Juli 33

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juli 33.

Spillerkåringer: chanalsk triumf

Dave Ducker er Årets Spiller i Miseira. Trods SC Sönigs halvdårlige sæson har Duckers præstationer ikke mindst på Lord-Terrier-Lands landshold imponeret stemmeafgiverne i en sådan grad, at de valgte ham. Stemmeafgiverne er i øvrigt både officials, aktive trænere og spillere og journalister fra hele Miseira — i alt 300 fodboldeksperter.

29-årige Ducker har i alle sine ti profår spillet for SC Sönig, med hvem han har vundet fem ALFA Cup-titler. Han kom til klubben fra Westwimpton Town som 20-årig. Terrierens kvaliteter har altid været kendte, men især i de to seneste sæsoner synes han at være blevet bedre og bedre. Under Boffe 32 og Trokollonne 33 imponerede han med sin store spilforståelse og sin seriøse indstilling til fodbold.

Terrieren er automatisk Årets Midtbanespiller i Miseira og er ligeledes valgt til Årets Spiller i Baringer Prof-Liga.

Årets Fund i Miseira er Andreas Löweneiser (23) fra 1.FC Baringers Stadt. Han begejstrede en hel fodboldverden med sin struttende selvtillid og sin utrættelige gejst, da han spillede med som joker i baringernes sidste TIFO Gold Cup-kampe. En af fremtidens helt store!

Larans sølvtræner Oliver Stones fik som den første æren af at blive kåret til Årets Træner i Miseira. Denne nyindstiftede udmærkelse vandt han meget snævert foran den fra alle sider roste terriske landstræner Phil McNollah. Af de kårede høstede Stones det største bifald.

SVQ råder stadig over nogle af Miseiras allerbedste spillere, trods klubbens udeblivende formåen i international sammenhæng. Således blev klubbens målmand Toby Nodar, der også vandt sølv med Laran, som ventet Årets Målmand i Miseira. Og klubbens terrier Robert Tandy er lige som for to år siden Årets Forsvarer.

Også Årets Angriber er chanaler. Weveys landsholdsanfører Ben Hommywers (Binni US) evner som spilskaber og styrmand viste sig således at give flere stemmer end fx superstjernerne Lord Wilsons eller Nico Wesselichs målnæser.

Årets Spiller i Klomarken er landsholdsdebutanten Ejner Leifsen, 27 år og angriber hos Sinnas 20. Måske er denne kåring startskuddet til et nyt forsøg i udlandet — i 31 spillede Leifsen en enkelt mindre heldig sæson i SpVgg. Sönig.

Regeringsskifte i Szogoz

For første gang siden 0 får Szogoz en regering uden Dubolskisterne. Dubolskisten Adam Waramek mistede sin præsidentpost (i Szogoz vælges præsidenten ikke direkte, men er regeringsleder), idet hans parti gik katastrofalt tilbage fra 58% til 40%.

Jordskredsvalget resulterede i en højredrejning. Szogoz’ Liberalistiske Parti blev den store sejrherre (fra 29% til 43%), og partiets formand Zdzislaw Dirndtzwl bliver præsident i en regeringskoalition med Liberal-Demokratisk Samling og de to små, nye partier Ny Fremtid og Vækstbevægelsen.

Med den ny regering ventes Szogoz at få et noget varmere forhold til omverdenen. Dubolskisternes magtmonopol har medført et så kølnet forhold til specielt det sydlige naboland Collo, at der i perioder ikke har været langt til en krig.

Men der venter svære opgaver for præsident Dirndtzwl. En irrationel overproduktion, fremprovokeret af de tidligere dubolskistregeringer, har medført forarmelse, øgede sociale forskelle, manglende uddannelse, dårlig infrastruktur og ukontrolleret forurening i landet.

Valdemar von Bütt er valgt som "Årets BURF-spiller"

Ikke overraskende har BURFs spillerudvalg gjort den kollonesiske landsholdskaptajn Valdemar von Bütt til årets spiller. Dermed valgte BURF at gøre som efter [TIFO Gold Cup 30[GC30]] i Laran, hvor man valgte Jens Magnusson fra Skolborg, der dengang vandt verdensmesterskabet. I´øvrigt er der nationalt kåret følgende spillere:
Udborg: Årets spiller: Wilfried von Honer, Innanæs SF. Årets fund: Thomas Ordrup, Youha. Årets udlænding: 0lõo, MOE, Innanæs SF.
Fekravfonla: Årets spiller: Kaj Jensen, Rolux.
Skolborg: Årets spiller: Sten Wingøe, Ulverød. 2. division: Jeannot Claesen, PHE, Quick Jylksted.
Krovla: Årets spiller: Henrik Hullesen, Bæw.
Trokollonne: Årets spiller: Benny Grøn, Vintarby. Årets amatør: Hlatin Bozaz, Havn.
Roselta: Årets spiller: Alaz Monazza, Visitana Visites.
Flere "ældre herrer" er valgt. Eksempelvis kommer det for de fleste som en overraskelse, at Skolborgs bedste spiller i sæson 32/33 er Sten Wingøe, der snart for mange år siden havde sine bedste dage i Triñe i Nolaere. I de forløbne par år har han båret anførerbindet i Ulverød. Han har i øvrigt valgt at stoppe som aktiv og er netop i disse dage ved at indfinde sig på trænerskolen.

Den udborgske kronprins set i "tæt samvær" med ilensk svømmehåb

Det forlyder, at den udborgske kronprins er ved at være voksen. Først lancerede de kulørte presse rygtet, at "kronprinsen", den 19-årige Ulrik, skulle have en affære med den ilenske svømmepige, den 16-årige Susanna Alison Wring. De skulle være set omfavnende hinanden temmelig hedt på en balkon til et badehotel. Det hedder sig, at kronprinsen satte en privatdetektiv til at opspore hende, siden selv opsøgte hende i træningslejren og at de bagefter er mødtes bl.a. på et badehotel på en af de talrige Valley-Malley-Isles.
Nu beviser fotografier taget af Ulrik kun 150 meter fra Susannas bopæl i byen Dayse affæren, som kongehuset ikke har kommenteret. Susannas mor har dog i ilensk tv bekræftet, at de to unge mennesker kender hinanden temmelig godt.
Affæren kan kaste det udborgske kongehus ud i nye tumulter om tronfølgen. Den nuværende konge blev nærmest tvunget til at gifte sig i 15 - et år før han besteg tronen som kong Niels den 5. - da hans far var dødssyg. Siden har han fået en datter, men kun mænd kan bestige tronen. Han ældste lillebror, der nu kaldes "Arveprins Philip", har to døtre, men ingen sønner. Kronprins Ulriks far - der kaldes "Kronprinsefaderen" Christoffer, giftede sig ung og har to døtre og to sønner, hvoraf Ulrik er den ældste. Spørgsmålet er imidlertid, om man vil tillade en kronprins, der formelt kun er nummer tre i arvefølgen, at gifte sig borgerligt?

Månedens fodbold-profil: "Årets BURF-spiller" blev selvfølgeligt Valdemar von Bütt

Anføreren for verdens bedste klubhold - Gisn fodtræning - og anføreren for verdens bedste fodboldlandshold - Trokollonne - er én og samme person: Valdemar von Bütt. Han er 32 år og født til at arve et af Nexdomtasos største forretningsimperier, der bl.a. omfatter supermarkedskæden 0lo og Kreditbanken. Han spillede fodbold for sjov i hjembyen Isk/Rizz, og var en målfarlig angriber, der med frækhed kunne score på den mindste chance, men i modgang kunne optræde doven og demoraliserende. Da han i sommeren 25 tog en kandidatgrad i økonomi på Jemborg Universitet, var det med arbejde i sin fars forretningsimperium for øje. Han havde dog i foråret spillet tre landskampe med forrygende succes (han scorede 5 mål i de tre kampe) og da hans far direkte opfordrede ham til at tage imod den professionelle kontrakt og bruge udfordringen som en del af hans almindelige uddannelse, slog han til. Siden kom han til Pez i Nolaere, men det var ingen sportslig succes. Selv siger Valdemar dog om året i Pez, at de modnede ham mentalt, og han ser det som et godt år. Han rejste ud som angriber, men kom hjem som midtbanespiller i Gisn, FEK, hvor han hurtigt blev det naturlige midtpunkt. Som led i forberedelserne til GC'33 blev han gjort til landsholdsanfører, ligesom han var anfører for Gisns hold. Han indfriede alle forventninger, da Trokollonne vandt GC'33 på hjemmebane. Samme år blev han hædret med titlen "Årets BURF-spiller" og dermed medlem af BURFs kongres. Siden kom han på TIFOs trænerskole. Han gik for at være noget af en playboy i sine yngre dage, og er da heller aldrig blevet gift. De kulørte blade i Trokollonne har leget med tanken om, at Valdemar -der også arver en titel som baron - skal gifte sig med prinsesse Jynna-Maria af Trokollonne og bestige tronen som prinsegemal. Der er dog intet der tyder på, at prinsessen og Valdemar kender hinanden mere end overfladisk. som man gør, når man hører til landets adel.

Klub i næstbedste række gør spillerkup

Tjörna FK fra Kvalifikationsligaen/Divizon Elex har gjort en god forretning på fodboldmarkedet. Ørdens landsholdsanfører Per Agavetræ, der mest gjorde sig bemærket ved at se rødt i en kamp under Gold Cup, har netop skrevet under på en kontrakt, der binder ham til klubben i to år.
Tjörna spiller ellers kun i den næstbedste række og kan derfor ikke nytegne kontrakter. Der er derfor heller ikke tale om en kontrakt i traditionel forstand, men derimod en gensidig aftale, der forpligter klubben til at skaffe familien Agavetræ en årlig indtægt på mindst 120.000 og iøvrigt betale for familiens børns skolegang. Til gengæld skal Per Agavetræ være anfører for Tjörna (med frihed til 10 ørdensiske landskampe årligt) og fru Agavetræ stiller sin arbejdskraft til rådighed.
Det er Tjörna Fodboldklubs “grand old man”, Kell Håkonsson, der skaffet aftalen i hus.