Juni 34

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juni 34.

For ti år siden: Da Laran kom på fodboldkortet

Alle fodboldfans husker det. Var de ikke fodboldfans dengang, har de set det i fjernsynet senere. En af de mest genviste kampe nogensinde: semifinalen i den første TIFO Gold Cup mellem uovervindelige Skolborg og ukendte, debuterende Laran.

Den historiske kamp endte som bekendt i et 5:5-målorgie, en forlænget spilletid uden mål og en straffesparkskonkurrence, hvor de tappert kæmpende larnesere kun kunne score tre gange, mens verdensmestrene scorede på alle sine fem.

Det var en fodboldfight så fyldt med dramatik og med følelser fra hele registret, at den er svær at referere med ord. Ikke blot fordi ord ikke rækker — denne superdyst skal mindst opleves på en tv-skærm, når nu man ikke var der selv — men også fordi det er svært at skære nogle mindre spændende spilleminutter væk. Det var 132 minutters totaloplevelse af fodboldspillets facetter.

24 var også sæsonen, hvor en vis Carlo Coanpopololo scorede fem mål i de collianske pokalfinaler for Craba FC. Og hvor Baringers Land rigtig begyndte at blære sig i ALFA Cup, idet tre af de fire semifinalister var baringske. SC Sönig vandt sin første af fem ALFA Cup-titler ved at besejre 1.FC Siron. OFK Sumsar vandt Nick Bobson Cup 4:3 over Way Gorle efter at have indhentet både en 2:0- og 3:2-føring til Way.

Jah, det var dengang, der stadig blev scoret masser af mål i topfodbold…

Stjerneflugt fra SSC

torsdag den 29. juni 34

Michel Maliron har et problem. Den meget roste træner for SSC Boffe har sammen med klubledelsen meget ambitiøse fremtidsplaner, fx skulle der gerne være omkring 26 fuldtidsprofessionelle spillere i truppen fra sæson 36, hvis den raliendanske profliga bliver en realitet. Det burde ikke være noget problem for den efterhånden velhavende klub, der trods skuffede ambitioner i de seneste år også tegner til at få et pænt overskud i år.

Men det er et problem. For stjerne efter stjerne beder om at få sit navn ført på transferlisten. Det har længe været ventet, at krovlaneren Jesper Borre er skuffet over sin bænkevarmerstatus og vil væk, og nyprofessionelle Jean-Marie Hô fra Republic of Gum har slet ikke kunnet finde sig til rette med mentaliteten i Collo og har kraftig hjemve. Spillere, der kan erstattes. Men kan anfører Pedro Mirini og de baringske superstjerner Felix Ziwa og Paul Blau dét?

Mirini har fået primadonnanykker og kræver en klækkelig lønforhøjelse, som klubben ikke umiddelbart vil garantere ham. Til gengæld har den tilbudt Ziwa en endnu højere gage — men Ziwas kontrakt udløber med sæsonen, og han vil efter tre år i SSC gerne se, om der skulle komme nogle konkurrencedygtige tilbud. Senest har også Paul Blau ladet vide, at han ikke uden videre vil opfylde sin kontrakt, der ellers gælder helt til 37.

Maliron har problemer. Men om ikke andet vil et eventuelt salg af de nævnte spillere indbringe summer, der burde være mere end nok til at indkøbe nye topnavne. Det bliver spændende at se, hvordan træneren løser det.

Bred debat om Molszaris fremtid

fredag den 30. juni 34

Sommeren kommer til at gå med politiske manifestationer i Molszari. Afslutningsdebatten inden sommerferien i Fællesforsamlingen handlede naturligvis om det gennem de seneste år mest påtrængende spørgsmål i Molszari: landets fremtidige struktur.

Det råd af de enkelte landsdeles politiske ledere, som statsminister Carmis Szaress nedsatte for et halvt år siden, vil først fremkomme med sine tanker og resultater, når der har været en åben, bred og offentlig debat i befolkningen om spørgsmålet. Altså ingen sommerferie for politikerne. Der skal propaganderes og diskuteres i hver en afkrog af Molszari.


RAL Femten mand stort statsråd valgt Den 17. juni blev der i Ralbjerg valgt et 15 mand stort statsråd. Deres opgave er at udforme en forfatning for "Republikken Ralbjerg" og i øvrigt fungere som parlament. Til statsrådet blev der valgt en række mere eller mindre kendte personer, der alle har været aktive i politik i nogle år. Således valgtes Rotax-borgmesteren Stig Andersen, der tillige sad i Krovlas parlament, og to personer med tilknytning til Fesøyer Folkemanur, herunder formanden Øyivind Søanemone, også var medlem af Krovlas parlament og i øvrigt er borgmester i Stralm. Den 66-årige guvernør, Bertram Kroghage, har gjort det klart, at han ikke agter at vige sin plads som den øverste i Ralbjerg, en plads, som han i 9 fik af Ottorurnle på livstid. Han er født i Roput i 968. Kroghage er en af Krovlas kendte søofficersslægter. Faderen var således Bertrams forgænger som guvernør i Ralbjerg og broderen var også guvernør.

FEK Nye oplysninser i Spinat-Olsen sagen I 22 måtte statsminister Lasse Olsen - kaldet "Spinat-Olsen" - gå af, efter at det blev afsløret, at han i 18 i sin egenskab af udenrigsminister havde lækket statshemmeligheder til den phënske agent, Joelle Hoechmueller. Siden er Hoechmueller forsvundet sporløst. Nogle mener, at hun gemmer sig på Paradise Island. Nu er der imidlertid tegn på, at hun så sent som dette forår er set i Langborg - måske endda sammen med Lasse Olsen. Thomas Malling fra venstrefløjspartiet Ny Tid har krævet, at der kommer en tilbundsgående undersøgelse af sagen. Lasse Olsen vil ikke kommentere noget. Han lever i dag udenfor den politiske arena på sin slægtsgård i nærheden af Lævøborg.

FEK Månedens fodbold-profil: Dave Ducker - kæmpen fra Chanalia I sæson 32/33 blev Dave Ducker valgt som Årets Spiller i Miseira. Det efter en meget solid indsats på midtbanen gennem hele 10 år for SC Sönig, BAL og 73 landskampe for Lord-Terrier-Land. Takket være ikke mindst Ducker har det lille land været med ved flere slutrunder om verdensmesterskabet for landshold. Klimakset i SC Sönig var helt sikkert sølvmedaljerne ved det såkaldte "Is-spiserparty" - verdensmesterskabet for klubhold i 32, hvor SC Sönig tabte finalen til Youha. Det kom som et chok for mange i miseiransk fodbold, at den chanalske kæmpe valgte at skifte til Gisn i Fekravfonla. Med en transfersum på knap 1,1 million havde SC Sönig næppe noget valg, da Gisn bød på Ducker, hvis årsløn blev firedoblet til 365.000. Ducker sagde selv om skiftet, at med hans 30 år var det nu eller aldrig, hvis han skulle prøve nexdomtansk fodbold, og tilbuddet fra Gisn fodtræning var umuligt at sige nej til – ud over det økonomiske betød det, at han kom til at spille sammen med verdensstjerner som Udborgs libero, Peter Clausen, UDB, og den molszarianske midtbanespiller Peter Goeppett. Her efter første sæson har Dave Ducker kvitteret klart: Gisn fodtræning har vundet FKcup, Visites Cup og det fekravfonlanske mesterskab! Det nexdomtanske fodboldpublikum var meget hurtige til at tage Ducker til sig. Han er et udpræget familiemenneske, der dog ikke er bange for at udstille sin lykkelige kernefamilie i de hungrende nexdomtanske medier - noget, som de baringske ditto ikke har tradition for at blande ind i sporten. På syvende år er Ducker gift med sönig-pigen Hannelore, med hvem han har børnene Hansi-James (født i 28), Mary-Hildegard (født i 29) og Paul Bodo-Barry, der blev født for mmdre end en måned siden.


Nyheder
januar 30 · februar 30 · marts 30 · april 30 · maj 30 · juni 30 · juli 30 · august 30 · september 30 · oktober 30 · november 30 · december 30
januar 31 · februar 31 · marts 31 · april 31 · maj 31 · juni 31 · juli 31 · august 31 · september 31 · oktober 31 · november 31 · december 31
januar 32 · februar 32 · marts 32 · april 32 · maj 32 · juni 32 · juli 32 · august 32 · september 32 · oktober 32 · november 32 · december 32
januar 33 · februar 33 · marts 33 · april 33 · maj 33 · juni 33 · juli 33 · august 33 · september 33 · oktober 33 · november 33 · december 33
januar 34 · februar 34 · marts 34 · april 34 · maj 34 · juni 34 · juli 34 · august 34 · september 34 · oktober 34 · november 34 · december 34
januar 35 · februar 35 · marts 35 · april 35 · maj 35 · juni 35 · juli 35 · august 35 · september 35 · oktober 35 · november 35 · december 35
januar 36 · februar 36 · marts 36 · april 36 · maj 36 · juni 36 · juli 36 · august 36 · september 36 · oktober 36 · november 36 · december 36
januar 37 · februar 37 · marts 37 · april 37 · maj 37 · juni 37 · juli 37 · august 37 · september 37 · oktober 37 · november 37 · december 37
januar 38 · februar 38 · marts 38 · april 38 · maj 38 · juni 38 · juli 38 · august 38 · september 38 · oktober 38 · november 38 · december 38
januar 39 · februar 39 · marts 39 · april 39 · maj 39 · juni 39 · juli 39 · august 39 · september 39 · oktober 39 · november 39 · december 39
januar 40 · februar 40 · marts 40 · april 40 · maj 40 · juni 40 · juli 40 · august 40 · september 40 · oktober 40 · november 40 · december 40
januar 41 · februar 41 · marts 41 · april 41 · maj 41 · juni 41 · juli 41 · august 41 · september 41 · oktober 41 · november 41 · december 41
januar 42 · februar 42 · marts 42 · april 42 · maj 42 · juni 42 · juli 42 · august 42 · september 42 · oktober 42 · november 42 · december 42