Overwind FC
Overwind Football Club er en fodboldklub fra Laran, som blev stiftet i 990 og optaget i ligaen med dennes oprettelse fra sæson 18. Klubben var professionel i sæson 29 og blev det igen med indførelsen af den chanalske profliga fra sæson 36.
Holdet spiller i lodret sort- og mørkeblåstribede trøjer med sorte shorts og mørkeblå sokker med sorte applikationer. Udedragten har gennem årene varieret mellem hvid, gul og rød som grundfarve, men er nu igen hvid med diskrete mørkeblå og sorte applikationer.
Indholdsfortegnelse
Historie
Mesterskab
Klubbens største triumf er mesterskabet i 23. I de 15 turneringer om det larnesiske mesterskab inden indførelsen af den chanalske profliga blev Overwind FC således den eneste klub ud over Sporting Vavery Quisbee og FC Pearlcoast, der vandt titlen.
Et års professionalisme
Den efterfulgtes af nogle middelmådige år, indtil Overwind FC i 28 opnåede bronze og tilmed via en kvartfinaleplads i ALFA Cuppen — hvor den tabte stort til den senere finalist SSC Boffe — kvalificerede sig til at indføre professionel fodbold fra sæsonen efter.
Overwind FC gav kun én af sine egne spillere profkontrakt, nemlig den unge Michael Springer. Derudover blev holdet sat sammen mest af halvperifere spillere fra større klubber og levn fra samme sommer rematøriserede Bieffield United, herunder træner Slim Areman, der oven i købet foretrak et opsigtsvækkende, men risikabelt 3-3-4−system. Det bidrog nok ikke til at skabe enhed på holdet, at excentriske personligheder som Lou Newton-Franks og Stevie Pluckstone var med, sidstnævnte endda som anfører. Uanset hvad man bagefter måtte gisne om af årsager, blev klubben i sin første profsæson kun nummer seks og måtte dermed efter blot et enkelt år se sig reamatøriseret igen.
Seks år som amatørklub
Herpå fulgte flere magre sæsoner. Til sæson 33 ansatte man Carotin Blavanaras som professionel træner og opnåede for første gang siden 28 en startplads i en international turnering. Med Mogens Hatting ved roret fortsatte opturen året efter med en imponerende sølvmedalje, som gjorde Overwind FC til en af favoritterne i kampen om at opnå en plads i den chanalske profliga.
Profer igen
Vejen til denne blev dog noget sværere end håbet: Efter en skuffende 10.plads i ligaen i 35 og diskussioner i Laran Football Association om, hvilke klubber der skulle professionaliseres, kom Overwind FC med i en turnering om to pladser i profligaen …og tog den kvalificerende andenplads med mindst mulig margen foran FC Mock Quisbee.
Klubledelsen valgte at holde fast i den omdiskuterede unge ørdenser Mogens Hatting til at bygge et hold op, der kunne klare og måske endda gøre sig i den nye professionelle liga. Men det blev til en sidste- og dermed nedrykningsplads i den første sæson, og et farvel til Hatting.
Til sæson 37 blev Carotin Blavanaras igen ansat, efter at man forgæves havde forsøgt at få klubbens tidligere profspiller Peeri Olvekonen ansat direkte efter sin trænereksamen. Blavanaras kom fra amatørklubben Shoeans United og ville have spillerne Sean Lodding, Mark O’Tube og Alexander Wim med sig til Overwind — men det glippede i sidste instans, da klubledelsen ikke mente at der var finansiel grobund for flere nye spillere. Dét til trods for, at syv af klubbens 13 profspillere havde forladt klubben, herunder nærmest alle profilerne, som tilsammen indbragte en nydelig sum penge. Med andre ord var det et amputeret hold med 18-årige Duncan Weed som eneste nyanskaffelse — ledelsen havde sikret sig U21-landsholdsspilleren fra naboklubben HC Overwinds underskrift før Blavanaras kom til klubben — hvilket gav en lidt sær konstellation af profspillere: en målmand, en forsvarer, to midtbanefolk og tre angribere!
Stadion
Overwind FC har hjemmebane på Overwind Stadium med 65 000 pladser.
Placeringer
18: Nr. 12 af 14 i 3.division
19: Nr. 6 af 14 i 3.division (op)
20: Nr. 1 af 27 i 2.division (oprykningsplads, men den fælleschanalske liga blev opløst) — Nr. 5 af 5 i indledende pulje af pokalen
21: Semi i mesterskabet — Indledende runde i ALFA Cup
22: Nr. 5 af 9
23: Mester af 10 — Nr. 2 af 3 i sin indledende gruppe i Nick Bobson Cup
24: Nr. 4 af 10 — 1.runde i ALFA Cup
25: Nr. 9 af 10 — Semi i pokalen
26: Nr. 6 af 10
27: Nr. 7 af 10
28: Nr. 3 af 12 — ¼ i ALFA Cup ⇒professionaliseret
29: Nr. 6 af 12 i 1.division ⇒reamatøriseret
30: Nr. 9 af 12 i 1.division
31: Nr. 6 af 12 i 1.division
32: Nr. 7 af 12 i 1.division
33: Nr. 5 af 12 i 1.division — 2.runde i Four C — 2.runde i Plinten
34: Nr. 2 af 12 i 1.division — 1.runde i Four C — 1.runde i Plinten
35: Nr. 10 af 12 i 1.division — 1.runde i Four C — Nr. 2 af 6 i kvalifikationsspil til den chanalske profliga (“op”⇒professionaliseret)
36: Nr. 12 af 12 i Three C (ned) — ¼ (+indledende) i Four C
37:
38:
39:
40:
Holdopstillinger og trænere
Overwind FCs holdopstilling 37 (7 profspillere) | |
---|---|
Grzegorz Coclakak 35 Stein Vegardsson 28 KÄP Aidan Keel 25 • Tony Littleman 23 Munro Lamb 27 • Duncan Weed 18 • Michael McJuicy 20 WEV Carotin Blavanaras 43 ROS |
Overwind FCs holdopstilling 36 (13 profspillere) | |
---|---|
Grzegorz Coclakak 34 — Alistair Cope 24 WEV — Maiwill Hunman 21/Michael Olesen 32 ØRD/Stein Vegardsson 27 KÄP — Aidan Keel 24/Allan Kimbjerg 25 ØRD/Tony Littleman 22/Frank Miller 21/Kim Petersgård 28 KLO — Munro Lamb 26/Kirk Malvö 24/Michael McJuicy 19 WEV. Mogens Hatting 40 ØRD. |
34-35 Mogens Hatting (prof)
33 Carotin Blavanaras (prof)
Overwind FCs holdopstilling 29 (11 profspillere) | |
---|---|
Grzegorz Coclakak 27 KOR — Roy Calls 25 — Stevie Pluckstone 25, Michael Oxfimper 30 CRO — Lou Newton-Franks 29 WEV, Michael McLelloynd 27 WEV, Pete Miller 19 — Bill Man 27 LTL, Michael Springer 20, Peeri Olvekonen 26 POR, Pat Celinne 27 LTL. ; — ; — ; — Munro Lamb 19 (am), Tom O’Neill 32 (am). Slim Areman 51 WEV. |
20-21 Jim Capacae (am)
-18 Jim Capacae (am)
Økonomi
Klubbens formue efter sæson 29 var på 704 500.