Alouang World News 31
Begivenheder inden for fodbold og politik i Alouang i året 31 — taget fra Alouang World News.
Indholdsfortegnelse
April
Luck Cara og AWBF raget uklar
Eronesian
AWBF Forquanesian kritiseres af sin midtbanespiller Luck Cara, der ligesom sin fætter Michel tidligere er blevet spået en stor fodboldfremtid. Siden GoldCup 27 er begges — især Lucks — begyndende stjernestatus dog falmet mere og mere. Efter at fætrene begge har tilbragt alle deres fem prof-år i AWBF uden nogensinde at have fået endelige aftaler i gang med interesserede nexdomtanske klubber, tager Luck nu konsekvensen.
Til det eronesiske fodboldmagasin F.O.U.T. siger han: »I de første sæsoner lagdes holdets succeskrav over på min fætter og jeg — men siden da er vi blevet frataget al tillid og ansvar. Jeg føler langt fra den samme tilknytning til AWBF som tidligere. Faktisk er det for sent, at jeg har besluttet mig til at bryde samarbejdet«. Luck mener tillige, at han ikke kan arbejde for en klub, der ikke længere arbejder for ham. Fætter Michel derimod har ingen planer om at forlade AWBF.
En leder fra fusionens prof-afdeling betegner Lucks udtalelser som umodne: »En spiller i Lucks alder og med Lucks erfaring burde kunne udvikle sig selv, når der arbejdes mere på de mindre erfarne spilleres udvikling«. Luck Cara har i sæson 30/31 for en gangs skyld fået større ros for både sin klub- og sin landsholdsindsats end fætter Michel — eller rettere sagt fået mindre kritik.
Den 29-årige midtbanespillers udtalelser kan let få til konsekvens, at han kun får resten af AWBFs kampe at se fra reservebænken eller endog stadiontribunen. Ikke mindst fordi han har fremsat sin kritik af klubben gennem pressen. Skulle Luck Cara ikke opnå kontrakt med en anden klub fra næste sæson, vil han hellere spille på amatørbasis end stille op for AWBF.
August
Krigen mellem Aprathos og Phënesch trækker ud
Phënesch
I flere år har det apratiske styre i Thaiketos forlangt grænseændringer mod Phënesch. Det mener, at den naturlige grænse må gå neden for Eíterbjergene, der hvor Xigosletten slutter. Området er stort set ubeboet, bortset fra den kun 60 år gamle phëniske havneby, Nëschbëlleg. Da forhandlingerne brød sammen den 20. september 30, stillede Aprathos et ultimatum, som Phënesch ikke reagerede på officielt.
Ultimatummet udløb den 31. september, og den 3. oktober kl. 9 angreb de apratiske tropper et flertal af de phëniske grænseposter. Omkring kl. 20 meddeltes det, at apraterne havde opnået kontrol med et område strækkende sig stik øst fra Eít-forstaden Aerleng (hvor klubben Progrès hører hjemme) og sydvest langs Eíterbjergene. Dog ydede flere grænseposter og kaserner i området stadig modstand.
Alfoot har valgt ikke at blande sig i konflikten, men besluttede, at det er for farligt at spille klub- og landskampe mod de to lande, hvorfor begge er udelukket indtil videre. En udelukkelse af den ene fremfor den anden ville skabe en masse splid og ballade i hele Alouang.
De phëniske styrker har dog siden vist sig overordentligt modstandsdygtige. Med hjælp fra en gruppe nationalistiske militsstyrker ydes stor modstand dels på Xigosletten, men også med artilleri- og mortérangreb fra Eíterbjergene. Styrkerne kæmper effektivt og fanatisk med relativt få mandetab. Derimod er moralen lav blandt de apratiske tropper; der sættes flere og flere mand ind, men der mistes et meget stort antal mand pga. undervurdering af phënerne. Trods den overraskende modstand ligger fronten stort set samme sted som tidligere nævnt. Apraterne har endda flere gange forsøgt at indtage Eít, men har kun i en periode på 3 døgn haft kontrol med den sydlige bydel Dubeling og blev herefter igen slået tilbage herfra. Phënesch’ krigsregering er dog flyttet til et sted i landets nordøstlige område i Freuldersumpene.
Collo havde forberedt sig på at sende styrker til at bistå Aprathos, men dette er blevet udskudt på ubestemt tid pga. den tilsyneladende manglende moral og effektivitet i den apratiske hær. Desuden er man i Collo bange for, at en udstationering af collianske styrker til et andet kontinent vil få Szogoz til at optrappe grænseproblemerne med Collo — og evt. gribe til regulære krigshandlinger.
I Frecacón/Frecon kan krigen i det sydlige naboland Phënesch tænkes at føre til decideret borgerkrig. Hvis først grupper fra den ene sprogdel bekender at støtte en bestemt part i Phënesch-krigen, vil den anden sprogdel sandsynligvis — alene for konfliktens skyld — samle sig, og evt. andre lande eller etniske grupper, om at modsætte sig den første sprogdels holdning! Det meste af Alouang kan hurtigt eksplodere som en krudttønde, da der ikke kun er antipati mod apraternes agression.
Det hører med til historien, at hvor Phënesch overhovedet ingen forbindelser har til Nexdomtaso, så har Aprathos gode forbindelser til både Krovla, Roselta og det ligeledes krigshærgede Tarmes. Og Hoechmueller-affæren vil muligvis medføre, at Fekravfonla ligeledes vil støtte Aprathos. Der er i hvert fald overhovedet ingen sympati for Phënesch i Fekravfonla.
»Vi kan måske undertrykkes, men ikke erobres«
Phënesch I Phënesch er man godt klar over, at Aprathos’ styrker er overlegne i både mandtal og materiel. Men det lille lands befolkning hører til de mest nationalistiske og har flere gange i historien kæmpet for selvstændighed, når aggressorer kom både fra nord og syd, men også fra søsiden. Derfor er det nok korrekt, når det i en regeringserklæring hedder: »Vi kan måske undertrykkes, men ikke erobres«.
Til flere stormagters bekymring er det efterhånden med sikkerhed fastslået, at Phënesch har et af verdens mest effektive efterretningsvæsener. BPSS — Biro fir de Phënesësch Staats-Sicherheet — blev oprettet i 13 og har siden opbygget et af verdens mest fintmaskede spionnet. Effektiviteten understreges af, at omverdenen i øvrigt ikke ved ret meget om BPSS. Kun den såkaldte Hoechmueller-affære har afsløret BPSS-aktivitet, da den fekravfonlanske udenrigsminister lækkede oplysninger om Fekravfonlas syn på spændingerne i regionen.
Aprathos og Phënesch stadig udelukket fra Alfoot
Eronesian
De to krigsførende lande er stadig udelukket fra al samkvem med omverdenens fodboldspil. Således kan hverken landshold eller klubhold deltage i turneringer internationalt.
I Phënesch forsøges ligaen gennemført på nedsat blus, mens den i Aprathos gennemføres i fuldt omfang.
Hvad værre er, menes den kun 22-årige larnesiske spiller Nick Pooler fængslet pga. ulydighed over for myndighederne i Aprathos. Affæren har indtil videre ikke medført de store protester, men de må komme. Omvendt har den 23-årige midtbanespiller Kai Nevösson — med det ironiske kælenavn “Det Lange Lyn” — fra Käpumman valgt at blive i Port Thaníkis. Den 1,65 meter høje spiller, der med sin boldsikkerhed og hurtighed regnes for et af de største midtbanetalenter i alouangsk fodbold, arbejder som oversætter på en af de store aviser og efter sigende også for udenrigsministeriet. Hans forbliven skal givetvis også ses i lyset af, at en apratisk kvinde, Seusa Drakis, i december 30 fødte ham en søn, Toni. En affære, der vakte forargelse i Aprathos, hvor det ikke er særlig velset, at kvinderne dyrker omgang med udenlandske mænd. Seusa Drakis var kun 16 år, da hun blev mor...
Nye profregler fra og med denne sæson
Eronesian
Alfoot har udarbejdet nye regler for den professionelle fodbold i Alouang. De vigtigste punkter i reglerne ser således ud:
- Hver klub i Prof-League skal have præcis 18 fuldtidsprofessionelle spillere mod tidligere 16 samt mindst én fuldtidsprofessionel træner.
- Af disse 18 spillere skal mindst 5 være fra klubbens hjemland, og yderligere mindst 3 fra Alouang (dette svarer til mindst 25% fra hjemlandet og i alt mindst 40% fra Alouang mod tidligere 25% fra hjemlandet og 33% fra Alouang).
- Alle spillere skal være fyldt 18 år det år, hvor mesterskabet afgøres, dog skal spillere fra Alouang kun være fyldt 16 år mod tidligere krav på 18 år for alle spillere.
Disse regler indfører Alfoot for at styrke kontinentets fodbold, sikre klubberne mulighed for større bredde i trupperne og begrænse tendensen til indførsel af meget unge talenter fra både Misiera og Nexdomtaso — nu får talenter fra Alouang et forspring på 2 år.
Oktober
Tvivl om WBRs nationale tilhørsforhold
Savan
Kilder i Eronesians fodboldforbund, EFA, har over for Alfoot rejst spørgsmålet om West Bollonam Rovers’ nationale tilhørsforhold med den påstand, at WBR bryder Alfoots regel om mindst 25% spillere fra hjemlandet. Sagen er den, at da WBR var en succesrig klub i Northcoast League, spillede holdet alle hjemmekampe på Hillary Field, der ligger i West Bollonam i Savan. Efter at holdet er blevet professionelt, spilles stort set alle kampe på Parc du Bollonam, der ligger i Bollonam du Nord i Qoullux, da Parc du Bollonam med sine 41.000 pladser er godt dobbelt så stor som Hillary Field.
WBR er registreret som en savanesisk klub, mens kilderne i EFA (formodentlig Alfoot-bestyrelsesmedlemmet Ibizon Fraloxe, red.) mener, at WBR i virkeligheden hører til i Qoullux. Omvendt ligger WBRs nye træningsanlæg “Hullborn Green” et tredie sted i Bollonam, dog i West Bollonam.
Alfoot har afdramatiseret affæren ved at fastslå, at WBRs mandskab er godkendt for indeværende sæson og således er fuldt spilleberettiget, og WBR vil således spille på Parc du Bollonam, så længe Alfoot ikke forbyder dette. Klubben ville få betydelige økonomiske problemer, hvis der skulle spilles på det meget mindre Hillary Field, da klubbens hjemmekampe er blandt de mest sete i Alouang. Og bystyret i West Bollonam vil ikke udvide Hillary Field med henvisning til Parc du Bollonams kapacitet...
Alouang World News | |
---|---|
Generelt — 29-30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 |