Forskel mellem versioner af "Maj 32"

Versionen fra 21. feb 2016, 17:16

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i maj 32.

Overraskelser ved JugendParade

Kulturbegivenheden “JugendParade” rummede i år en fodboldturnering for U21-landshold. I Sönig spillede otte hold — fem miseiranske samt et fra hvert af de tre øvrige kontinenter — i to puljer. Den ene semifinale kom til at stå mellem Klomarkens nyoprettede hold og Baringers Lands andethold, der var kreeret til lejligheden og i modsætning til førsteholdet var gået videre fra puljekampene. Efter forlængelse vandt baringerne dette opgør 1:0 på et mal af TSV Derssen-profen Michael Klotzkerl. Pudsigt nok have klomændene ellers slået det baringske førstehold 2:0 i den indledende runde.

Den anden semifinale var en gentagelse af 30-finalen i Plaque de Jeunesse; Nolaere var gaet suverænt igennem sin pulje med maksimumpoint og 11:1 i målscore, mens Republic of Gum kun havde opnået tre point på sine tre kampe. Men Nolaere, som i øvrigt trænes af manden bag Gums Plaque-vinderhold i 30, Albert Adams, fik ikke revanche mod alouangerne, der vandt 2:0 pa mål af tvillingen Miguello Maria Masente og Richard Jumper.

I finalen kom det til en regulær overraskelse, da dét baringske andethold, der efter denne kamp ville være fortid, rent faktisk vandt denne JugendParade-turnering med en 2:1-sejr. Richard Jumper bragte ellers gummerne foran og blev dermed topscorer i slutrunden, men Wolfgang Eidenheim udlignede pa et 30-meters drømmemål, og indskiftede Rolf Ahrl sørgede for sejrsmålet til 2:1. Alouangerne burde have været advaret efter 0:l-nederlaget til samme hold i indledende runde…

Nu diskuteres det heftigt i Baringers Land, om man skal tage disse resultater som udtryk for succes eller fiasko. Førsteholdet fik kun to point på sine tre JugendParade-kampe og var i forvejen ude af Plaque de Jeunesse, men andetholdet, der kun rummer seks profspillere, overraskede positivt ved endda at gå hen og slå Plaque-vinderne Gum hele to gange!

Løsrivelse af Rintwle bragt på bane

Flere af det molszarianske parlament, Fællesforsamlingens medlemmer fra den szarikalsingsksprogede ø Rintwle, lægger nu officielt op til, at øen skal have større national indflydelse for at ville forblive en del af Molszari.

I et par år har utilfredsheden ulmet, idet øens befolkning og de patriotisk orienterede politikere efterhånden føler sig overset; hovedstaden i Molszari ligger på den anden szarikalsingske hovedø Sköljas, som derfor nyder stor status, mens også Molszaris tredje store ø, Molle, tilgodeses mere end Rintwle for ikke at skabe beskyldninger og splittelse om etnisk-sproglig diskrimination i landet.

De officielle udtalelser i Fællesforsamlingen kommer fortrinsvis fra medlemmer af Rintwle Unarlj Partitt (Rintwles Enhedsparti), som for nylig er blevet dannet af udbrydere fra andre parlier og nu omfatter lige under halvdelen af Rintwles medlemmer af det landsdækkende parlament. Udtalelserne er de første officielt givne udtryk for den stigende utilfredshed med Rintwles perifere status, og i sin yderste konsekvens kan det med tiden fere til en opsplittelse af den 12 år gamle statsdannelse Molszari.

Størstedelen af politikerne vil være tilfredse med en omdannelse af Molszari til en forbundsstat med udstrakt selvstyre for Molle, Rintwle og Sköljas — men ingen tror på, at Molle vil godtage en sådan løsning. Dette ville nemlig blive et land med to szarikalsingsksprogede delstater og én molliansk. Selv hvis forbundshovedstaden blev flyttet til Molles hovedby Zawtraan ville modellen ikke kunne holde længe.

Disse første tilløb til Rintwles løsrivelse skaber bekymring i Molszari. Fra de fleste politiske fløje har der fra start af været gjort en ihærdig indsats for at holde sammen på staten Molszari, og nu frygter man, at Rintwle-spørgsmålet kan sætte en dominoeffekt i gang og opløse Molszari helt.

Olympia Reitsburg mester — begge Sönig-klubber op

Sæson 32 har siden sidste års degradering af de to storklubber SC og SpVgg. Sönig været betegnet som den mest uforudsigelige i Baringers Lands fodboldhistorie. Og landets bedste række skulle vise sig at få den mest dramatiske afslutning i mands minde. På sidste spilledag skulle topholdet, oprykkerne og favoritterne fra 1.FC Baringers Stadt på besøg hos nr. 4 i tabellen, sidste sæsons overraskelse TSV Derssen, mens det eneste andet hold med chance for at vinde mesterskabet, Olympia Reitsburg, hjemme tog imod nr. 3, den dobbelte titelforsvarer SV Weinersbrück.

Med fænomenalt offensivspil fejede Olympia Reitsburg mestrene ud af banen med hele 5:1. Det, der fik Nord-Ruhniger Sportpark til at boble over, var dog meddelelsen om, at coslaven Ivan Milianovic havde bragt TSV Derssen foran mod 1.FC Baringers Stadt — hvilket skulle vise sig at blive den kamps eneste mål. Med TSV Derssens sejr blev summa summarum nemlig, at Olympia Reitsburg blev mestre på at være bedst i de indbyrdes kampe mod 1.FC Baringers Stadt! Et tilsyneladende sikkert mesterskab til hovedstadsklubben tabtes altså på gulvet med en hårfin margin.

Olympia Reitsburg har dermed skrevet et stykke fodboldhistorie. Det er kun den fjerde klub nogensinde, som er blevet officiel baringsk fodboldmester. Klubben trænes af den forholdsvis ukendte Rudi Wellenberg (52) og har kun en rigtig kendt spiller i truppen: landsholdslibero Klaus Schwarz.

I bunden af Baringer Prof-Liga skuffede Viktoria Tonn ved at slutte under nedrykningsstregen. Til gengæld er 1.FC Bön efterhånden eksperter i at undgå degradering, idet klubben for tredje sæson i træk endte på pladsen lige over stregen! Oprykkerne fra 2. Baringer Liga bliver som ventet de to nedrykkede storklubber SC og SpVgg. Sönig, samt kometklubben Fellenweicker SV, som i øvrigt proftrænes af mõevaleseren Gevel, der var stærkt indblandet i Seniors-bestikkelsesskandalen for fem år siden.

Mens den dobbelte ALFA Cup-forsvarer SC Sönig sikrede sig genoprykning et par spilledage før afslutningen, var det på et hængende hår, at SpVgg. klemte sig tilbage til den bedste række. Halvvejs inde i anden halvleg hos bundholdet BTSV Sandria på sidste spilledag var stillingen stadig 0:0, men ved kampens afslutning havde gæsterne fra Sönig sikret sig en 7:0-sejr og dermed oprykning!

Sæson 33 bliver meget spændende at følge, idet hele seks-syv hold kommer til at kæmpe om de internationale pladser. Samtidig skal antallet af hold i Baringer Prof-Liga øges fra 10 til 12 fra og med sæson 34.

Binni US snyder SSC Boffe for mesterskabet

På den sidste spilledag i Divisione Nazionale blev SSC Boffe alligevel slået på målstregen af Binni US. De to profklubber har sæsonen igennem nærmest skiftedes til at ligge nr. 1 på hårfine marginaler — men efter at have ført fem spilledage i træk, snublede BUS pludselig næstsidste spilledag ved at tabe 0:2 hos CC Cianto, som dermed reddede sig selv fra nedrykning og hjalp SSC Boffe op på førerpositionen.

Ét point og to mål foran før sidste runde tog SSC til Sio med mesterskabsrusen ulmende i maverne. I stedet for at tage hovedvejen via Binni kørte holdbussen ad nogle mindre veje for at undgå den spændte atmosfære i Binni, hvor slaget på samme tid som SSCs kamp skulle stå mellem BUS og AC Cianto. AC Cianto, som er tidligere landsholdsspiller Gino Zolos første trænerstation efter hans TIFO-eksamen i 31, havde en ALFA Cup-plads at spille for. Men SSC ville få det endnu sværere mod det nyprofessionelle hold Club Sio, hvis træner Michel Maliron — ligeledes nyudklækket TIFO-træner — spillede i netop SSC i hele sin niårige profkarriere!

Boffanerne fik en ublid start i Sio; efter 25 minutter var hjemmeholdet foran 2:0. Først hen imod halvlegens slutning begyndte gæsteme at komme sig, men trods et par gode tilbud fra influenzaramte Felix Ziwa var pausestillingen 2:0. Også BUS havde problemer, idet AC Cianto efter 36 minutter kom foran på et mål fra 40 meters afstand. Allerede inden pausen nåede BUS dog at vende billedet til 2:1 på mål af den altid iskolde veteran Paolo Losti og reserven Per Liseleje.

SSCs omklædningsrum i Sio må have runget højlydt af træner Bjarne Toks’ opsang, for allerede i det 47. minut reducerede anfører Giorgio Da Goldia til 2:1. Men Club Sio med landsholdslibero Pallomino Loser forstod meget disciplineret at modstå det enorme pres, som SSC udøvede resten af kampen. 13 minutter før tid slap unge Adolfo Cabriani, som var kommet ind for Ziwa, pludselig igennem og udlignede, hvorefter tiden i SSC-holdets øjne syntes at gå med lynets hast.

Lydkulissen bag nogle få sekunder den dag på Stadio de Binni, hvor man i de sidste minutter havde direkte transmission fra Sio, bestod af smældet fra et sidste langskudsforsøg fra SSCs Marco-Paul Poum Kuo, dommerens slutfløjt, og skuddets knalden på overliggerens overside blandet med den kolossale jubel, som fra Binni-publikummet blev udslynget som en protuberans. Den 31-årige ørdenser Per Liseleje, som var med i kampen på et afbud, var dagens helt — med to mål havde han sin del af æren for at BUS var sluttet ét mål bedre end rivalerne fra Boffe.

I Sio blev hjemmepublikummets klapsalver nærmest væk i den altoverdøvende stilhed fra SSC-spillerne. Denne stilhed blev endnu tydeligere, da stadionspeakeren annoncerede det, som alle i forvejen mere end fornemmede: »Binni US contra AC Cianto quattro a uno«. Binni US havde ved hjælp af Liselejes andet mål samt et Ben Hommywer-frispark, begge midt i anden halvleg, øget til slutstillingen 4:1. Det var sket igen: BUS’ sjette mesterskab på otte år — SSC blev slået på målstregen med god “hjælp” fra sin egen tidligere stjerne, Club Sios træner Michel Maliron!

Foruden SSC Boffe gik ALFA Cup-pladserne til den tidligere superklub, oprykker Craba FC, samt Club Sio og AC Toly med proftræneren Maik Thogotos. Om Collo får lov til at oprette en profliga fra næste sæson, bliver et mere og mere tvivlsomt spørgsmål — men i Boffe må man som et ordentligt plaster på det dybere og dybere mesterskabssår se optimistisk frem til World Cup for klubhold…

Kun Wevey nåede semifinalerne i Plaque

Af de otte kvartfinalister i Plaque de Jeunesse var tre fra Miseira, men kun Wevey formåede at gå videre til semifinalerne, der spilles til november. Efter at have tabt tre og spillet en uafgjort af sine sidste fire kampe i år, fik de lysegrønne chanalere oprejsning ved på en koncentreret holdindsats at vinde 2:1 hos KorIariz i Bikow. Målskytteme var John Wimpy og Dinamo Burnic-profen Terry Turner.

Semifinalepladsen er et vigtigt skridt for wevisk fodbold — ved sidste Plaque de Jeunesse blev holdet først efter straffesparkskonkurrence slået i kvartfinalen i Baringers Land. Holdets træner Carl Clymn (43), som også er træner for A-landsholdet, siger, at han selvfølgelig helt klart går efter finalen, der spilles i forbindelse med næste års TIFO Gold Cup i Trokollonne, da dette vil være en glimrende promovering for det weviske hold. Som forklaring på succesen nævner Clymn et mere og mere målrettet talentudviklingsarbejde samt skabelsen af et godt sammenhold på holdet. Desuden mener han, at chancerne for sportslig succes pa længere sigt forbedres kraftigt, når A-og U21-landstæneren er den samme.

I semifinalen skal Wevey på udebane møde titelforsvarerne fra Republic of Gum, som i kvartfinalen vandt 4:1 i Weisserland. Den anden semifinale står mellem Northcoast League, der slog Weveys chanalske rivaler Laran med hele 4:0, og de tidligere Plaque-vindere Nexø, som først efter forlængelse formåede at slå det arnske overraskelseshold ud med 5:2.

Seks lande vil holde TIFO Gold Cup 36

Kun to dage før sidste ansøgningsfrist har TIFO modtaget den officielle ansøgning fra Baringers Lands fodboldforbund BOFV om at få tildelt værtskabet for 36-udgaven af TIFO Gold Cup, meddeler formanden for ALFAs Kontakt-/Interkontinentaludvalg, Kaarl van de Montaans. Dermed nåede feltet af ansøgerlande op på i alt seks — Baringers Land, Collo, Klomarken, Molszari samt, noget kuriøst, Crouver og Aprathos.

Siden 19 har verdensmesterskaberne for landshold, der dengang hed World Cup, været afholdt på skift i et miseiransk og et nexdomtansk land. Da Trokollonne som bekendt er vært til næste år, er det ifølge traditionen Miseira, som står for tur. Derfor er der ingen, som levner Crouver en chance, og da slet ikke Aprathos, der på grund af krigen med Phënesch er boykottet. Tillige er det en — om end foreløbig uskreven — regel, at en værtsnation skal have deltaget i den foregående slutrunde, hvilket efter al sandsynlighed også udelukker Klomarken som vært. Klomarken er efter 1:3-nederlaget i Lord-Terrier-Land tidligere på måneden definitivt afskåret fra kvalifikation til TIFO Gold Cup i Trokollonne. KBUF søgte også om at blive vært for TIFO Gold Cup 30, men da landsholdet heller ikke var med ved Udborg 27, tabte man kampen om tildelingen til Laran.

Fodboldobservatører mener, at der med Baringers Lands sidste øjebliks-ansøgning overhovedet intet er at rafle om. Baringerne har nærmest siden deres Gold Cup-triumf i 27 været selvskrevne til et snarligt værtskab for slutrunden, såvel af sportspressen som af kilder i de internationale fodboldforbund. Desuden holder de collianske byer [[Boffe, Binni og Toly World Cup for klubbold i år — og skønt denne turnering ikke er i TIFO-regi, vil det ikke vække begejstring, hvis en nation får tildelt to af Miseiras værtskaber i træk. Og Molszari, som ellers ville være et interessant bud efter sidste Gold Cups bronzemedalje, opfattes ude i den store verden ofte som hørende under ét med de øvrige chanalske nationer, hvorfor også MVB/MFU efter Larans værtskab i 30 må kigge milevidt for at få øje på sine chancer.

Det største miseiranske bookmakerfirma, Impérie, oplyser fra sit hovedkontor i Buenos Caire, at man slet ikke vil modtage indsatser på Baringers Land som værtsnation — baringerne er simpelthen for store favoritter.

Det eneste, der muligvis vil kunne mindske BOFVs kolossale favoritværdighed til at afholde 36-slutrunden, er, at dette forbunds ansøgning som den eneste af de fem ikke indeholder mere specifikke oplysninger om, hvilke byer og stadioner, der skal huse kampene m.m. Hvor den molszarianske ansøgning som den næstsidste kom for 15 måneder siden med et klappet og klart program for slutrunden, har baringerne stort set kun skrevet, at de bestræber sig på at afholde TIFO Gold Cup 36 — trods det faktum, at der faktisk i hele fem år har været snakket om, at Baringers Land er en kompetent potentiel vært!

Afgørelsen om, hvilket miseiransk land, der som det fjerde efter Coslavijask i 19, Mõevalos i 24 og Laran i 30 skal huse et verdensmesterskab i fodbold, falder pA TIFOs kongres i juni. Beslutningen vil sandsynligvis omfatte en prioritering af de mulige værtsnationer, idet det nok vil få indflydelse, om de enkelte ansøgerlande kvalificerer sig til Trokollonne 33.