Britta Bjørnulv

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Britta Bjørnulv, UDB: Skuespillerinde født i 14 i Visites, Engveen. Datter af Kasper Bjørnulv og barnebarn af den legendariske Peter Bjørnulv, og er således født ind i en af de berømte fodboldfamilier i Nexdomtaso.
På grund af forældrenes død ved Sæ-tragedien i 26, boede hun og tvillingebroderen Willy herefter hos bedsteforældrene og hos onklen, den tidligere fodboldspiller og kulturminister Michael Bjørnulv og dennes kone Dorthe. Britta havde en god og beskyttet barndom.
Som 16-årig deltog hun i åbningen af fodboldverdensmesterskabet i Udborg, og det var ved den lejlighed, at udborgs store, internationale filmmand, Niels Roland, fik øje på hende og broderen, hvilket resulterede i, at de skulle spille hovedrollerne i filmen “Tvillingerne” fra 31. Det gjorde hun så godt, at hun året efter fik hovedrollen i sommerkomedien “Solskinspigen”. Det helt store gennembrud fik hun dog i rollen som “Vera Veen - pigen med den mange fædre” fra 32, som handler om en legendarisk, udborgsk kvindehelt. Denne film havde premiere over det meste af verden. I 34 var hun tredie ben i Boss & Baby-filmen “Another Hero” og i 35 kommer fortsættelsen om Vera Veen - “Vera Veen - til rådighed”.
Britta Bjørnulv er meget elsket i befolkningen, som resten af Bjørnulv-familien. I marts 33 giftede hun sig med den 24 år ældre larnesiske fodboldtræner Damion Bobson, der er søn af fhv. TIFO-præsident Nick Bobson. Det skete ved et kæmpebryllup i Visites og under stor mediebevågenhed.
Bjørnulv-familien er en af de såkaldte “berømte fodboldfamilier” og måske den kendteste af dem alle. Familiens gøren og laden har lige siden slutningen af 990erne været stof i de kulørte blade. Der har ikke været de store skandaler omkring familien, og det, at de reelt set er temmeligt almindelige og nede på jorden gør, at langt de fleste i Udborg elsker dem og er stolte af dem.

Filmroller

31: The Twins (Tvillingerne) hovedrolle
32: Solskinspigen hovedrolle
33: Vera Veen - The Girl with the many Fathers (Vera Veen - pigen med de mange fædre) hovedrolle
34: Another Hero hovedrolle
35: Vera Veen - At your request (Vera Veen - til rådighed) hovedrolle