Forskel mellem versioner af "Juli 34"

Versionen fra 20. feb 2016, 22:33

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juli 34.

Oke — wir nehmen beides

lørdag den 8. juli 34

Det er ikke beskedenhed, der præger 1.FC Baringers Stadt i denne sæson. Godt nok har holdets ihærdighed i Plint-slutspillet betydet manglende koncentration i Baringer Prof-Liga og en elendig ottendeplads hér, men til gengæld er formen toppet, da det gjaldt: mod slutningen af sæsonen. Kronen på værket blev således fuldførelsen af en international “The Double”.

Årets Nick Bobson Cup-finale blev spillet på Royal Stadium i Gollsea. Med 73 000 tilskuere var der udsolgt, og publikum fik fuld valuta for pengene. Finalen var — som det nærmest er blevet tradition for NBC-finaler — meget velspillet.

FC Sõa var i sin tredje internationale finale på to kalenderår, og Jørgen Bullus’ tropper var opsat på, at tredje gang skulle være lykkens gang. Og der gik blot ti minutter, før det offensivt indstillede hold bragte sig foran. Det var Sives Alén, der fra kanten af straffesparksfeltet bankede til et hjørnespark. Pierre Ducleus udsyn var dækket, og da bolden ydermere ramte Norbert Hubers skulder og ændrede retning, var der ikke noget at gøre.

Men føringen holdt kun tre minutter. Baringernes moral var mere end intakt, og efter hård kamp på midtbanen fik de et angreb igennem, og Andreas Löweneiser kunne udligne.

Herefter fulgte flere gode tilbud til begge sider — det største i det 31. minut, da centerforwarden Carlo Femesso headede bolden over Ducleu, men verdensklassekeeperen fik kastet sig bagover og med fingerspidserne lobbet bolden på oversiden af overliggeren.

Kampen var stadig helt åben, da FCBS’ back Eberhardt Schotze efter en times spil scorede et af sine sjældne mål. Det var næsten en kopi af Sives Aléns åbningsmål.

Naturligvis måtte FC Sõa nu endnu længere frem på banen. De grønklædte mõevalesere havde da også tre store chancer, men både Ducleu og uheld forhindrede en udligning. I stedet fik baringerne nogle pludselige kontramuligheder. Den første brændte Peter Millers på det skammeligste, men syv minutter før tid lod Huber ikke sin chance forgå. Et elegant hop med bolden over den udstormende målmand Manuél, et lille puf mere til bolden, og sejren var hjemme.

1.FC Baringers Stadt har spillet med en imponerende styrke i årets internationale turneringer. Holdet har nærmest virket rutineret. Træner Clovin Pononin sagde ved pressekonferencen efter NBC-triumfen, at han først var sikker på, at holdet faktisk var i stand til at gå hen og vinde, efter 4:1-sejren over SSC Boffe i den første kvartfinale. Plinten havde han hele tiden følt sig forvisset om at vinde!

I semifinalen slog baringerne i øvrigt OFK Sumsar på endnu mere imponerende manér. Det er tredje år i træk, at OFK går ud i NBC-semifinalen. Klubben har ikke vundet en international titel siden dobbelttriumfen med NBC og WC i 29.

Stjerner i tågen VI: Cees Vijseke — En stjerne blandt de sorte mænd

mandag den 10. juli 34

Han er Miseiras bedste dommer. I år har han dømt to kampe i Plint-slutspillet og dømt Nick Bobson Cup-finalen. Cees Vijseke — en stjerne i en metier, der ikke medfører stjernestatus.

Helt tilbage i 23 som blot 32-årig blev han udtaget til at dømme ved World Cup for klubhold, og fire år senere ved TIFO Gold Cup. Det var før ALFA havde et officielt, professionelt dommerkorps, men naturligvis var han en af de allerførste, der blev tilbudt en plads i dette før sæson 29. Samme år dømte han NBC-finalen, året efter TIFO Gold Cup-slutrunden plus finalen i Plaque de Jeunesse, og i 31 en ALFA Cup-finale.

»Plaque-finalen i 30 mellem Republic of Gum og Nolaere var en stor oplevelse at dømme. Og udfordring. Du løber der og skal styre gemytterne mellem 22 unge fyre, hvoraf de fleste spiller for så stort et publikum for første gang. Og for dem gælder det alt eller intet. De er ikke tilfredse med at være næstbedst, og de har i baghovedet, at Eendracht Kluijs eller Visites’ trænerøjne hviler på dem med en profkontrakt i hånden.«

Men den kontante, men stilfærdige mollianer har også oplevet nedture. Således blev han hverken udtaget til WC 32 eller GC 33. Især det sidste var han meget skuffet over. Hans gode ven og kollega, Adriaan Vulke, der ellers ikke havde dømt i større international sammenhæng før, blev udtaget og kom endda til at dømme finalen!

»Jeg var meget skuffet. Ikke over, at Addi dømte så fremragende, men over at jeg ikke engang kom med til Gold Cuppen. Det hele skyldtes en ALFA Cup-kvartfinale i 33, hvor jeg, indrømmet, dømte dårligt. Meget dårligt. Men jeg var så skuffet, at jeg faktisk var tæt på at stoppe som profdommer. Det var Vulke, der fik mig talt fra den tanke…«

Derfor nyder vi fortsat godt af Vijsekes kompetence i det sorte tøj.

Löweneiser årets spiller

lørdag den 22. juli 34

Sidste års fund, Andreas Löweneiser, blev i år valgt til Årets Spiller i Miseira. Den offensive midtbanespillers utrættelige og teknisk geniale indsats på banen kan ikke beskrives, men skal ses. Og de mange fodboldfans, der har set den, glemmer det ikke! Derfor må kåringen siges at være fortjent og alt andet end uventet.

Til gengæld er Löweneiser den eneste på 1.FC Baringers Stadts Plint- og Nick Bobson Cup-vinderhold, der blev æret. På den dobbelte NBC-vicemester FC Sõas hold blev to præmieret: Årets Træner blev den fra pressens side urimeligt behandlede Jørgen Bullus, og Årets Målmand blev Manuél, der sandsynligvis også har profiteret af, at hans land, Mõevalos, har fået et A-landshold igen. Her er Manuél nemlig klart første valg mellem stængerne. Den overraskende nummer to blev bucholdteren Hans Münthe, som vogter den baringske mester SpVgg. Sönigs mål.

Afstemningen om Årets Forsvarer blev en jævnbyrdig affære, hvor lange Hari Woelk fra SSC Boffe vandt foran rutinieren Franz Jensen (OFK Sumsar) og sin holdkammerat og landsholdsrival Paul Blau.

Årets Angriber blev Lord Wilson, der ikke behøver nærmere præsentation. Den 35(!)-årige er i år nået op på 112 landskampe og 48 landskampmål for sit hjemland Laran — begge dele er rekord! — så nogle tolker dette valg som en præmiering af “lang og tro tjeneste” fra denne levende legende i verdensfodbol¬den.

Tredjepladsen i denne kategori blev besat af udborgeren Thomas Ordrup fra SV Weinersbrück. Dette 22-årige superdupertalent har imponeret alle og enhver i den miseiranske fodboldverden, og hans kåring til Årets Fund var således lidet overraskende. For to år siden blev Ordrup Årets UBU-Fund… Han og hans onkel Jørgen Bullus er de første ikke-miseiranere, der er blevet kåret blandt årets bedste i Miseira!

Tilbage er at nævne Bo Rombarldowski. Den nyopdagede angriber med det eksotiske efternavn blev Årets Spiller i Klomarken — han spiller for SpVgg. Sönig og er dermed den første, der har fået denne titel uden at spille i Klomarken. Hans nærmeste forfølger var Sofus Lassen, midtbaneesset fra Koleraine Nogelse.

ALFAs årsforsamling: To profligaer mere fra sæson 36

lørdag den 22. juli 34

Så er det ganske vist: ikke bare de chanalske lande, men også de tre lande omkring Raliendas Sø, får en fælles profliga om et år.

Chanalsk fodbolds succes, ikke mindst kvalifikationen af alle fire lande til sidste års TIFO Gold Cup, har sat skub i idéen om at skabe en fælles liga med klubber fra alle fire lande. Da der p.t. kun er fire profklubber, og da disse kun er fra Laran og Molszari, skal detaljerne omkring hvilke klubber, der skal deltage i ligaen, udarbejdes. ALFA kræver, at dette sker inden starten på sæson 35. Til gengæld får de fire forbund frie hænder til beslutningen, hvilket er helt nye toner fra kontinentalforbundet.

ALFA vil heller ikke længere blande sig i Sporting Grimmisham-spørgsmålet, men fastholder sin afvisning af at give klubben en proflicens fra næste sæson. Sporting Grimmisham er en klub, der i år debuterede i Lord-Terrier-Lands liga, hvor den opnåede en andenplads og sågar nåede kvartfinalen i Plinten. Dette betyder normalt, at klubben får proflicens, men da klubben er nyoptaget, vil ALFA ikke give den en sådan. Og klubbens ledelse har slet ikke ønsket at indføre professionalisme endnu, men har bedt om forhånd¬s¬til¬sagn til at kunne gøre det om et år. Nu er det ikke ALFA, men de fire chanalske forbund, klubbens ledelse skal drøfte emnet med.

Der var overraskende lidt debat om en profliga for de tre lande, der ligger omkring Raliendas Sø. CNC-præsident Giulio Maria Vini fremlagde på vegne af alle tre forbund et forslag, eller snarere et krav, om også at måtte oprette en profliga fra sæson 36.

Collo har for nogle år siden fra ALFA fået tilsagn om en profliga, men det blev ændret i sidste øjeblik. Men Vinis argumenter var så gode, at ingen indvendte noget videre mod planen. Foruden den tidligere syltning af en colliansk profliga talte han om det evindelige problem for storklubberne, at de ikke har nogen ligeværdige modstandere før allersidst på sæsonen. Og om at især den collianske turnering i år havde vist sig at være af et så højt niveau, at alle tidligere vurderinger måtte manes i jorden, og at tre profklubber var for lidt for landet.

De tre forbund strides dog stadig om, hvor mange hold de hver skal have med, så i dette tilfælde bad Vini ligefrem om ALFAs indblanding. Den opgave bliver Prof-Udvalget sat på, for også det skal afklares inden sæsonstart.

Tilbage står et væsentligt stridsspørgsmål: hvor mange hold fra disse nye flernationale ligaer der skal kvalificere sig til ALFAs internationale klubturneringer! Da der ikke kunne nås til hverken enighed eller kompromis om nogen løsning, valgte ALFA at udsætte spørgsmålet til næste årsforsamling. Til den tid kender man også antallet af point, de enkelte lande har samlet til beregning af Plint-deltagere.