Tirbik Cup for Klubhold 35

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Den 16. turnering om Tirbik Cup for Klubhold, organiseret af NOIUTFO og spillet mellem sidste års otte nationale mestre samt titelforsvareren.

Fredericaville City vandt sin første titel i turneringen. Det var tredje gang på syv år, at finalisterne var fra Valley-Malley Iles og Weisserland, og for anden gang gik sejren til fredericanerne. Det var også tredje gang på syv år, at et ilensisk hold løb med trofæet i det hele taget — Fredericaville Forest vandt i både 29 og 30.

Titelforsvarer IF 20 Carlstad måtte skyde en hvid pind efter en semifinaleplads efter et 1:4-hjemmenederlag til WB Liebchheim i sidste runde af gruppespillet. Weisserlændingene var det eneste af tre Worldbank-hold, der gik videre — de to andre, WB Fuplin og WB Kerlby, måtte nøjagtig som sidste år sige farvel efter gruppespillet.

Semifinalerne var (i modsætning til finalen; se nedenfor) yderst jævnbyrdige og spændende dueller, hvor der i begge returkampe måtte forlænget spilletid til. WB Liebchheims indhentning af 0:3 fra den første kamp hos Ville Birliont var en kraftpræstation, der endte med cifrene 6:1.

Papirudgave af resultaterne i Tirbik Cup for Klubhold 35.

Indledende runde

100% tilfældig lodtrækning — System: “Kontinuitet belønnes”

Pulje A

 Ville  WBF  Ideal   Ruffl  Laner
Ville Birliont 5:3 4 6:2 3 4:3 7 2:1 1
WB Fuplin 4:1 9 4:0 5 1:2 3 0:4 7
Klondyke Ideal 1:2 8 0:4 10 5:1 1 4:0 4
Rizzenbrack Rufflers 5:1 2 3:1 8 1:2 6 3:2 10
Lanerossi Venamo 4:3 6 3:0 2 2:3 9 0:2 5


1. Rizzenbrack Rufflers 20:16 13
2. Ville Birliont 23:22 12
3. Klondyke Ideal 17:20 8
4. WB Fuplin 17:18 7
5. Lanerossi Venamo 16:17 7


Pulje B

IF 20 City WBK WBL
IF 20 Carlstad 0:0 5 4:3 1 1:4 6
Fredericaville City 4:2 2 5:0 3 1:3 4
WB Kerlby 6:5 4 0:0 6 4:0 2
WB Liebchheim 0:2 3 3:2 1 4:0 5


1. WB Liebchheim 14:10 10
2. Fredericaville City 12:  8 7
3. IF 20 Carlstad 14:17 5
4. WB Kerlby 13:18 5


Semifinaler

onsdag den 23. og 30. maj 35
Ville BirliontWB Liebchheim 3:0,1:6 efs
Fredericaville CityRizzenbrack Rufflers 3:2,5:4 efs

Finale

Klondyke, søndag den 17. juni 35
WB LiebchheimFredericaville City 0:1 efs
0:1 Brian Langleid (116.)

Det var den 16. finale om Tirbik Cup for Klubhold, og for 7. gang måtte der forlænget spilletid til!

Længe så det endda ud til, at man for første gang måtte ty til straffesparkskonkurrence. For ingen af holdene formåede at skabe rigtig farlige målchancer. Begge hold måtte støtte sig til nogle få individualister, idet en del af spillerne var tydeligt mærket af nervøsitet i det prestigefyldte opgør.

Nervøsiteten medførte en del fejlafleveringer, og i en ellers fair kamp (tre gule kort) blev de største chancer til begge sider skabt på dødboldsituationer.

Ørkenvandringen fortsatte ind i den forlængede spilletid. Alle havde indstillet sig på straffesparkskonkurrencens lotteri, da kampens bedste spiller, landsholdsspilleren Brian Langleid, foretog et kvikt træk ind i weisserlændingenes straffesparksfelt og blev bragt til fald. Helt korrekt pegede dommer Mahór Feholyhezi på straffesparkspletten.

Kölömoneseren, der er tidligere profspiller i Miseira, var blevet udset til at dømme denne finale allerede i sit første år som dommer. Det gjorde han ikke imponerende — det er også svært i en ret begivenhedsløs kamp — men han burde have givet Citys tidligere landsholdsspiller Jimmy Lipping sit andet gule kort i slutningen af den ordinære spilletid.

Brian Langleid løb selv til pletten for at eksekvere, og med et fladt skud helt ude i venstre side af målet sørgede han for finalens eneste mål. Der er ellers tradition for yderst målrige finaler i denne turnering.

Trofæ til Fredericaville City, der til næste år skal forsvare titlen som 2. divisionshold. Den forsvarende mester rykker nemlig ned i år! Måske den dyre pris for at bruge kræfter og koncentration på ni internationale kampe i løbet af sæsonen?

Dét bekymrer dog nok ikke matchvinder Brian Langleid, der turneringen igennem har imponeret. Den 23-årige midtbanespiller siges at have kontakt til profklubber på flere forskellige kontinenter.


Tirbik Cup for Klubhold
Generelt om Tirbik Cup for Klubhold
20 · 21 · 22 · 23 · 24 · 25 · 26 · 27 · 28 · 29 · 30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 · 36 · 37 · 38 · 39 · 40
Klubturneringer i Tirbik sæson 35
Tirbik Cup for Klubhold
Crouver · Korlariz · Krassbourg · Southwest Tirbik · Valley-Malley Iles · Venamo · Weisserland · Ørden