Oktober 33
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i oktober 33.
Plint-slutspil — 2. spilledag: Lynmål af Überhans
onsdag den 19.oktober 33
1.FC Baringers Stadt lagde i sin første hjemmekamp i Plint-slutspillet endnu hurtigere ud end for tre uger siden. Hovedstadsklubben gav bolden op, spillede over fire stationer til Helmuth Überhans, som på et fladt skud fra 15 meter sendte bolden ind bag Koleraines målmand Søndergård. Uret havde nået at tikke i blot 28 sekunder!
Det lignede en walkover for baringerne, men specielt i anden halvleg fik de kamp til stregen af Koleraine. Klomændene viste sig dog for ineffektive i afslutningerne, og anfører Brian Jensens mål til 4:3 seks minutter før tid kom alt for sent og skulle blive kampens sidste.
En walkover blev det heller ikke til for UD Vile Bance, der tog imod TSV Derssen. Efter en meget jævnbyrdig og yderst velspillet lille halv time fik Cão scoret på en løs chance til stor jubel for størsteparten af de 70.000 tilskuere. Og kun tre minutter senere var det geniale Diamanto, der som i første kamp øgede for UD.
TSV Derssen prøvede, men kom aldrig ind i kampen igen og måtte til slut se sig slået 4:0. Træner Lasse Kruså virkede nærmest rådvild under pressekonferencen efter kampen og sagde, at det var pinligt at tabe 0:4 to gange, når man før slutspillet var regnet som et hold, der kunne overraske og vinde Plinten.
UD Vile Bance ser ud til at være meget opsat på at vinde et trofæ hjem til klubmontren igen. Interessant er det, at holdets ti mål er fordelt på hele ni forskellige spillere.
Til forskel for den lidt nervøst spillede første spilledag var denne anden spilledag meget fair spillet. Der faldt blot tre gule kort i alt i dagens to kampe.
| 1. | UD Vile Bance | 10: 2 | 4 |
| 2. | 1.FC Baringers Stadt | 8: 3 | 4 |
| 3. | Koleraine Nogelse | 5:10 | 0 |
| 4. | TSV Derssen | 0: 8 | 0 |
Stjerner i tågen IV: Alberto Milo — Chefen fra Venamo
mandag den 24.oktober 33
Det er svært at finde et mindre succesrigt landshold end Venamos. Det er svært at finde et mere middelmådigt klubhold end Union Rahn. Men det er mindst lige så svært at pege på en tirbiker i miseiransk fodbold i 30’erne, der har så store kvaliteter som Alberto Milo.
»Alberto hvem?« ville mange have spurgt for blot et par år siden. Men dét var inden Union Rahn kom i ALFA Cup-semifinalen. Inden Milo tryllede for sit landshold ved Tirbik Cup 33. Og derfor inden fodboldpublikummet uden for Baringers Land havde set den seværdige angriber.
Han blev hentet til Union Rahn før sæson 30 som en af kun fem profspillere, da klubben var nyoprykket i den spæde Baringer Prof-Liga. Ingen gav holdet et chance, men deres forudsigelser blev gjort til skamme. Union Rahn har ligget solidt i midten af den krævende liga lige siden.
Alberto Milo blev hentet hertil, fordi han havde scoret 7 mål i 10 landskampe. Men han viste hurtigt talenter ud over sin målnæse. Og han er blevet bedre og bedre med tiden. Hans brillante overblik og sans for, hvornår han skal spille bolden, og hvornår han skal prøve selv har efterhånden gjort ham til chefen i Union Rahns spil. Fra indeværende sæson har han sågar fået anførerbindet.
Chefen fra Venamo har helt klart evner til noget mere end en midterklub. Hans kontrakt udløber til sommer — og med hans 28 år er det nok nu eller aldrig, hvis han vil prøve noget nyt.
Populær profklub
lørdag den 29.oktober 33
Den nyprofessionelle klub Rapenn Brooks i Molszari har på ingen tid opnået en enorm popularitet. Således er samtlige 22.000 pladser på Stadiusmen Brooks allerede nu udsolgt for resten af sæsonen!
Startskuddet kom egentlig i slutningen af sidste sæson, da Rapenn Brooks efter sensationelt at være blevet molszariansk mester endda slog SVQ ud af Nick Bobson Cup efter straffesparkskonkurrence i Brooks. I den multichanalske havneby på Rintwle blev denne sejr regnet som en sejr over en storebror i samme grad som erobringen af mesterskabet fra Eendracht Kluij blev det.
Til retursemifinalen mod FC Sõa, som Rapenn Brooks i øvrigt tabte 0:5 efter at have tabt 0:2 i Mõevalos, var der derfor udsolgt, hvilket var meget usædvanligt til en fodboldkamp på de kanter.
20-30 unge mennesker startede en fanklub. De havde ikke været fodboldinteresserede før SVQ-kampen, men øjnede nu muligheden for at danne en kult omkring noget anderledes. Være foregangsmænd for dette spil, fodbold, ligesom andre unge fx var det for hiphopkulturen for nogle år siden.
Det lykkedes med en sådan fart, at der næsten ikke har nået at være tale om en kult. For i løbet af ingen tid er alle unge nu begyndt at tage til fodbold og danse på tribunerne, heppe på og synge for Rapenn Brooks. Fodboldafdelingen i klubben har knap nok nået at vænne sig til sin pludselige nyprofessionelle status i en på de kanter ellers lidet udbredt sportsgren, før den som en gave fra oven har fået et fanatisk og fantastisk publikum i ryggen, som mange storklubber kun kan ønske sig det.
UDB Licens-amatør - et nyt begreb foreslås af BURFs spillerudvalg
Alle ikke professionelle i landenes øverste division skal fremover have en licens. Tilgengæld modtager den afgivende klub ved eventuel overgang til professionalisme 25.000 eller 50.000 for en landsholdsspiller. Slokven, Tarmes og Roselta er dog undtaget fra denne regel indtil sæson 39/40.
TAR Folkeafstemning i Tarmes
Trods løfte om parlamentsvalg, har ministerpræsident Anton Svendsen i stedet udskrevet folkeafstemning i februar om en række centrale spørgsmål: Skal Tarmes have en præsident, udpeget af parlamentet, som statsoverhoved? Skal parlamentet have et overhus bestående af provinsguvernører, overborgmestre og medlemmer udpeget af 2. kammeret? Skal 2. kammeret have 200 medlemmer valgt i én landskreds på partilister?
UDB Månedens fodbold-profil: Flemming Albertsen er et ægte Visites-produkt Flemming Albertsen er egentlig fra Rusb, og blev oprindeligt indkøbt som reserve. Det så han som sin chance, og hurtigt tilspillede han sig en stamplads og blev da også valgt som "Årets Fund" i sin første sæson. Han er en "ægte-visitaner" i den gamle forstand Han er l00 % loyal mod sin klub og lever og ånder for den - et ægte produkt af Visites-fodbolden. Fra sæson 32/33 blev han kaptajn for klubben. På landsholdet hører han trods sine kun 25 år til de mest rutinerede, med over 70 kampe og 15 mål. Han var med til at vinde bronze ved GC'33. På banen er han den evige slider uden at være specielt teknisk spillende. Uden for banen er han meget anonym. På et spørgsmål om hans største drøm siger han, at det er at få sit portræt op i klubhuset mellem navne som Finn Spang, Lasse Johansen og Joakim Bjørnulv. Noget, som kun overgår de aller største stjerner, for stjerner er der altid mange af i Visites. I Visites Boldklub forstår de at holde ånden levende. Det er vel ikke for ingenting, at klubben siden 15 konstant har haft den største ungdomsafdeling i Udborg, og det endda uden at love deres unge spillere andet end "godt kammeratskab og en sund fritid", som der står i informationsmaterialet til de unge og deres forældre.
