Frecon
République de Frecon erklærede sig selvstændigt 26. februar 34.
Indholdsfortegnelse
Historie
Landet blev etableret på ruinerne af Frecacón/Frecon, da generalguvernør Edouard M’Xass den 26. februar erklærede landet for selvstændigt. Han havde støtte blandt stort set alle inflydelsesrige personer i Frecon, herunder den magtfulde forsvarsminister Bambou Zavaque og handelsminister Karll Gueya-Mabomm. I marts 34 blev Edouard M’Xass gjort til regerende ministerpræsident med meget vide beføjelser.
Fakta
Befolkningstallet er aktuelt 7.600.000 (36).
Etnisk sammensætning ca. 7.440.000 freconere (97,9%), 150.000 fracacónere (2%) og 10.000 andre (0,1%).
Regeringsform: Demokrati, men ministerpræsidenten har meget vide beføjelser og vælges for 7 år. Provinsernes guvernører har ligeledes lokalt vide beføjelser. De vælges også for 7 år.
Landets grænser
Landets grænser er stort set som ved selvstændigheden. Vestbredden af floden Frecon, der udgjorde knap halvdelen af provinsen Friho/Friala, blev overdraget til Questo mod til gengæld at få hele byen Friala og store dele af Spéagou. Provinsen Spéagou blev lagt sammen med provinsen Rounda.
Administrativ opdeling
Hovedstad: Driodou.
Der er 4 provinser med selvstyre på en række områder:
Rounda (1 800 000 indbyggere). Provinshovedstad: Spéagou 700 000 (landets største by). Andre større byer: Rounda 200 000 (provinshovedstad indtil selvstændigheden), Glorack, Bamounda, Ziandé, Nouville, Labouma og Mafandé.
Féandé (1 600 000 indbyggere). Provinshovedstad: Féandé 500.000. Andre større byer: Yonde, Bila, Ouré og Badoum.
Côte du Sud (3 000 000 indbyggere). Provinshovedstad: Driodou 600 000. Andre større byer: Miala 140 000, St-Alphonse, Ste-Jade, Juliusville, Adrah, St-Barache og Frèze-Spinache.
Friala (1 200 000 indbyggere). Provinshovedstad: Friala 120 000. Andre større byer: Maravé og Quwawa. I denne provins er der et frecacónsk mindretal på omkring 150.000 indbyggere, der er sikret visse rettigheder.
Flag
De krydsede lanser er Julius Frecons vartegn. Hans våbenskjold bærer dem på hvid baggrund og med en stiliseret plante nederst. Symbolet er dermed også interessant for Valonié-familien, som Julius Frecons datter er stammoder til.
Ministerpræsident i Frecon | |
---|---|
Edouard M’Xass (mar.34-) |
Finansminister i Frecon | |
---|---|
Karll Gueya-Mabomm (mar.34-) |
Forsvarsminister i Frecon | |
---|---|
Bambou Zavaque (mar.34-) |
Byer og provinser i Frecon | |
---|---|
Côte du Sud: Driodou (provinshovedstad) samt: Adrah | Frèze-Spinache | Juliusville | Miala | St-Alphonse | St-Barache | Ste-Jade
Féandé: Féandé (provinshovedstad) samt: Badoum | Bila | Ouré | Yonde Friala: Friala (provinshovedstad) samt: Maravé | Ouwawa Rounda: Spéagou (provinshovedstad) samt: Bamounda | Glorack | Labouma | Mafandé | Nouville | Rounda | Ziandé |
Lande i Alouang | |
---|---|
Generelt om Alouang | |
Aprathos | Bucholdt | Coast Country | Eronesian | Fessalin Al-Miquim | Frecacón | Frecon | Republic of Gum | Paradise Island | Phenësch | Rio Bulumens | Rojtach | Questo | Qoullux | Savan | |
Tidligere lande: Frecacón/Frecon |
Lande i hele verden | |
---|---|
Arnytrace • Aprathos • Baringers Land • Bucholdt • Coast Country • Collo • Coslavijask • Crouver • Eigaland • Eronesian • Fekravfonla • Fessalin Al-Miquim • Frecon • Friholcanso • Republic of Gum • Hóscóras • Klomarken • Korlariz • Krassbourg • Krovla • Käpumman • Kölömon • Laran • Lord-Terrier-Land • Mõevalos • Molszari • Nolaere • Paradise Island • Pepsi/Ornland • Phënesch • Qoullux • Questo y Frecacón • Ralbjerg • Rio Bulumens • Rojtach • Roselta • Savan • Skolborg • Slokven • Szogoz • Tarmes • Trokollonne • Udborg • Valley-Malley Iles • Venamo • Weisserland • Wevey • Ørden | |
Verdensdele: Alouang • Miseira • Nexdomtaso • Tirbik |