April 36
Jens Moseveen død kun 65 år gammel
UDB
Udborgs mangeårige minister, Jens Moseveen, er pludselig død kun 65 år gammel.
I hele 21 år, fra 6 til 27, var han hjernen bag landets økonomiske politik, først som udenrigshandelsminister, hvor han satte landets eksport og samhandel med alverdens lande i system, og i de sidste 17 år som finansminister. Først for statsminister Erik Nielson og siden statsminister Annie Jepsen.
Han var arbejder med blodrødt hjerte, som han selv yndede at fortælle det. Efter nogle år som smed blev han omkring århundredeskiftet optaget af politik. Han meldte sig ind i Arbejderpartiet og kom i 3 i Næstinget valgt i Ross Kommune. Her gav han sig straks til at læse økonomi, og blev handelsøkonom inden han blev minister. Selvom hans parti mistede regeringsmagten i 27, så forblev han i Næstinget indtil 34, hvor han valgte ikke at genopstille.
Han blev født i Rusb i 971 som enebarn i en arbejderfamilie, der dog var del af Klokkeveen, selvom forældrene ikke var aktive. Alligevel tog Jens Moseveen udfordringen op, da han i 31 blev opfordret til at tage posten som 1. viceveenherre med ansvar for økonomi. Mange så ham som den naturlige arvtager til veenherre Ernst Lykke From, men det nåede han ikke ikke.
Netop Ernst Lykke From udtaler, at Jens Moseveen vil blive husket for sit gode humør, sin seriøsitet, lyse hår og blå øjne. Han var ungkarl og ugift hele livet, og efterlader sig kun fjern familie.
Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Ballitics, Årsrevy og Alouang World News. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.
Alouang World News | |
---|---|
Generelt — 29-30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 |