Forskel mellem versioner af "Maj 33"
Bjørnen (diskussion | bidrag) m (→For 10 år siden…) |
Bjørnen (diskussion | bidrag) |
||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Et andet [[Lanchester]]-hold, [[Alouang Lanchester|Alouang]], slog [[Eendracht Kluij]] ud i ⅛-finalen, men blev slået knebent af [[SVQ]] i kvartfinalen. [[FC Pearlcoast]] vandt [[4C 33|denne første Four C]] blot ét mål foran [[SVQ]]. [[Paxcopville FC]], der proftrænes af [[tarmes]]eren [[Palle Nielson TAR|Palle Nielson]], får en pengepræmie som bedste amatørhold. | Et andet [[Lanchester]]-hold, [[Alouang Lanchester|Alouang]], slog [[Eendracht Kluij]] ud i ⅛-finalen, men blev slået knebent af [[SVQ]] i kvartfinalen. [[FC Pearlcoast]] vandt [[4C 33|denne første Four C]] blot ét mål foran [[SVQ]]. [[Paxcopville FC]], der proftrænes af [[tarmes]]eren [[Palle Nielson TAR|Palle Nielson]], får en pengepræmie som bedste amatørhold. | ||
+ | |||
+ | ===Miraklet i [[Brooks]]=== | ||
+ | [[Molszari]]s overraskende mesterhold [[Rapenn Brooks]] går videre til [[NBC 33|NBC-semifinalerne]] i modsætning til den dobbelte titelforsvarer [[Eendracht Kluij]]. I det multi[[chanalsk]]e [[Brooks]] betragtes [[Rapenn Brooks|Rapenn]]s eliminering af [[SVQ]] lige så meget som en sejr over en “storebror”, som da [[Rapenn Brooks|Rapenn]] tog det molszarianske mesterskab fra [[Eendracht]]. | ||
+ | |||
+ | På mål af [[Oliver Spink]] (64.) og [[Jeroen Glij]] (77.) indhenter [[Rapenn Brooks]] [[SVQ]]s 4:2-sejr fra den første kamp. Den forlængede spilletid ender målløs — så de to hold må til 11-meterpletten for at afgøre dysten. Det havde [[LAR 33|de larnesiske mestre]] vist ikke kalkuleret med, da de rejste til [[Brooks]]. | ||
+ | |||
+ | Begge hold scorer på deres to første spark. Men så må [[SVQ]]s [[Dennis Carper]] kapitulere over for Brooks-keeper [[Ruud Milessmen]]. [[Milessmen]] spillede i øvrigt et par landskampe i sæson 27 — uden at der blev scoret mod ham! | ||
+ | |||
+ | Nu har [[Rapenn Brooks]] chancen for at komme i front. Men [[Oliver Spink|Spink]] skyder bolden over mål. [[Phil Bnollanford]]s tur… endnu højere over mål! [[Alfred O’Jack]] scorer til 3:2, og alle holder vejret efter [[Pete Rose]]s sikre udligning på gæsternes femte spark. | ||
+ | |||
+ | Lille, vævre [[Capas Erj]] går til pletten. Han bragte Brooks foran 1:0 i [[Vavery Quisbee]] og indledte dermed duellen mod storebror [[SVQ]]. Og nu afslutter han den også ved lidt heldigt at sætte bolden under [[Toby Nodar]]s handsker. 4:3 — [[Rapenn Brooks]] er i semifinalen. | ||
+ | |||
+ | Ikke siden [[NBC 24|24]] har et amatørhold kvalificeret sig til en semifinale i [[Nick Bobson Cup]]. Dengang var det [[CF Bod]], der dog “kun” slog amatørhold ud undervejs. | ||
===For 10 år siden…=== | ===For 10 år siden…=== |
Versionen fra 31. jan 2016, 11:23
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i maj 33.
Indholdsfortegnelse
Bilmærke opkaldes efter fodboldstjerne
fra KuriosumKassen (af Fredéric Petit)
Luc Michaux er nok den første sportsmand i verden, der kan prale af at have et bilmærke opkaldt efter sig. Den arnske bilgigant Crutaux lancerer nemlig i slutningen af maj sin Crutaux Michaux i Udborg.
Crutaux Michaux er identisk med Crutaux Criquet, en af de mest populære biler i Miseira. Men det er svært at etablere sig på det nexdomtanske bilmarked. Og da udborgerne er kontinentets mest købestærke, prøver den arnske producent først at vinde hjerter og markedsandele hér.
Udborgerne elsker fodbold. Og Luc Michaux er som mangeårig stjerne i Youha BK nok den mest kendte arn i Udborg. Derfor forsøget med Michaux-navnet. Fodboldstjernen tjener i øvrigt et hemmeligt — men sikkert klækkeligt — beløb pr. solgt Crutaux Michaux.
Plusser og minusser ved fælleschanalsk cup
De fire chanalske landes fodboldforbund gør deres til at udvikle fodboldsporten i Chanalia. I korridorerne snakkes der om en fælles (professionel?) overbygningsliga. Og en slags forløber for denne blev indstiftet fra sæsonstarten: Chanalian Common Cup for Clubs eller “Four C”.
Samtlige 128 hold fra de chanalske ligaer kom i én stor lodtrækningsbøtte. I løbet af en sæson spilles knockoutturnering med returkampe — og de bedste fire hold spiller slutspil alle mod alle ude og hjemme. Et glimrende initiativ til at gøre fodbolden spændende og mere udbredt i Chanalia.
Men de fire slutspilshold skal finde plads til hele 16 ekstra kampe. I hvert fald hos de to amatørhold, der nåede slutspillet, har dét kostet kræfter fra de ordinære ligakampe. De forsvarende weviske mestre fra Paxcopville FC blev således “kun” nummer fire i år, og nedrykkerklubben Lanchester County blev næstsidst i Weveys 2. division.
Et andet Lanchester-hold, Alouang, slog Eendracht Kluij ud i ⅛-finalen, men blev slået knebent af SVQ i kvartfinalen. FC Pearlcoast vandt denne første Four C blot ét mål foran SVQ. Paxcopville FC, der proftrænes af tarmeseren Palle Nielson, får en pengepræmie som bedste amatørhold.
Miraklet i Brooks
Molszaris overraskende mesterhold Rapenn Brooks går videre til NBC-semifinalerne i modsætning til den dobbelte titelforsvarer Eendracht Kluij. I det multichanalske Brooks betragtes Rapenns eliminering af SVQ lige så meget som en sejr over en “storebror”, som da Rapenn tog det molszarianske mesterskab fra Eendracht.
På mål af Oliver Spink (64.) og Jeroen Glij (77.) indhenter Rapenn Brooks SVQs 4:2-sejr fra den første kamp. Den forlængede spilletid ender målløs — så de to hold må til 11-meterpletten for at afgøre dysten. Det havde de larnesiske mestre vist ikke kalkuleret med, da de rejste til Brooks.
Begge hold scorer på deres to første spark. Men så må SVQs Dennis Carper kapitulere over for Brooks-keeper Ruud Milessmen. Milessmen spillede i øvrigt et par landskampe i sæson 27 — uden at der blev scoret mod ham!
Nu har Rapenn Brooks chancen for at komme i front. Men Spink skyder bolden over mål. Phil Bnollanfords tur… endnu højere over mål! Alfred O’Jack scorer til 3:2, og alle holder vejret efter Pete Roses sikre udligning på gæsternes femte spark.
Lille, vævre Capas Erj går til pletten. Han bragte Brooks foran 1:0 i Vavery Quisbee og indledte dermed duellen mod storebror SVQ. Og nu afslutter han den også ved lidt heldigt at sætte bolden under Toby Nodars handsker. 4:3 — Rapenn Brooks er i semifinalen.
Ikke siden 24 har et amatørhold kvalificeret sig til en semifinale i Nick Bobson Cup. Dengang var det CF Bod, der dog “kun” slog amatørhold ud undervejs.
For 10 år siden…
Mõevalos er i 24 vært for den første TIFO Gold Cup. Og de 12 øvrige miseiranske nationer spiller om fire pladser i slutrunden. Otte af dem — to i hver pulje — er med i opløbet om de kvalificerende førstepladser, da sidste spilledag spilles i maj.
Lord-Terrier-Land er åbenbart frygtindgydende hvert 10. år. For dengang i 23 udraderede chanalerne Baringers Land 5:1 i Lack Quisbee. Med de to point overhalede Lord-Terrier-Land Szogoz og var derfor kvalificeret.
Oliver Candy scorede i øvrigt terriernes sidste mål mod Baringers Land, der som det eneste landshold nogensinde sluttede på nul point i TIFO Gold Cup-kvalifikationen! Fire år senere blev baringerne verdensmestre — og Candy er baringsk statsborger i dag.
I Sirlemont tog Arnytrace imod Nolaere. Gæsterne skulle vinde, mens værterne blot behøvede uafgjort for at sikre sig billetterne.
Efter godt en halv time, mens stillingen var 0:1 på et mål af Pollinus Rofahew, kom en vis hr. Serge Charyoz på banen. Han var debutant og amatør dengang. Han udlignede, men inden pausen scorede Jui De Zon til dét, der blev kampens resultat. 1:2 — Nolaere snuppede pladsen fra Arnytrace. Og dét med en målscore på sølle 5:5 i fire kampe.
Vilkårene var de samme i Bojeborg. Käpumman skulle bruge en sejr — de larnesiske gæster kunne nøjes med uafgjort. Hjemmeholdet spillede som lyn og torden i 1. halvleg og førte 4:1 efter en lille time.
Men luften gik af käppene. På en fremragende fighterindsats og via mål af Kirk Connoway, Andreas Lynnyth og Lord Wilson indhentede Laran værternes sikre føring. Og indløste sin første TIFO Gold Cup-billet med én sejr, tre uafgjorte og en målscore på 16:12! Ved selve slutrunden et år senere vandt larneserne bronze.
Klomarken bævrede af nervøsitet, da Wevey tog imod Collo i Gruppe D. Hvis chanalerne vandt med mindst to mål eller mindst 3:2, ville klomændenes slutrundedrømme ryge sig en tur. Og midt i 2. halvleg headede Roger Bells bolden ind til netop 3:2.
Men også i denne kamp vendte bøtten. AS Cianto-folkene Marco Percinni og Paolo Zaliterra spillede begge deres første og sidste landskamp — begge scorede, og det gjorde Nino Boffeni også. 3:5 og Klomarken til Mõevalos 24.
Joh, der har alle dage været kamp til stregen om de attraktive slutrundepladser!
slettes
Alouang World News | |
---|---|
Generelt — 29-30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 |