Juli 35

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juli 35.

Nye forbund optaget men intet om Alouang Prof Leagues fremtid på Alfoots generalforsamling i Blona

Rojtach, 3. juli 35 Der var meget på dagsordenen for Alfoot på dferes årlige generalforsamling i Rojtachs hovedstad Blona. Generalforsamlingen blev 3 timer forsinket, da Alfoot-præsidenten John Quickmann med ganske kort varsel blev kaldt i audiens med Rojtachs statsoverhoved, Ferenc Szébeder, der ellers er en temmelig lukket og anonym mand i et land, der har tradition for ikke at blande sig med omverdenen mere end højst nødvendigt.
På grund af de mange nationale og tværnationale overvejelser omkring halv- og helprofessionelle ligaer i laget under Alouang Prof League, valgte forsamlingen enstemmingt på bestyrelsesn opfordring at udskyde en beslutning om oprettelse af en professionel 2. division.
Og i samme moment udskød man stilling tagen til nye ansøgere og til eventuel fratagelse af licens i Alouang Prof League. Delegationen fra Coast Country havde et forslag med om at "sælge" ligaens navn til en sponsor, men dette blev også udskudt til næste år.
Derimod tog forsamlingen godt imod forslaget om, at udlændinge begrænsningerne ophæves, men dog skal der altid være mindst 5 spillere med pas fra et land i Alouang på banen. Og klubberne skal nu præstere en trup på 22 spillere på 18 år eller mere samt højst 5 ungdomsspillere (16-18 år), der alle har været udtaget til mindst én ungdomslandskamp for et Alfoot-forbund eller kommer fra klubbens eget talentprogram.
Derimod tog en usædvanlig skarp og fattet præsident John Quickmann ordet i forbindelse med godkendelse af ansøgere. Der var 4 ansøgere og alle 4 blev reelt anerkendt, men ikke helt på samme vilkår: Frecons forbund UFF, forbundet der dækker"Rest"-Frecacon, Frecafút samt forbundet fra fristaten Rio Bulumens, RioBUF blev alle optaget som fuldgyldige medlemmer. Ansøgningen fra Savan Country League blev behandlet på den måde, at ligaen fik samme status som Northcoast League og Midland's League mod, at de indordner sig under deres nationale forbund. Denne status er gældende fra sommeren 36, dvs. efter GC36. FFFA er opløst med udgangen af sæson 36, idet landsholdet opretholdes med økonomisk støtte fra Alfoot.
Efter Quickmanns 5 kvarter lange enetale var der ingen, der havde kommentarer, og forslaget blev vedtaget enstemmigt, selv med stemmer fra FFFA.

Quido tager lokalrival på sengen i Intercup-finale

Eronesian
Træner Rudi Wellenberg var grædefærdig. Stjernen Maxim Basarowa var så stiktosset, at han ikke ville bytte trøje med sin modspiller, men forlod banen, skubbede til en nærgående kameramand og forsvandt ned i omklædningsrummet. Målmand Karl Römer, der havde ladet ni mål gå ind i de to finaler, sagde: »Det er det værste, jeg har været med til! Værre end da jeg rykkede ned med KfB!« (sidste år stod Römer for Krobys fB, som rykkede ned og tabte pokalfinalen).

Disse scener udspillede sig på Stade Forquanesian efter returfinalen i Intercup, hvor hjemmeholdet AWBF havde fået tæsk af lokalrivalerne fra Quido Quido. 1:4 stod der på måltavlen.

Quido Quido havde ellers blot vundet med ét mål i den første finale. En dramatisk, men ikke synderlig velspillet kamp, som endte 5:4 efter en 2:0-føring til gæsterne. AWBF — der i kvartfinalen havde tromlet titelforsvareren og den nybagte mester Vorwärts Thumstadt ned — var begyndt udmærket, men noget gik i stykker, da anfører Layori, der var løbet skadet på banen, alligevel ikke holdt og måtte skiftes ud. Quido Quido savnede tydeligt sin karantæneramte libero Manuell Kripoto.

Og også returkampen blev altså en mindre spændende affære end forventet, men så meget mere velspillet fra de vindende gæsters side. Der var kun spillet et halvt minut, da Albert Mabomm bankede til bolden fra 20 meters afstand og ikke gav Römer en chance. Efter et kvarter headede Snee et indirekte frispark i mål, og så var den kamp sådan set spillet.

Quido Quido spillede nu frit og funklende, og AWBF kunne ikke stille meget op mod lokalrivalernes nyvundne selvtillid. En evigt kæmpende Basarowa manglede den skadede Layori ved sin side. Karl Floyner var stadig formsvag og derfor ikke startet inde, men var alligevel kommet på banen for Nico Roeser og var heller ikke til megen hjælp.

Efter en halv time øgede Manfred Fischbach til 0:3 efter en gang klumpspil i AWBFs felt. Wellenberg var tydeligt rådvild og valgte allerede nu at foretage sin anden udskiftning — angriberen Hender kom på banen for midtbanemanden M’Evele, der var startet inde i stedet for Floyner — men lige meget hjalp det. Quido Quidos tre mål havde givet så stor en selvtillid, at det ikke var AWBFs spillere muligt at se godt ud som modstandere. Og 6 minutter før pausen blev det endda 0:4 ved Luzik.

AWBF fik styr på spillet i anden halvleg og reducerede til 1:4. Men det var ren kosmetik. Quido Quido havde for længst vundet kampen. Måske fordi holdet havde scoret så hurtigt, men sådan er fodbold.

Backen Luck Cara udtrykte stor fryd over at have slået netop AWBF i finalen. For fire år siden havde han en større kontrovers med klubben, som han havde vundet to mesterskaber og en Intercup med. Nu har han altså fem alouangske titler i sin samling.

Træner Kim Bystrup har gjort Quido Quido til et absolut storhold i Alouang. Han kom til i 32, og siden er det blevet til et mesterskab, en finaleplads i Intercup og nu altså en sejr i samme.

Endnu en flot sæson til forstadsklubben, der fik bronze i Prof League. AWBF må efter sidste års mesterskab derimod nøjes med andenpladser i begge turneringer — en skæbne, der også overgik Thumstadt for to år siden.

Planer om professionel Landesliga

Bucholdt
BFB pusler med planer om at professionalisere Landesligaen eller i hvert fald nogle af klubberne i landets bedste række. Det er en af de ligaer i Alouang, der har størst stabilitet klubberne imellem, og derfor mener BFB, at en professionalisering vil styrke klubberne internationalt.

Arminia Thumstadt overvejer igen at deltage i Alouang Prof League som selvstændig klub, men tøver i øjeblikket med at bekræfte sin ansøgning over for Alfoot. Vorwärts-samarbejdet, som Arminia er en fjerdedel af, har stor sportslig succes.

Meuldinger erklærer korruptionen krig

Questo
Alouang er den mest korrupte verdensdel, og Questo er ikke ligefrem det mest uskyldige land i denne forbindelse. Men nu skal det være slut, erklærer landets præsident Carlos Meuldinger.

Han har nu oprettet et antikorruptionsministerium og i øvrigt udnævnt landets første kvindelige minister Rutha Maria de Giorgio Nuguse til at lede ministeriet. Selv Kvinde- og Familieministeriet har altid haft mandlige ministre. Om det hjælper, sås der med det samme stor tvivl om i pressen.

Meuldingers løfter kommer oven på beskyldninger i pressen om, at stort set alle medlemmer af byrådene i Bulumens og Tiañdadio og borgmestre i mindre byer er kontrolleret af firmaer og pengemænd, der mod betaling får deres interesser tilgodeset.

Senest er et medlem af byrådet i Tiañdadio, Jesus Maria de Lisboaso, blevet afsløret i at modtage penge fra et entreprenørfirma mod at tildele firmaet kontrakten på opførelse af et nyt stadion i byen.

Der menes også at foregå udbredt korruption i den statslige administration, men den er meget svær at efterforske for journalisterne. Der er så mange ministerier og dermed så meget bureaukrati i landet, at det er yderst vanskeligt at følge penge rundt i systemet. Måske vasker et ministerium et andet ministeriums penge hvide.

Årets spillerkåringer

Rojtach
Som indledning til Alfoots generalforsamling i Blona kårede og ærede forbundet to spillere og en træner for deres præstationer i den forløbne sæson.

Først blev Årets Alfoot-Fund kåret, og for første gang var det ikke en spiller fra Republic of Gum. Midtbanespilleren Irmhardt Gröbe fra SC Grosen var på forhånd favorit. Det 19-årige stortalent fik i oktober debut på Bucholdts A-landshold og var med sit utrættelige løbepensum og sine tre scoringer på fem kampe et af holdets få lyspunkter — og det var med til at tildele ham æren at blive Årets Alfoot-Fund.

Kåringen til Årets Alfoot-Træner var en hel del mere kontroversiel — for vinderen af denne ære er på Alfoots egen lønningsliste! Hans præstationer kan ingen dog pege fingre af, for han har formået at holde sammen på Frecacón/Frecons landshold efter han, da sæson 33 var i gang, pludselig fik det overdraget, da Anders Vistrup opgav at håndtere splittelserne internt på holdet, i det nationale fodboldforbund og i det borgerkrigshærgede land i det hele taget. Da samme forbund efterhånden kun eksisterer på papiret, besluttede Alfoot at sikre szogozianerens løn så det kunne gennemføre kvalifikationsturneringen til TIFO Gold Cup 36. Og selvom landet også officielt blev splittet op og drastisk decimeret i april i år, holdt Riazek på spillerne, der ellers for de allerflestes vedkommende kunne have valgt at skifte statsborgerskab — og med imponerende og kampbetonet fodbold kvalificerede holdet sig sågar til finalepuljen.

Og så kom turen til hovedtitlen som Årets Alfoot-Spiller. Da omkring ti spillere var nævnt i pressen som seriøse emner, og der dertil kom et par jokere, var det et helt åbent spørgsmål, hvem der ville få denne ære. Flere bookmakere og insidere i den alouangske fodboldverden havde peget på den savanesiske angriber Elliot Taylor fra AWBF Forquanesian som favorit, mens også gummeren Richard Jumper fra mesterholdet Vorwärts Thumstadt var med i opløbet — men det blev Intercup-vinder Quido Quidos Albert Mabomm, der løb med titlen. Den 26-årige fløjspiller scorede et mål i begge årets finaler, blandt andet åbnede han scoringen i returkampen efter blot 24 sekunders spil. Eroneseren kan dermed sætte prikken over i’et på en flot sæson for sit klubhold og finde lidt trøst for Eronesians koksede TIFO Gold Cup-kvalifikation.

RBU trækker overraskende alle hold fra 3. og 4. division i Eigaland

RAL Der har længe været uvished om hvorvidt det ralbjergensiske fodboldforbund ville lave deres egen liga eller fortsætte som del af det eigalandske ligasystem. Det var dog temmelig overraskende, at RBU kun 2 uger før sæsonstart meddelte, at man ville lave sit eget ligasystem med deltagelse af ralbjergensiske hold i 3. og 4. division i Eigaland, Ralbjerg Amtsliga og et par andre lokale turneringer.
- »Vores professionelle hold fra Rotax og Stralm får lov til at fortsætte (i Eigalands næstbedste række, red) mens alle andre hold skal spille i vores egen lige« siger XXX fra RBU.
EFU har valgt kun at kommentere situationen meget kort med en pressemeddelelse, hvori det hedder, at turneringen i Eigaland starter som planlagt, og at man vil samarbejde med den ny liga i Ralbjerg som man samarbejder med andre ligaer i Nexdomtaso. Fodboldforbundet i Ralbjerg er fuldgyldigt medlem af både BURF og TIFO, så i princippet har EFU ikke andre muligheder.

Gadeoptøjer i Visitana og andre større byer

Årsrevy, juli 35
Visitana, Roselta I løbet af forsommeren er protesterne mod det siddende styre og frota Arafazaz XXV tiltaget. I byer som hovedstaden Visitana og millionbyerne Tilviln og Uto samt Ottas har der været kampe i gaderne mellem politisoldater og demonstranter. Senest i Ottas og Uto var der kampe mellem halvmilitære oprørere, der bar billeder af fredshelten Jottan Sunitz, og så militære enheder, styret af det hemmelige politi.
Der råbes om demokrati og borgerrettigheder.
Men også den 67 mand store Drassat (forsamling af de magthavende slægter) er splittet. Nogle taler for en mere hårdhændet nedkæmpelse af demonstranterne, mens andre er mere forsigtige og vil komme folket i møde med demokratiske reformer og en form for parlamentarisme.

PROFIL fra Nexdomtaso: Hans Pederson, Årets BURFspiller

Innanæs
Syv år for Gisn, syv år for Sæ og 2 år for Tæs. I alt 16 år som professionel fodboldspiller i den bedste række. Flere store trumfer som nationale mesterskaber, pokalmesterskab, BURFcup og FKcup. Hans Pederson har vundet det hele.
Han har også haft 20 indsatser for landsholdet, men alle har altid vidst, at han var klubbens mand. Den nu 35 årige målmand går for at være sympatisk og stabil. En god kammerat og en mental klippe, der ikke lader sig slå ud af modgang.
Han er født i 0 i Gisn og en del af den store børne- og ungdomsindsats i den mindre havneby. Faktisk var det så stor en del af hans liv, at han aldrig sluttede andet end sin grundskole. Som 18 årig kom han på 1. holdet og var her nærmest på fuld tid, selvom han ikke havde kontrakt og officielt var del af ungdomsarbejdsløsheden. I 20 fik han kontrakt og har siden været en fast del af topfodbolden.
Der var lidt undren, da han i 27 skiftede til Sæ, og endnu mere, da han i sæsonerne 29 og 30 var ankermand og anfører for opkomlingsklubben Tæs, med hvem han vandt pokalen.
De sidste fem sæsoner var han med til at opbygge et nyt storhold i Sæ sammen med træner Georg Brun og en enkelt kendt profil i Peter Nygaard, men ellers med lutter unge og upcoming spillere som Phillip Rot og Torben Lys. Resten af holdet var stabile spillere, der aldrig har stået i aller forreste række, men var stabile slidere lige udenfor stjernelyset.
Selvom holdet kun blev nr. 4 i Eigalands liga i 35, så vandt de FKcup 35 og fik bronze ved World Cup for klubhold 35.
Hans sidste kamp blev dog FKcup-finalen, hvor han udgik med en skade.

Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Alouang World News og Ballitics. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.

Skabelon:Balliticsslettes