Februar 34

Fra Bjørnen og Stenen
(Omdirigeret fra Feb 34)
Skift til: Navigation, Søgning

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i februar 34.

Månedens fodbold-profil: Michael Honnes og Bo Nissen bag anderledes fodboldbog

SKO torsdag den 2. februar 34

Udborgs U-21-landstræner, Michael Honnes og Skolborgs tidligere U-21-landstræner - efter GC'33-slutrunden træner for A-landsholdet - Bo Nissen, offentliggjorde i går en bog om fodbold, der mildest talt gør op med den form for fodbold, som der har været spillet i Nexdomtaso de seneste 25 år. De beskriver i detaljer, hvordan de mener, at bolden skal leges ind, og hvordan de mener, at fodbolden er dræbende defensiv som den spilles i dag. Især Honnes må siges at have haft succes med at skabe nye angrebstalenter.
Deres baggrund er ellers temmelig forskellig. Michael Honnes er født ind i den professionelle fodboldverden. Hans far, Finn Honnes er ligeledes forhenværende profspiller og nuværende træner. Han var en stabil angrebspiller og blev helt tilbage i 17 mester med Youha. Siden gik turen via Fekravfonla og Tarmes, hvor han blev "Årets spiller" i 24, for at slutte efter sæson 26/27 i Innanæs SF med et mesterskab i 25 og som vinder af FKcup'en i 25 og 26. Han nåede 17 landskampe og scorede 3 mål.
Bo Nissen er søn af en malermester fra Stans og tog selv svendebrev som maler i 12, inden han blev professionel hos Stans. Med Stans var han mester i 12 og 18, hvor holdet også blev nummer 2 i FKcup'en. Karrieren sluttede efter sæson 25/26 med en ødelagt menisken, men i årene 18-25 blev det til 35 landskampe og hele 19 mål, med verdensmesterskaber i 19, 21 og 24.
Siden tog de begge TIFOs trænerlicens og kastede sig.over deres hjemlandes U-21-landshold - Honnes. direkte fra trænerskolen, mens Nissen nåede to succesrige sæsoner i klubfodbold -hvor de begge hurtigt fik ry for at tabe kampe, men samtidig være gode til at udpege de talenter, der er morgendagens fodboldstjerner. Mens Honnes havde svært ved at blive accepteret, er den beskedne Nissen meget afholdt af alle.
Michael Honnes og Bo Nissens bog hedder forøvrigt Fodbold - leg på ny. På pressemødet kundgjorde de to landstrænere, at de allerede var igang med bog nummer to. De mødte i øvrigt hinanden efter en U-21-landskamp i november 32.

Joakim Nielson er død, han blev 90 år

TRO fredag den 3. februar 34

Fodboldtræner Joakim Nielson, der i 15 vandt det første TIFO Gold Cup for landshold, er i en alder af 90 år død på et plejehjem i Jynnastad/Luposasn. Han blev født i 944 i Jynnastad/Luposasn i en arbejderfamilie, og har arbejdet i forskellige industrivirksomheder, men siden 4 som kommunal vægter.
Han trænede forskellige klubber i Jynnastad/Luposasn i fodboldens barndom. I 2, 3 og 4 førte han SV Jynnastad/Luposasn til mesterskab - i 3 vandt holdet tillige FK cup'en. I 8 og 10 blev holdet atter mestre og i 10 FK cup to’ere. I årene 11-13 var han fodboldmæssig inaktiv og koncentrerede sig om sit civile job (alle vægterne var blevet p-vagter). I 14 blev han hyret som landstræner, selvom han var 70 år og netop gået på pension. Holdet vandt i 15 det første verdensmesterskab. Nielson blev i 19 fyret, da det ikke lykkedes ham at kvalificere Trokollonne til WC i Coslavijask.
Nielson har siden levet helt udenfor rampelyset og ikke beskæftiget sig med fodbold. Joakim Nielson var aktiv inden for fodbold dengang ikke var mange penge eller prestige i sporten. I en kommentar siger kilder i BURFs forretningsudvalg, at man fremover vil hædre trænere, der vinder et verdensmesterskab - både for klubber og landshold - med et medlemskab af BURF-kongressen.

Eigaland en realitet fra Fæla

KRO/FEK tirsdag den 7. februar 34

Statsministrene Ellen Guldhøj og Mads Bjork kunne igår underskrive køreplanen for forbundsstaten mellem Krovla og Fekravfonla, der på papiret hedder Eigaland efter Jospert Dumunds vise af samme navn. Det er efter et større forarbejde af udenrigsminister Helmuth Jørgensen og minister for fekravfonlansk-krovlanske forhold Martin Lævøborg.
Aftalen indebærer følgende hovedpunkter:

  • Der afholdes folkeafstemning om sagen den 2. marts i Fekravfonla og den 4. marts i Krovla.
  • I Fekravfonla skal der være 3/5-dels flertal i befolkningen og i Krovla skal der være absolut flertal i mindst 6 af de 7 amter. Skulle et enkelt krovlansk amt sige nej, betragtes aftalen som vedtaget, dog kan det nej-sigende amt vælge at stå udenfor, for indenfor 10 år at indtræde som fuldgyldigt medlem af forbundsstaten.
  • Den fekravfonlanske konge XXX bliver statsoverhoved uden nogen form for politisk indflydelse
  • Fællesstatens højesteret skal placeres i Finno Amt
  • Der bliver såvidt muligt tale om en minimalstat med udstrakt selvstyre i amterne
  • Krovlas 7 amter bibeholdes med de nuværende grænser; Fekravfonla er fortsat inddelt i 3 amter, men kan vælge at lægge de 2 sammen
  • ændring/opdeling af amter skal godkendes i både de berørte amter, fællesstaten og af højesteret
  • Der etableres et “Overhus” bestående af den højeste person fra hvert amt samt yderligere 2 personer valgt direkte af folket; den geografiske placering samt valgreglerne besluttes af fælle¬sparlamentet
  • Der etableres et “Folkekammer” bestående af 500 medlemmer valgt i amterne i forhold til indbyggertal, efter regler, som besluttes af fællesparlamentet
  • fællesstatens navn besluttes af fællesparlamentet
  • til at varetage opbygningen af fællesstaten vælges et fællesparlament den 3. april, der skal sidde indtil 2. april 35, og som skal beslutte fællesstatens endelige udformning med efterfølgende godkendelse ved en folkeafstemning den 2. april 35, hvor godkendelse kræver 3/5-dels flertal i hele befolkningen. De nuværende statsoverhoveder fratræder denne dag.
  • Fællesparlamentet vælges efter de to landes nuværende valgregler, dog vælges mandaterne således: Finno Amt (164), Langborg Amt (119), Lile Amt (30), Ralbjerg Amt (15), Lævøborg Amt (60), Nexøfib Amt (75), Nexø Amt (117) og Fekravfonla (145). I alt 725 mandater, som tager sæde i den gamle rigsrådsbygning i Nexøborg.

Areman og Viggoln frigives

ROS mandag den 13. februar 34

I al ubemærkethed blev de to professionelle fodboldtrænere, weveyeren Slim Areman, 56 år, og skolborgeren Lars Viggoln, 62 år, for et par dage siden frigivet efter at have siddet i roseltansk fængsel i mere end 3 år. Deres eneste forbrydelse var ikke at ville samarbejde med det roseltanske Drassat-regime, da Tarmes blev overfaldet. De blev i al ubemærkethed fløjet til Josfilby i Fekravfonla, hvor de nu er private gæster hos BURF-præsidenten, Poul Niessen.
Areman er psykisk nedbrudt, men Niessen har allerede bekendtgjort, at han med et samlet BURF-forretningsudvalg bag sig kan tilbyde ham en form for livsløn fra BURF. Lars Viggoln er officielt kun frigivet på grund af alder, men har besluttet at vende hjem til Stans. En lægeundersøgelse viser, at de ikke har lidt fysisk overlast, men derimod været udsat for psykisk tortur, der især har taget hårdt på Areman.
Det er den totalt anonyme Niessen, der med stille diplomati har sikret frigivelsen mod, at Roselta med øjeblikkelig virkning igen kan deltage i international fodbold.
Både Areman og Viggoln bliver medlemmer af BURF's kongres fra sæson 35 (august 34). De udpeges officielt på generalkongressen senere i februar i år Dermed bliver Areman den 3. miseiraner i BURF's kongres, de øvrige er Mike van Fleeurt og Milos Monovic. Sidstnævnte tiltræder dog først når han engang slutter sin karriere.

Kaos udskyder den planlagte folkeafstemning i Tarmes

TAR mandag den 20. februar 34

Folkelige protester og manglende tillid til de udsendte valgkort gør, at ministerpræsident Anton Svendsen har bebudet at udskyde den annoncerede folkeafstemning. Det har blot ført til endnu flere protester, og noget, der ligner en folkelig opstand i Jaffina/Afinborg, hvor politiet kun med nød og næppe har kunnet forhindre folk i at begå plyndringer.
Tidligere ministerpræsident Rapaz Ullaz har fra sin bopæl i Udborg skarpt kritiseret situationen og taget kraftig afstand fra Svendsen, men hertil har Svendsen blot svaret, at Ullaz skal blande sig udenom, så længe han ikke er hjemme og deltager i landets politiske liv.
Andre artikler om konflikten i Tarmes: Konflikten i Tarmes spidses til, Roseltansk invasion af Tarmes, Dødsdom til ministre - Tarmes annekteret af Roselta, Ambassader lukket, Tre ministre undsluppet roseltansk fangeskab, 478.000 tarmesere overvejer fremtiden - på vej mod et militærdiktatur?, Fredsstyrke til Tarmes, Kaos udskyder den planlagte folkeafstemning i Tarmes, Oberst Hans Spang overtager magten ved kup,

Plinten ikke færdig endnu

torsdag den 23. februar 34

Der er fare for, at ALFAs nye trofæ, Plinten, ikke bliver færdigt til tiden. Den kloske kunstner Christian Asger Chrobye (71) skulle have færdiggjort den forholdsvis enkle skulptur inden sæsonstart, så trofæet kunne stå fremme på det stadion, hvor den aktuelle førende klub spiller i Plint-slutspillet.
Men i sommer blev Chrobye alvorligt syg, og arbejdet lå stille i næsten fire måneder. Kunstneren er heldigvis kommet sig, men ser så perfektionistisk på sine værker, at han flere gange har omsmeltet en næsten færdig Plint og er begyndt fra bunden igen.
I ALFA må man jo respektere kunstnerens seriøsitet, men man er også bange for, at det nye trofæ ikke bliver færdigt til overrækkelsen efter den afgørende spilledag i slutspillet.

Hvorfor svede i en polyestertrøje?

fra KuriosumKassen (af Fredéric Petit)
lørdag den 25. februar 34

Midtbanespilleren Jui Paltrenavatti (24) fra CF Triñe er en stor spasmager. Allerede i sin tid på Nolaeres U21-landshold var han humørskaberen. For eksempel efter holdets nederlag i Plaque-finalen i 30, da det kun tog Paltrenavatti små ti minutter at få sine holdkammerater til at grine deres skuffelse væk. Blot ved hjælp af nogle småklovnerier og gags i omklædningsrummet.
Med tiden er han blevet mere original. For at fejre forårets komme, eller i hvert fald starten på forårssæsonen i Nolaeres 1.division, løb Paltrenavatti til hjemmekampen mod Real Toña på banen uden trøje på. I stedet havde han fået bodypaintet en fuldt detaljeret CF Triñe-klubtrøje på sin til lejligheden glatbarberede overkrop.
Denne særprægede happening vakte naturligvis ikke blot opsigt hos publikum, men også hos dommeren, der efter at have konsulteret sin regelbog ikke kunne gøre andet end at lade Paltrenavatti spille, »så længe det er tydeligt, hvilket hold han tilhører,« som manden i sort sagde efter kampen.
Spasmagerens egen kommentar var: »Ifølge kalenderen er det ved at være forår nu, så hvorfor rende rundt og svede i en polyestertrøje, når man kan have det både behageligt og sjovt uden?«

Generalkongres i BURF

KRO søndag den 26. februar 34 "Havcentret" i Krovlas hovedstad Finno dannede i år rannnen om BURFs generalkongres. En smuk indpakning - kongrescenter, hotel og søfartsmuseum - men ikke meget indhold.
Præsident Poul Niessen aflagde sin første beretning uden de store overraskelser. Et forslag fra spillerudvalget om "licens-amatører" blev udskudt. De to tidligere roseltanske fanger, trænerne Slim Areman, Wevey og Lars Viggoln, Skolborg blev begge udpeget til kongressen med stående bifald. Desuden blev kolloneseme Tom Larsson, tidligere CTFF-præsident og Larviz Fanastto, detroniseret bestyrelsesmedlem og dermed detroniseret medlem af BURFs forretningsudvalg valgt. Kun Fanastto var til stede. Han skulle have fremlagt planerne om "licens-amatører", som forretningsudvalget i sidste øjeblik tog afbordet.
Der vedtoges en plan for de kommende generalkongresser: Balvin, SLO (35), Jyknæs/Rupoans, TAR (36) og Josfilby, FEK (37). Som det efterhånden er tradition, skal generalkongressen afholdes sidste weekend i februar.

Nyheder
januar 30 · februar 30 · marts 30 · april 30 · maj 30 · juni 30 · juli 30 · august 30 · september 30 · oktober 30 · november 30 · december 30
januar 31 · februar 31 · marts 31 · april 31 · maj 31 · juni 31 · juli 31 · august 31 · september 31 · oktober 31 · november 31 · december 31
januar 32 · februar 32 · marts 32 · april 32 · maj 32 · juni 32 · juli 32 · august 32 · september 32 · oktober 32 · november 32 · december 32
januar 33 · februar 33 · marts 33 · april 33 · maj 33 · juni 33 · juli 33 · august 33 · september 33 · oktober 33 · november 33 · december 33
januar 34 · februar 34 · marts 34 · april 34 · maj 34 · juni 34 · juli 34 · august 34 · september 34 · oktober 34 · november 34 · december 34
januar 35 · februar 35 · marts 35 · april 35 · maj 35 · juni 35 · juli 35 · august 35 · september 35 · oktober 35 · november 35 · december 35
januar 36 · februar 36 · marts 36 · april 36 · maj 36 · juni 36 · juli 36 · august 36 · september 36 · oktober 36 · november 36 · december 36
januar 37 · februar 37 · marts 37 · april 37 · maj 37 · juni 37 · juli 37 · august 37 · september 37 · oktober 37 · november 37 · december 37
januar 38 · februar 38 · marts 38 · april 38 · maj 38 · juni 38 · juli 38 · august 38 · september 38 · oktober 38 · november 38 · december 38
januar 39 · februar 39 · marts 39 · april 39 · maj 39 · juni 39 · juli 39 · august 39 · september 39 · oktober 39 · november 39 · december 39
januar 40 · februar 40 · marts 40 · april 40 · maj 40 · juni 40 · juli 40 · august 40 · september 40 · oktober 40 · november 40 · december 40
januar 41 · februar 41 · marts 41 · april 41 · maj 41 · juni 41 · juli 41 · august 41 · september 41 · oktober 41 · november 41 · december 41
januar 42 · februar 42 · marts 42 · april 42 · maj 42 · juni 42 · juli 42 · august 42 · september 42 · oktober 42 · november 42 · december 42