgermøder og sågar til at udvandre en enkelt gang. De øvrige kandidater fik ingen betydning i kampen om præsidentposten.
BURF slår alarm - dårlige resultater i talentrækkerne
UDB
I kampen om »Plaque de Jeunesse«, TIFOs 3. U21-turnering klarer holdene fra Nexdomtaso sig dårligt. Af tolv deltagende hold er kun fire gået videre fra første runde, nemlig Nexø, Skolborg, Langborg og Fekravfonla. Fra anden runde går mindst ét hold videre: Cinderen af kampen mellem Nexø og Skolborg. Nexø vandt i 27 den 1. turnering, og Republic of Gum er forsvarende mestre på nuværende tidspunkt, de møder Eronesian i anden runde.
Nyt forbund søger optagelse i BURF
SLO
Det nystiftede forbund, Slokovino Tuloa nom Rukgjalo Uko/Gykmoz el Boltaz Slokaz Fazaz/Slokvens Idræts- og Boldspil Union - forkortet SGS - søger optagelse i BURF og TIFO samt tilknytning til IJO. Forbundet, der er en paraply organisation for alle sports- og motions foreninger i det lille ny land, har svært ved at finde sit rette ståsted. Traditionelt er ridesporten den mest populære i området, men nu er også cykling og motorsport blevet populære. Fodbolden er ikke særligt udbredt i landet. Hidtil har kun en klub i hovedstaden været medlem af et BURF-forbund, men Sams/Balvin gik konkurs for 18 år siden i 13. Siden er ingen klubber blevet optaget Tarmes' fordboldforbund. Alligevel findes der omkring 20 klubber med fodbold i landet, og syv af disse deltager fra og med 31 i en liga organiseret af SGS. Om det lille land med sine ansøgninger har planer om at deltage på landsholdsplan er endnu uvist. Såvidt vides er der ingen professionelle spillere i verden med statsborgerskab i det ny land, ligesom der ikke er trænere med licens til at træne officielle hold i BURF eller TIFO regi.
Udborgsk enegang kan skabe splid i TIFO og true trænerskolen i Rusby eksistens
UDB
En beslutning i UNIMU - idrættens paraplyorganisation i Udborg - vækker harme i andre dele af Nexdomtaso, og kan i yderste konsekvens true TIFOs trænerskolen i Rusby i Skolborgs eksistens. UNIMU har besluttet at arbejde for at skabe en »statsautoriseret« træneruddannelse bestående af 18 måneders grunduddannelse og 6 måneders specialisering i den enkelte idrætsgren. I Udborg er der tradition for et idrætsliv med betalte instruktører, som hermed vil blive styrket. UBU stiller sig positivt overfor ideen, hvilket vækker harme i flere af de andre fodboldforbund i Nexdomtaso. Paradokssalt nok har UBU som det første fodboldforbund i verden krævet, at fra og med sæson 33 må klubberne i de to øverste rækker kun benytte trænere med TIFOlicens.