Kasper Bjørnulv

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Kasper Bjørnulv
UDB
Visites
996-26
Engveen
Midt
Visites
Klubber
sæson klub titler
12-13 Visites (am)
14-26 Visites
Landshold
sæson landshold LK/m
xx-26 Udborg A 53/13

Kasper Bjørnulv, UDB, professionel fodboldspiller, 996-26.

Fodboldkarriere

Kasper Bjørnulv er den mellemste søn af den legendariske Peter Bjørnulv. I modsætning til både faderen og brødrene, så var Kasper spilopbygger og herskede gennem karrieren på midtbanen, hvor han klogt lagde op til et utal af mål. Men han var også selv målfarlig, og scorede således 13 mål i sine 50 A-landskampe for Udborg.
Kasper Bjørnulv mistede på tragisk vis livet ved Sæ-tragedien, hvor en flyvemaskine med hele Visites' hold omkom. Det skete få dage efter hans 30 års fødselsdag.

Privatliv

Kasper Bjørnulv er søn af legenden og ikonet Peter Bjørnulv og Karin Bjørnulv. Hans moster er således Martha Trosbøl, gift med Claus Trosbøl, og hans fætter er Curt Trosbøl, der er hovedsponsor for Ross Boldklub.
Han var gift med Jane (født i 997 i Innanæs og ligeledes omkommet ved Sæ-tragedien).
Sammen har de tvillingerne Britta og Willy født i 14. Da de blev forældreløse som 12, voksede de op hos bedsteforældrene Peter og Karian og hos farbror Michael Bjørnulv og dennes kone, Dorthe. Begge har medvirket i film, og Britta har en karriere som skuespiller i Udborg, mens Willy er igang med en karriere som professionel fodboldspiller. Britta er desuden gift med Damion Bobson, der er træner for Silt Boldklub og søn af legendariske Nick Bobson, den første præsident for TIFO.
Begge hans brødre var professionelle fodboldspillere: Michael Bjørnulv født i 993 og Joakim Bjørnulv. Også Joakim omkom i Sæ-tragedien, mens Michael siden fik en politisk karriere med posten som Udborgs kulturminister som højdepunktet. Joakim blev valgt som årets BURF-spiller allerede i sit debutår som professionel i 15.
Bjørnulv-familien er en af de såkaldte “berømte fodboldfamilier” og måske den kendteste af dem alle. Familiens gøren og laden har lige siden slutningen af 990erne været stof i de kulørte blade. Der har ikke været de store skandaler omkring familien, og det, at de reelt set er temmeligt almindelige og nede på jorden gør, at langt de fleste i Udborg elsker dem og er stolte af dem.