April 40
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i april 40.
Amtsrådsvalg i Eigaland
Nexøborg, 12.april 40
Der har netop været afholdt amtsrådsvalg i tre amter i Eigaland. Udover at sammensætte en amtsregering skal nogle af dem samtidig vælge deres guvernør, nemlig den, som forsamlingen vælger som leder af amtsrådet, som samtidig får sæde i senatet.
I Awkræ Amt var resultatet på mange måder overraskende. Guvernør Bent Rasmussen fra Den Demokratiske Union er generelt ikke en meget udadvendt mand, og kom til i forbindelse med en rokade efter senator Mads Madsens død for under et år siden. Nogle spåede derfor, at tidligere amtsborgmester Ivan Jensen fra det rivaliserende Det Uafhængige Byparti havde gode chancer for comeback, selvom det i realiteten var tidligere partiformand Grethe Severin, der stod øverst på stemmesedlen.
Bent Rasmussen formåede at aktivere alle 40 kandidater på sin liste. Han kørte med succes et tema omkring de mange småøer i amtet. Enden blev en uventet jordskredssejr hvor 44% af stemmerne gik til DDU og gav dem 29 af amtrådets 67 sæder, en uventet fremgang på 12 mandater, mens DUB gik tilbage fra 16 til 12 mandater.
I Nexøfib Amt genvandt Sigurd Madsen fra det ellers slunkne Bondepartiet sin status som regeringsleder og kom personligt og partimæssigt styrket ud af valget med 28 af de 99 mandater, hvilket er 4 mere end sidst. Eneste ændring er, at NDF erstatter Socialt Centrum i regeringen, at partiets amtsleder Allan Groth forventes at få en ministerpost i amtet. Det var ellers tæt på det systemskifte, som Flemming Sørensen, ESA havde bebydet, men det gik ikke ved dette valg.
Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Alouang World News og Ballitics. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.