August 33

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 26. feb 2023, 12:37 af SBC (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i august 33.

BOFV indfører mindsteløn

mandag den 22.august 33

Som det første fodboldforbund i Miseira har BOFV fra begyndelsen af sæson 34 indført mindsteløn for fodboldprofer, ud over de af ALFA foreskrevne 50 000. I Baringer Prof-Liga skal selv kroniske bænkevarmere således nu have mindst 75 000 i lønningsposen om året.

Det sker for at holde landets egne stjerner, som ellers hurtigt lokkes til rige, udenlandske klubber, i den hjemlige liga — og gerne tiltrække nogle af disse udvandrede stjerner.

Flere profligaer i Nexdomtaso har i årevis kørt med regler om minimumsløn.


Voldbold Forbundet i Udborg er nu stiftet

UDB
Voldbold er den mest prestigefyldte sport i Udborg, selvom fodbolden rent økonomisk har overhalet voldbolden for snart længe siden. Således er voldbold landets officielle nationalsport. Der er som bekendt ikke langt mellem traditioner og dårlige vaner. Indtil VFU blev stiftet, var voldbolden fordelt på hele fem forbund, hvoraf FVF og VVP var de største.
UNIMU - den nationale idrætskomite - tvang de fem sammen i et nationalt voldboldudvalg med henblik på landshold og lignende, men nu er de fem forbund smeltet sammen til ét. Striden mellem især FVF og VVP er egentlig grotesk. Det handler om veenklubbernes monopol i VVPs pokalturnering. Veenklubber har for længst overtaget dominansen i FVFs liga, således er ni ud af tolv hold i Udborgligaen veenklubber, herunder mestrene fra "Græsveen Innanæs". Med forsoningen kan alle klubber frit starte i FVFs ligaer (der er pt. fem af slagsen) og alle veenklubber, Adelens Voldboldselskab samt de otte højst rangerende ikke-veenklubber deltager i Veenernes Voldbold Pokal.
Bestyrelsen på syv mand består nu af: Jes Jefferød (formand), Morten Egeveen (næstformand), Thorsten Bromelli, Simon Stald (spillerrep.), Ina Bol-Nielsen, Grethe Martinsen (dommerrep.) og Elsa Græsveen (rep. for klubberne i Udborgligaen). I den særlige udborgske udgave af voldbold består en kamp af tre dyster, nemlig en ren damedyst, en ren herredyst og siden en dyst med tre damer og tre mænd på hver side af nettet.

Ny klub med 38 spillere i førsteholdstruppen

FEK
Når den ny klub, Ab Forenede Fodboldklubber, spiller sin første kamp i Fekravfonlas bedste række, 1. division, er det med et historisk højt antal spillere i førsteholdstruppen, nemlig hele 38 spillere!
Helt “ny” er Ab FF dog ikke. Klubben er nemlig en fusion mellem Ab Stars og Ab Visites. I sæson 31/32 debuterede Stars i 1. division og blev nummer 6 ud af de kun 8 hold i divisionen. I sidste sæson debuterede så byens anden klub. Stars og Visites endte som henholdsvis nummer 7 og 8 - og begge med en stor gæld.
Med klubberne Gisn og Josfilby FF som erklærede forbilleder og med den lokale, unge advokat-løve, Adam Tolün, lykkedes det at få samlet de to gamle ærkerivaler i én klub. Begge klubber havde i nogle år haft en kolossalt og konkurrerende ungdomsarbejde i gang, og det bærer frugt, således at klubben kun overgås af Gisn i antallet af aktive medlemmer.
De gamle klubber likvideredes og kreditorerne accepterede, at hele 19 spillere “transferfrit” blev overført til det ny Ab FF a/s, der således har en solid kapital i spillere, her i blandt Edward Grotte, den nolaerianske målmand Serginho Zavaro og questoneseren Cuao.
Ab Kommune har givet tilsagn om at ombygge Ab Stadionpark i løbet af 34/35, så den bliver et moderne stadion med mindst 25.000 siddepladser. Dette forudsætter dog, at Ab FF opnår en god placering i 33/34, og dette har formanden, Adam Tolün fulgt op med at forlange en placering mellem de 4 første.
Klubben trænes af den 54-årige tidligere udborgske landsholdsmålmand, Peter Bulle, der tidligere trænede Ab Visites. Den mange årige professionelle træner, Hans-Jørgen Olsen, der i 27/28 førte Union Vosa, NOL, til et mesterskab, har fået titel af “teammanager”, og skal således rådgive Bulle i det daglige og har beføjelser til at indkøbe og sælge spillere. Den 65-årige Olsen er samtidig næstformand i bestyrelsen og kommer i øvrigt fra et lignende job hos Ab Stars. De 19 amatørspillere tæller flere U-21-landsholdsspillere og i øvrigt formandens fætter, stud.jur. Stig Tolün.

TIFO kongres i Josfilby: Ronnie Vissjø afløser Nick Bobson som præsident

FEK
Allerførst skulle der vælges en ny præsident. Nick Bobson var på valg, men havde allerede sidste år meddelt, at han ønsker at takke af. Valget stod mellem vicepræsident Michel Bronge (KRA) og BURF-præsident Ronnie Vissjø (SKO).
De to kandidater gav en kort præsentation af deres visioner — og Vissjø beklagede i sin afholdte, venlige stil, at forbundene under ALFA ikke var nået til enighed om at støtte ham som en fælles kandidat. Desuden talte skolborgeren om at vende tilbage til GoldCup-slutrunder med 12 hold og om at indføre et decideret dommerkorps under TIFO.
Mens Vissjø er mere visionær fodboldmand, har Bronge mere rygte af forretningsmand. Derfor var det ikke de store, revolutionerende ting, krasseren sagde. Alligevel har han en anden idé til et nyt GoldCup-system, som fordeler de forskellige kontinenters pladser på en mere sportslig måde fra slutrunde til slutrunde. Men i sit valgoplæg gav han udtryk for, at et eventuelt nyt system først bør diskuteres efter GoldCup 36.
På et spørgsmål fra den udborgske delegation om at arrangere et kvinde-VM inden for få år, var begge kandidater yderst positive. Og så gik man til afstemning.
Ronnie Vissjø fik 29 stemmer og vandt dermed yderst snævert — med så lidt som to stemmer mere end Bronge (der var én blank stemme). Til lykke!
Med valget af en nexdomtaner trak generalsekretær Thomas Jørgensen (UDB) sig. Baringeren Tom Schleifhaus, der er medlem af ALFAs Økonomiudvalg og BOFVs bestyrelse, overtager Jørgensens post. Han vandt med 30 stemmer mod FSC-præsident Rico Ivan Pazradonopaldreftovics 27.
Efter en 27 minutter lang afskedstale af Nick Bobson og en god, fekravfonlansk middag (plus som dessert en sublim GoldCup-kage kreeret af den store kollonesiske konditor Johan Gullkrans) fortsatte kongressen.
Gino Petiani, formand for NOIUTFOs landsholdsudvalg, fremlagde et diskussionsoplæg om fair play. Han nævnte den skandaløst hårdt spillede GC 33-finale (syv gule og tre røde kort!) som skræmmeeksempel på, at TIFO overkontinentalt må søge at bekæmpe unfairness. Normalt nøjes TIFO ellers med at vedtage hensigtserklæringer, som det så er op til de enkelte kontinentalforbund at specificere og administrere.
Det blev vedtaget, at der i alle fire kontinenters kvalifikationsturneringer til GoldCup med øjeblikkelig virkning indføres samme karantæneregler som de, der gælder under slutrunden! Desuden vurderes det individuelt før en slutrunde, om enkelte spillere på papiret starter med et gult kort i slutrunden. Dette kræver under alle omstændigheder, at spilleren har fået mindst tre gule kort i kvalifikationsturneringen — men som nævnt vurderes det individuelt under hensyn til bl.a. antallet af kvalifikationskampe i spillerens kontinent.
TIFOs dommeruddannelse får ny struktur, efter forslag af bl.a. Dommerskolens formand, Giovanni Cerzi. Fremover tager det normeret to år og maksimalt tre år at blive dommer (har en studerende ikke bestået efter tre år på skolen, kan han ikke fortsætte) — altså de samme regler, som Trænerskolen hidtil har haft. Får man mindst karakteren 3 ud af 6, har man bestået.
Der har i år været lav søgning til Dommerskolen, ifølge formanden måske pga. udsigten til en kort karriere — dommere skal gå af, når de er 50 år — kombineret med et irrationelt studieforløb på hidtil tre år grundet praktik, som i praksis alligevel udføres i weekenderne.
For de, der starter på uddannelsen efter sommerferien, gælder den nye toårige ordning. De, der skal til at gå i gang med 2. år, består automatisk dette om et år og er således sikre på at gå i afgangsklasserne i skoleåret 34/35.
Også den kommende TIFO-præsident Vissjøs forslag om mere præcise krav til de to skolers instruktører blev vedtaget. Nye dommer-instruktører skal have afsluttet deres dommerkarriere og have dømt i mindst én WC- eller GC-slutrunde. Og fremover bliver nyansatte trænerinstruktører ansat tidsbegrænset for tre år for at sikre kontinuiteten.
TIFOs 13. kongres blev under stående ovation ringet af af den afgående præsident, der umiddelbart forinden havde ønsket sin efterfølger al mulig held og lykke på posten. Næste års kongres finder sted i Baringers Stadt.

Månedens fodbold-profil: Poul Niessen - BURFs hemmelige præsident

FEK
Efter Ronnie Vissjøs afgang til de overkontinentale luftlag i TIFO-præsidentstolen, har BURFs forretningsudvalg konstitueret sin l. vicepræsident, den 55-årige fekravfonlaner Poul Niessen som præsident. Han må siges at være det ultimative kompromis, for han har ikke udtalt sig om noget som helst offentligt siden han i 16 havde offentlige skænderier med et par andre af de toneangivende medlemmer af BURFs ledelse. Poul Niessen er født i Lælaro i 978.
Han spillede fodbold i hjembyens klub som målmand, og fik kontrakt i 2, da Lælaro blev nummer to i Fekravfonlas liga og vandt FKcup. Med et mesterskab med Lælaro i 5 fortsatte karrieren efter 8 i Imm. UDB (9), Lyst/Ulv, TRO (10) og San, UDB (11).
Gik herefter direkte over i organisationsarbejde, og blev i 12 vicepræsident i BURF. Denne titel mistede han i 13 for at genvinde den i 14, og sad helt frem til juli 33 som 1. vicepræsident. Andre medlemmer af BURFs ledelse siger, at Poul Niessen i alle årene var Lasse Bullus 100 % loyale væbner, men faktisk helt og aldeles mistede sin indflydelse i BURF, da Ronnie Vissjø kom til. Denne hemmelige leder har også på bemærkelsesværdig vis valgt at blive boende i Josfilby, men har bestyrelsespost i Lælaros fodboldklub, der jo har til huse i Lævøhavn. Man må formode, at han højest bliver en overgangsfigur, men der er ingen oplagte kandidater til at efterfølge Ronnie Vissjø.


Nyheder
januar 30 · februar 30 · marts 30 · april 30 · maj 30 · juni 30 · juli 30 · august 30 · september 30 · oktober 30 · november 30 · december 30
januar 31 · februar 31 · marts 31 · april 31 · maj 31 · juni 31 · juli 31 · august 31 · september 31 · oktober 31 · november 31 · december 31
januar 32 · februar 32 · marts 32 · april 32 · maj 32 · juni 32 · juli 32 · august 32 · september 32 · oktober 32 · november 32 · december 32
januar 33 · februar 33 · marts 33 · april 33 · maj 33 · juni 33 · juli 33 · august 33 · september 33 · oktober 33 · november 33 · december 33
januar 34 · februar 34 · marts 34 · april 34 · maj 34 · juni 34 · juli 34 · august 34 · september 34 · oktober 34 · november 34 · december 34
januar 35 · februar 35 · marts 35 · april 35 · maj 35 · juni 35 · juli 35 · august 35 · september 35 · oktober 35 · november 35 · december 35
januar 36 · februar 36 · marts 36 · april 36 · maj 36 · juni 36 · juli 36 · august 36 · september 36 · oktober 36 · november 36 · december 36
januar 37 · februar 37 · marts 37 · april 37 · maj 37 · juni 37 · juli 37 · august 37 · september 37 · oktober 37 · november 37 · december 37
januar 38 · februar 38 · marts 38 · april 38 · maj 38 · juni 38 · juli 38 · august 38 · september 38 · oktober 38 · november 38 · december 38
januar 39 · februar 39 · marts 39 · april 39 · maj 39 · juni 39 · juli 39 · august 39 · september 39 · oktober 39 · november 39 · december 39
januar 40 · februar 40 · marts 40 · april 40 · maj 40 · juni 40 · juli 40 · august 40 · september 40 · oktober 40 · november 40 · december 40
januar 41 · februar 41 · marts 41 · april 41 · maj 41 · juni 41 · juli 41 · august 41 · september 41 · oktober 41 · november 41 · december 41
januar 42 · februar 42 · marts 42 · april 42 · maj 42 · juni 42 · juli 42 · august 42 · september 42 · oktober 42 · november 42 · december 42