Juni 31
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juni 31.
Indholdsfortegnelse
Højesteretsdom sætter Karlsen & Co. på plads - Michael Bjørnulv udtrykker tilfredshed
Innanæs, Udborg, 15.juni 31
Den 14. juni afgjorde Udborgs højesteret i Innanæs en sag om retten til at deltage UBU turneringer, der har verseret ved domstolene i Udborg i over 8 år.
Sagen drejer sig om de såkaldte »veen-idrætsklubbers« ret til at være medlem af UBU og deltage i UBUs fodboldturneringer. »Veen-klubberne« er sportsklubber tilhørende de veener, der som et lævn fra gammel tid var en inddeling af landets samlede befolkning 23 forsvarsgrupper. Idag har veenerne stort set mistet deres politiske betydning, men de er stadig en økonomisk magtfaktor, og det betyder stadig meget for mange udborgere, at de er tilhører et veen. UBU har nægtet at optage veen-klubberne, fordi retten til medlemskab af klubberne er begrænset til det pågældende veens medlemmer og fordi 18% af Udborgs befolkning er uden tilknytning til et veen - de såkaldte veenløse borgere.
Dommen fastslår, at UBU ikke kan sortere sine medlemsforeninger efter måden hvorpå man opnår medlemskab af de pågældende foreninger, så længe disse overholder Udborgs grundlov.
Kulturminister Michael Bjørnulv, der selv har en fortid på grønsværen for Visites Boldklub, er tilfreds med højesteretsdommen, og siger i en kommentar, at det må medføre en ny og åben politik i UBU, hvor alle klubber og foreninger bør have ret til at stille med fodbold hold. Michael Bjørnulv er indvalgt i Næstinget for Veenisterne, der traditionelt er fortalere for veen-systemet, men iøvrigt er et liberalt parti. Bjørnulv tilhører selv Engveen.
UBU-bossen, Jens Karlsen, siger i sin kommentar, at han vil respektere dommen, og at UBUs bestyrelse iøvrigt under alle omstændigheder arbejder med en reform, der vil ændre ligasystemet radikalt, dette for at skabe mere spænding i turneringen. Jens Karlsen tilhører selv Æbleveen, der er det absolut rigeste veen.
I andre sportsgrene har veenklubberne spillet en betydelig rolle, f.eks. er de altdominerende indenfor Udborgs nationalsport, voldbold (volleyball).
Jørgen Ryg smidt ud af KBU
Finno, Krovla, juni 31
Formanden for Nexø Amts Fodboldforbund, Jørgen Ryg er af sine bestyrelseskolleger i KBU blevet ekskluderet. Den 50-årige Jørgen Ryg er samtidig parlamentsmedlem, og har i den forbindelse dels støttet et forslag om genindførelse af kongedømmet, men udvidet forslaget til et ønske om forbundsstat mellem de to gamle ærkerivaler, Krovla og Fekravfonla. Eksklusionen begrundes med, at Jørgen Ryg er i færd med at lave et alternativt fodboldforbund. Ideen om en sammenlægning af de to stater får en blandet modtagelse, men afvises ikke totalt i flere områder af Krovla. Hovedsageligt i de områder, der tidligere hørte til Fekravfonla.
Overraskende sæsonresultater i Nexdomtaso
Innanæs, Udborg, juni 31
FKcup'en blev vundet af øjeblikkets bedste hold i Nexdomtaso, Gisn. En sikker 2-0 sejr over udborgerne Youha gjorde Gisn til FK-mester for andet år i træk.
BURFcup'en blev vundet af Innanæs SF efter en meget hårdt spillet finale, hvor dommer Pitvin Olknin (FRI) totalt mistede kontrollen med kampen. "De fekravfonlanske udfordrere" fra Josfilby FF har da også indgivet en protest til BURFs diciplinærkomité. Et kvarter inde i anden halvleg udviste Olknin angriberen Hubert Haldvig efter at han havde slået ud efter Innanæs SFs unge forsvarer, Gerhard von Höner. Gert Snak kom til og protesterede så voldsomt, at også han blev udvist, efter som han havde et gult kort fra første halvleg. Ifølge Josfilby FF'erne indledte Gerhard von Höner balladen ved flere gange at spytte efter Haldvig. Med elleve spillere mod ni var det let for Innanæs SF at vinde kampen, hvilket de gjorde med 5-1. "Guldtrioen", Innanæs SFs angreb med Anders Willemsen, Steffen Wingøe og Paul Ponnin, der i slutningen af sæsonen endeligt fik sammenspillet til at fungere, styrede helt og aldeles begivenhederne efter udvisningerne, og må betegnes som banens absolut bedste spillere.
Visites Cup'en blev vundet af Gisn. Her gjorde især klubberne Jefferød og SSC Boffe fra Collo indtryk på iagttagerne. Rudi Klotz' mandskab fra provinsbyen Jefferød med målmand Torben Gråvad og ikke mindst GC-helten Jens Magnusson klarede sig blændende. Endnu bedre gik det SSC Boffe, der nåede fra kvalifikationsrunden og helt frem til en meget flot 4. plads. Efter fire gange i træk at slå udborgske hold ud (Sinna, Imm, Vinkins og Innanæs BK) blev de i den udborgske presse døbt "Den collianske torpedo". Ved den sidste kamp opnåede Boffe det sjældne, at talrige udborgere mødte op og holdt med collianerne.
I Skolborg henviste Gaffelborg UBs meget ambitiøse hold overraskende Ulverød til 3. pladsen med Lavon på 2. pladsen for 3. år i træk.
Gisn blev i Fekravfonla kun nr. 2 efter Rolux. "De fekravfonlanske udfordrere" fra Josfilby FF måtte se sig henvist til en 4. plads.
Nyt land, nyt parlament, ny regering
Sams/Balvin, Tarmes, juni 31
Den 1. juli opstår staten »Republike Slokovin/Slokaz Ruplikaz/Republikken Slokven« officielt ved festligheder i hovedstaden Balvin/Sams/Balvestad. Det lille land må leve med hele tre sprog, som i forfatningen er erklæret ligeværdige. Alle, der den 24. maj opholdt sig i området og gennem henvendelse til myndighederne gav sig til kende, er statsborgere i det nye land. Provinsen havde ved krigens begyndelse 478.000 indbyggere, men er nu oppe på 506.348 indbyggere på grund af de mange soldater og flygtninge, der er kommet i løbet af krigen. Etnisk er fordelingen nu 52% stonmænd (friholcansere), 41% roseltanere og 7% nexboere (skolborgere).
Landet er anerkendt af alle lande i Nexdomtaso pånær Skolborg og Rest-Tarmes samt af mange andre lande verden over.
Landet har iøvrigt sluttet fred med Roselta og fået de af roseltanerne erobrede dele af den tarmske provins tilbage. I i en internationalt offentliggjort erklæring understreger landet sin selvstændighed, men erklærer sig samtidig villige til at sælge landbrugsprodukter til alle - også Roselta.
Ved valget den 6. juni sammensatte befolkni¬gen det 125 mand store parlament således:
43 mandater til Kongrez Palns/Part Kongrez/Kongrespartiet med den 51-årige general Olliviz Kajafakiz i spidsen,
28 mandater til Uko Palns/Part Utaz/Enhedspartiet (tidligere Enhedspartiet Tarmes) med den 39-årige fhv. kulturminister Qunia Colnonin i spidsen,
27 mandater til Stonvina Palns/Part Stonvinaz/Stonmandspartiet med den 61-årige fhv. guvernør Alvin Bromnin i spidsen,
11 mandater til Sohakis Palns/Part Socialistaz/Socialist Partiet med den kun 29-årige jurastuderende Franziz Loz i spidsen,
9 mandater til Sunitz Redspalns/Redoz Part Sunitz/Fredspartiet Sunitz med den 41-årige musiker Tolvin Ilminir i spidsen,
4 mandater til Liberrol Cansopalns/Part Agro/Liberalt Landparti med den 50-årige bondeleder Clovin "Cansota" Clovinin i spidsen,
2 mandater til Talpandpalnse/Part Metro/Stadsmandspartiet med den 78-årige finansmand Martin Døllner i spidsen og
1 mandat til Protestbevægelsen XXX, en protestbevægelse der er imod alt og alle med som går ind for gratis is til alverdens børn, blomster til alle soldater, kvindelige buschauffører og sport, især fodbold. Lederen af XXX kom ikke i parlamentet, men det gjorde derimod den 45-årige husmor, Kitazi Balvin.
Det lykkedes ikke for den 56-årige fhv. indenrigsminister David Jørgensen og hans Centratpalns/Part Centrum/Centerpartiet at komme i parlamentet, ligesom det nystiftede Femnapalns/Part Femina/Kvindepartiet heller ikke fik stemmer nok til at komme i parlamentet. P.V.B.P. og Nexboernes Frihedsparti er forbudt jvf. forfatningen.
Uko Palns/Part Utaz/Enhedspartiet (UPE), Stonvina Palns/Part/Part Stonvinaz/Stonmandspartiet (STP), Sunitz Redspalns/Redoz Part Sunitz/Fredspartiet Sunitz (SRF) og Liberrol Cansopalns/Part Agro/Liberalt Landparti (LPL) kom til at danne Slokovin/Slokaz/Slokvens første regering, en flertalsregering på 68 mandater. Det blev således en kvinde, den 39-årige fhv. tarmske kulturminister Qunia Colnonin (UPE), der blev den ny republiks første premierminister. Iøvrigt ser ministerlisten således ud:
• Udenrigsminister den 61-årige fhv. guvernør Alvin Bromnin (STP)
• Indenrigs og justitsminister den 49-årige Clovis Amir (STP)
• Minister for økonomiske anliggender den 48-årige Jagotir Wihew (UPE)
• Minister for kultur og undervisning den 41-årige musiker Tolvin Ilminir (SRF)
• Socialminister den 36-årige Jottan Mulakaz (UPE)
• Landbrugsminister den 50-årige bondeleder Clovin "Consota" Clovinin (LPL) og
• Erhvervsminister den 34-årige skolsk gifte forfatterinde Talia Ebbeson (STP).
General Olliviz Kajafakiz beholder posten som chef for de væbnede styrker. Der er udskrevet præsidentvalg til afholdelse den 17. september og 8. oktober. Hvis ingen kandidat opnår 50% af stemmerne skal de to kandidater, der får flest stemmer ud i omvalg.
Årets spillere er valgt i Nexdomtaso – Jesper Ørn
Gisn, Fekravfonla, juni 31
Den kun 23-årige forsvarsspiller fra FKcup' vinderne Gisn i Fekravfonla er af BURFs spillerudvalg valgt som årets spiller i Nexdomtaso. I en kommentar fra spillerudvalget siger formanden, Larviz Fanastto, TRO: »Jesper Ørn tilhører den ny generation af professionelle fodboldspillere, der både er alsidige og teknisk velfunderede. Jesper Ørn er en atypisk forsvarsspiller, der med sine kun 168 cm ikke udspiller sine modspillere fysisk, men teknisk.« Jesper Ørn er født og opvokset i Gisn, og er således helt igennem klubbens eget produkt. Måske kan netop Jesper Ørn være med til at sikre Fekravfonla den hårdt tiltrængte landsholdssucces, der indebærer kvalifikation til WC33 i Trokollonne.
Udborg: Årets spiller: Birger Marchveen, Lanos. Årets fund: Bjørn Finnstrup, Jefferød. Årets udlænding: Jens Magnusson, SKO, Jefferød.
Fekravfonla: Jesper Ørn, Gisn.
Skolborg: Årets spiller: Olav Holdt, UDB, Gaffelborg UB. 2. division: Bernhard Jespersson, Stans.
Krovla: Anders Enevoldsen, Bæw.
Trokollonne: Årets spiller: Donaz Komiz, Isk/Rizz. Årets amatør: Jørn Bastholm, Vilsted/Rizaz.
Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Alouang World News og Ballitics. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.