Forskel mellem versioner af "Oktober 35"

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 44: Linje 44:
 
[[Image:ROS-35okt.png|360px|right]]
 
[[Image:ROS-35okt.png|360px|right]]
 
=== Roselta er nu et opdelt land ===
 
=== Roselta er nu et opdelt land ===
''[[ROS]]'' Regeringen med den ny frota i spidsen, [[Tonnash XIV]], har mistetkontrollen over dele af [[Roselta]]. Et område fra kysten med byerne [[Pap]], [[Jok]], [[Oms]] og [[Inz]] er under en oprørsgruppes kontrol, mens landlommen ved [[Ottas]], [[Ilz]], [[Uto]] og forstæder til [[Tilviln]] er under en anden gruppes kontrol. Og i selve hovedstaden [[Visitana]] kæmper en bevægelse, der er inspireret [[dubolskismen]], og de har faktisk kontrollen over dele af byen.<br>
+
''[[ROS]]'' Regeringen med den ny frota i spidsen, [[Tonnash XIV]], har mistet kontrollen over dele af [[Roselta]]. Et område fra kysten med byerne [[Pap]], [[Jok]], [[Oms]] og [[Inz]] er under en oprørsgruppes kontrol, mens landlommen ved [[Ottas]], [[Ilz]], [[Uto]] og forstæder til [[Tilviln]] er under en anden gruppes kontrol. Og i selve hovedstaden [[Visitana]] kæmper en bevægelse, der er inspireret [[dubolskismen]], og de har faktisk kontrollen over dele af byen.<br>
 
Den ny frota og [[Drassat]] kæmper for at bevare magten. De har foreløbig fuld kontrol over luftvåbnet og flåden, mens flere landenheder kæmper med oprørerne og kasernerne i de oprørskontrollerede byer helt er på oprørernes hænder.<br>
 
Den ny frota og [[Drassat]] kæmper for at bevare magten. De har foreløbig fuld kontrol over luftvåbnet og flåden, mens flere landenheder kæmper med oprørerne og kasernerne i de oprørskontrollerede byer helt er på oprørernes hænder.<br>
Omverdnen holder vejret og viser ikke tegn på at ville blande sig som situationen er nu. Det er muligt at komme fra et område til et andet ved at passere forskellige vejtjekpunkter, og der er ikke rapporteret om overgreb mod civile. Men et stort antal roseltanere meldes på vandring internt i landet, og en del er flytet til [[Trokollonne]]. Lidt grotesk er det, at der er mest fredeligt i millionbyen [[Rupoans]] i den annekterede del af [[Tarmes]].
+
Omverdnen holder vejret og viser ikke tegn på at ville blande sig som situationen er nu. Det er muligt at komme fra et område til et andet ved at passere forskellige vejtjekpunkter, og der er ikke rapporteret om overgreb mod civile. Men et stort antal roseltanere meldes på vandring internt i landet, og en del er flygtet til [[Trokollonne]]. Lidt grotesk er det, at der er mest fredeligt i millionbyen [[Rupoans]] i den annekterede del af [[Tarmes]].
  
=== Amtsrådsvalg i Lævøborg Amt efter Gerhardsens død ===
+
=== Amtsrådsvalg i [[Lævøborg Amt]] efter Gerhardsens død ===
''[[EIG]]'' Anton Gerhardsen er død 86 år gammel. Han blev allerede i 6 udnævnt til livstidsguvernør i Lævøborg Amt af sin gode ven og kampfælle Ottorumle; Gerhardsen var selv general. Elsket af folket blev han aldrig.
+
''[[EIG]]'' [[Anton Gerhardsen]] er død 86 år gammel. Han blev allerede i 6 udnævnt til livstidsguvernør i Lævøborg Amt af sin gode ven og kampfælle Ottorumle; Gerhardsen var selv general. Elsket af folket blev han aldrig.<br>
Valget til det ny amtsråd vendte op og ned på mange ting. Først og fremmest blev de 18 uafhængige mandater reduceret til kun 2, heraf den hidtidige Første Minister, Hans Madsen. SLC fortsatte sin positionering og fordoblede mandattallet til 30. Dette med senator Hans-Jørgen Meyer og kulturminister Ove Lilefire i spidsen. Og efter valget kunne Lilefire skifte ministeriet ud med guvernørboligen som leder af en komfortabel flertalsregering med DDU og KLP.
+
Valget til det ny amtsråd vendte op og ned på mange ting. Først og fremmest blev de 18 uafhængige mandater reduceret til kun 2, heraf den hidtidige Første Minister, [[Hans Madsen]]. [[SLC]] fortsatte sin positionering og fordoblede mandattallet til 30. Dette med senator [[Hans-Jørgen Meyer]] og kulturminister [[Ove Lilefire]] i spidsen. Og efter valget kunne Lilefire skifte ministeriet ud med guvernørboligen som leder af en komfortabel flertalsregering med [[DDU]] og [[KLP]].<br>
DDUs spidskandidat var i øvrigt lidt overraskende den kun 27-årige stud.polit Simon Jospertsen. Unge Jospertsen er ikke hvem som helst, men søn af senator Eva Jospertsen. Han slog den lokale og hidtidige spidskandidat i opløbet om spidskandidaturet. Begge er nu medlemmer af amtsregeringen.
+
DDUs spidskandidat var i øvrigt lidt overraskende den kun 27-årige stud.polit [[Simon Jospertsen]]. Unge Jospertsen er ikke hvem som helst, men søn af senator [[Eva Jospertsen]]. Han slog den lokale og hidtidige spidskandidat i opløbet om spidskandidaturet. Begge er nu medlemmer af amtsregeringen.
Valgets taber blev Jytte Kaspersen og NDF, der gik fra 11 til kun 3 medlemmer af amtsrådet.
+
Valgets taber blev [[Jytte Kaspersen]] og [[NDF]], der gik fra 11 til kun 3 medlemmer af amtsrådet.
  
 
=== Tom Tok formand for Overhuset ===
 
=== Tom Tok formand for Overhuset ===

Versionen fra 20. maj 2023, 05:41

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i oktober 35.

Malino skyder Mõevalos til TIFO Gold Cup

Panta, SZO
Mõevalos har for første gang spillet sig i en VM-slutrunde! Efter værtskabet i 24, hvor holdet gik ud i første runde missede det slutrunden tre år senere og lå herefter stille i flere år som en indirekte følge af Seniors-affæren. For to år siden blev holdet så vakt til live igen, og efter et nederlag i den første kamp i Gold Cup-kvalifikationen til favoritterne fra Laran kom træner Miros trup til Szogoz med tre sejre i træk i bagagen — og en tidligt sikret billet til Baringers Land, hvis der fulgte en fjerde.

Og det gjorde der. Det tredjeplacerede hjemmehold var tvunget til også at gå efter to point for ikke at skulle ud i playoff, og det udmøntede sig i nervøst og til tider voldsomt spil, mens gæsterne virkede mere rolige og koncentrerede og lod szogozianerne have bolden mere. Værterne fik dog ikke meget ud af det, og når gæsterne havde bolden gik det både hurtigere og var nydeligere at se på.

I det 17. minut slog mõevaleserne en sådan kontra. Fidó — sammen med den anden unge midtbanedebutant Ze Veto en af kampens bedste — fandt på højresiden Malino, som trak ind mod midten og fra 14 meter overvandt Bernhard Weinzer i Szogoz’ mål på et frækt lob.

Hjemmeholdet prøvede stadig, men manglede koordination på midtbanen, der i et par tilfælde kunne prise sig lykkelig over, at defensivspillerne gjorde deres arbejde og forhindrede en yderligere føring til gæsterne før pausen.

I anden halvleg virkede Szogoz mere organiseret, blandt andet efter debutanten Kacper Kiuszek lidt uventet kom på banen, men de store chancer udeblev, og Mõevalos overtog mere og mere selve spillet i stedet for kun at slå kontra. I det 64. minut formåede værterne ikke at få bugseret en ellers harmløs bold væk efter et indirekte frispark, og pludselig lå læderkuglen ved straffesparksfeltets kant for fødderne af Sives Alén, der resolut trykkede af og tog Bernhard Weinzer på det forkerte ben.

Kampen var nu reelt var afgjort og szogozianernes frustrerede spil fortsatte med at komme til kort over for Mõevalos’ nu nærmest arrogante boldbehandling. Men det sidste minut bød på mere dramatik. Malino slap igennem i feltet og blev ramt af Weinzer, men fortsatte alligevel og fik halvvejs ude af balance prikket bolden ind til slutresultatet 0:3. Selvom målmanden fik gult for sit ureglementerede forsøg på at stoppe wingen, skubbede sidstnævnte på vej tilbage fra sin korte jubelscene til ham. Det blev af dommer Erico Valovic vurderet som en hævnakt fra Malinos side og takseret til direkte rødt.

Men Malinos og Miros Mõevalos er i den grad tilbage på fodboldscenen ved i første forsøg efter det årelange fravær at have sikret sig deltagelse i TIFO Gold Cup 36 — syv måneder før slutrunden starter! Holdet får i øvrigt følgeskab af blandt andre Laran, der i den anden puljekamp slog Wevey 4:1 og dermed også sikrede sig sin billet til det baringske.


Fire mål på 17 minutter sender Ørden til Baringers Land

Lemdyke, ØRD
Ørden og Korlariz gælder for mange som de to bedst spillende landshold i Tirbik, og da Ørden for en uge siden tabte til Valley-Malley Iles — det første nederlag i ni landskampe (otte sejre, en uafgjort) — og gæsterne fra Korlariz samtidig besejrede Kölömon 4:3, stod hjemmeholdet pludselig i en mindre komfortabel situation end før i sine bestræbelser på for anden gang i træk at kvalificere sig til TIFO Gold Cup-slutrunden.

For Korlariz var der hele tre point at hente, idet man i Tirbik spiller efter det specielle pointsystem “Kontinuitet belønnes”. Men ørdenserne lagde bedst ud, og efter blot syv minutter var det den aldrende goalgetter Volmer Persen, der med et fladt, hårdt spark bragte holdet foran.

Længe udlignede de to hold hinanden, med teknisk velfunderet spil, som dog tit blev kombineret ihjel. Man fornemmede, at begge hold gerne ville, men ikke rigtig turde, da angsten for et nederlag vejede større end viljen til at vinde. Derfor lurede holdene på at opsnappe huller til pludselige kontraangreb, men spillede begge så koncentreret, at hullerne oftest udeblev. Kent-Jørgen Persen havde et gennembrud efter en god halv time, men var for overilet i sin afslutning, og da pausefløjtet nærmede sig, var det i den modsatte ende Mikhail Valslic, der blev så overrasket over at få en løs chance nærmest frit foran mål, at han fuldstændig missede bolden.

Med andre ord var der intet, der tydede på den målfest, der ventede tilskuerne i Lemdyke. Sådan var det stadig efter en times spil. Forinden havde ørdenserne haft to udmærkede tilbud og gæsterne et frispark, der ramte yderstolpen. Og det var også et frispark, der i det 63. minut så bragte udligningen, da udlandsprofen fra coslaviske WB Boloj, Dimitri Korolaj, der forinden var blevet indskiftet til sin anden A-landskamp, huggede til et trilleoplæg og satte det i højre side af målet uden for rækkevidde for en anden udlandsprof, Ole Svenningsen fra terriske Westwimpton United.

Inden hjemmeholdet kunne ryste udligningen af sig fulgte korlarizboerne prompte op, da en misforståelse i opdækningen hos den ellers så uigennemtrængelige ørdensiske defensiv, der kun yderst sjældent indkasserer mere end et mål, gav forwarden Zibi Lorentus en løs chance, som han ikke lod gå fra sig. Og så stod det pludselig 1:2.

Olfert Junkersen brølede og gestikulerede sit hold fremad, for et nederlag ville i bedste fald sætte hans hold uden mulighed for selv at afgøre sin skæbne, og i værste fald betyde exit allerede nu, hvis Valley-Malley Iles samtidig vandt hos Kölömon. Tyksakken i den beige frakke sad ikke ned resten af kampen, og da slet ikke, da forsvareren Erik Repius efter et hjørnespark scorede sit første landskampmål til udligningen 2:2 i det 71. minut.

Blot fire minutter senere var det det halvskaldede stortalent Kent-Jørgen Persen, der tordnede op ad højre fløj med tre korlarizboer i hælene, tog et enkelt træk mod midten for med venstre svang at sætte bolden i netmaskerne. Nu var Ørden ikke alene foran igen, men havde også momentum, og efter nogen forvirring i de nu overudfordrede korlarizboers straffesparksfelt ramte angriber Anders Tigersted lidt tilfældigt bolden og øgede til 4:2 efter 81 minutter.

Men midtbanemanden Jokum Alsinge, der har imponeret på U21-landsholdet og nu spillede sin anden A-landskamp, lod sig ikke nøjes med tomålsføringen. I en kontra tre minutter før sidste fløjt lavede han to et-to’ere med Tigersted og overvandt en voldsomt fremadstormende Jiri Perowski i Korlariz’ mål. Denne var tæt på at blive udvist efter episoden, men dommer Nikkolai Eiäten fra Pepsi/Ornland havde åbenbart set dramatik nok.

Med fire mål på 17 minutter vendte Ørden 1:2 til 5:2 og kan dermed ikke længere indhentes i kvalifikationspuljen, da Valley-Malley Iles samtidig tabte 0:2 hos Kölömon. Havde korlarizboerne begrænset nederlaget med bare ét mål, ville de have kunnet nøjes med uafgjort i den sidste kamp mod Valley-Malley Iles til februar. I stedet er det nu ilenserne, der med uafgjort kan komme til playoff. Men også Kölömon kan med en sejr hos Ørden trække forbi begge konkurrenter og nå playoff.

BURF: Roselta er for farligt

UDB Efter nogen tids tøven og gisninger om, at man (igen) ville udelukke Roselta for fodboldmæssig samkvem med omverdenen, så har BURF i stedet besluttet, at alle hold inkl. landsholdet fra Roselta må spille deres hjemmekampe på neutral bane. Situationen er simpelthen for farlig i Roselta.
Ligaen er ikke brudt sammen og der spilles stadig fodboldkampe i Roselta, men nogle hold er trukket eller smidt ud af ligaen, bl.a. Pap, som ligger i et område udenfor regeringens kontrol, men Uto BF og Ruto, som ligger i områder med hård kamp.

ROS-35okt.png

Roselta er nu et opdelt land

ROS Regeringen med den ny frota i spidsen, Tonnash XIV, har mistet kontrollen over dele af Roselta. Et område fra kysten med byerne Pap, Jok, Oms og Inz er under en oprørsgruppes kontrol, mens landlommen ved Ottas, Ilz, Uto og forstæder til Tilviln er under en anden gruppes kontrol. Og i selve hovedstaden Visitana kæmper en bevægelse, der er inspireret dubolskismen, og de har faktisk kontrollen over dele af byen.
Den ny frota og Drassat kæmper for at bevare magten. De har foreløbig fuld kontrol over luftvåbnet og flåden, mens flere landenheder kæmper med oprørerne og kasernerne i de oprørskontrollerede byer helt er på oprørernes hænder.
Omverdnen holder vejret og viser ikke tegn på at ville blande sig som situationen er nu. Det er muligt at komme fra et område til et andet ved at passere forskellige vejtjekpunkter, og der er ikke rapporteret om overgreb mod civile. Men et stort antal roseltanere meldes på vandring internt i landet, og en del er flygtet til Trokollonne. Lidt grotesk er det, at der er mest fredeligt i millionbyen Rupoans i den annekterede del af Tarmes.

Amtsrådsvalg i Lævøborg Amt efter Gerhardsens død

EIG Anton Gerhardsen er død 86 år gammel. Han blev allerede i 6 udnævnt til livstidsguvernør i Lævøborg Amt af sin gode ven og kampfælle Ottorumle; Gerhardsen var selv general. Elsket af folket blev han aldrig.
Valget til det ny amtsråd vendte op og ned på mange ting. Først og fremmest blev de 18 uafhængige mandater reduceret til kun 2, heraf den hidtidige Første Minister, Hans Madsen. SLC fortsatte sin positionering og fordoblede mandattallet til 30. Dette med senator Hans-Jørgen Meyer og kulturminister Ove Lilefire i spidsen. Og efter valget kunne Lilefire skifte ministeriet ud med guvernørboligen som leder af en komfortabel flertalsregering med DDU og KLP.
DDUs spidskandidat var i øvrigt lidt overraskende den kun 27-årige stud.polit Simon Jospertsen. Unge Jospertsen er ikke hvem som helst, men søn af senator Eva Jospertsen. Han slog den lokale og hidtidige spidskandidat i opløbet om spidskandidaturet. Begge er nu medlemmer af amtsregeringen. Valgets taber blev Jytte Kaspersen og NDF, der gik fra 11 til kun 3 medlemmer af amtsrådet.

Tom Tok formand for Overhuset

EIG Anton Gerhardsen bliver efter kun et halvt år erstattet af Lile Amts livstidsguvernør, Tom Tok, som formand for Overhuset.
Han er kendt for at være glad for repræsentative opgaver, men bestemt ikke at ville blande sig i politik. Faktisk har han i praksis stemt blankt i alle sager, der har været til afstemning i Overhuset. De kulørte blade har af og til billeder af Tok og fruen, den folkekære krovlanske skuespiller Marie Madsen.

Guldhøj udnævner journalist til ny kulturminister

EIG Efter Ove Lilefire blev guvernør, måtte Guldhøj finde sig en ny kulturminister. Ikke overraskende blev det et medlem af SLC, men at det blev det nyvalgte folkekammermedlem fra Lælaro, journalist Sonja Pedersen, er overraskende. Hun blev valgt på en 11. plads ved folkekammervalget og har ikke politisk erfaring. Hun er kendt som veltalende og velargumenteret.
Udnævnelsen sker få dage før hendes 50 års fødselsdag.

Rusby Bold Center indvies af TIFOs præsident

SKO Artikel

PROFIL: spiller

Overskrift

Henvisning til nyhedsbureau, (evt. dag) november 35
Land (og evt. by) med kursiv Her starter brødteksten

Eksempel på henvisning til afsnit

Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Ballitics, Årsrevy og Alouang World News. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.

Nyheder
januar 30 · februar 30 · marts 30 · april 30 · maj 30 · juni 30 · juli 30 · august 30 · september 30 · oktober 30 · november 30 · december 30
januar 31 · februar 31 · marts 31 · april 31 · maj 31 · juni 31 · juli 31 · august 31 · september 31 · oktober 31 · november 31 · december 31
januar 32 · februar 32 · marts 32 · april 32 · maj 32 · juni 32 · juli 32 · august 32 · september 32 · oktober 32 · november 32 · december 32
januar 33 · februar 33 · marts 33 · april 33 · maj 33 · juni 33 · juli 33 · august 33 · september 33 · oktober 33 · november 33 · december 33
januar 34 · februar 34 · marts 34 · april 34 · maj 34 · juni 34 · juli 34 · august 34 · september 34 · oktober 34 · november 34 · december 34
januar 35 · februar 35 · marts 35 · april 35 · maj 35 · juni 35 · juli 35 · august 35 · september 35 · oktober 35 · november 35 · december 35
januar 36 · februar 36 · marts 36 · april 36 · maj 36 · juni 36 · juli 36 · august 36 · september 36 · oktober 36 · november 36 · december 36
januar 37 · februar 37 · marts 37 · april 37 · maj 37 · juni 37 · juli 37 · august 37 · september 37 · oktober 37 · november 37 · december 37
januar 38 · februar 38 · marts 38 · april 38 · maj 38 · juni 38 · juli 38 · august 38 · september 38 · oktober 38 · november 38 · december 38
januar 39 · februar 39 · marts 39 · april 39 · maj 39 · juni 39 · juli 39 · august 39 · september 39 · oktober 39 · november 39 · december 39
januar 40 · februar 40 · marts 40 · april 40 · maj 40 · juni 40 · juli 40 · august 40 · september 40 · oktober 40 · november 40 · december 40
januar 41 · februar 41 · marts 41 · april 41 · maj 41 · juni 41 · juli 41 · august 41 · september 41 · oktober 41 · november 41 · december 41
januar 42 · februar 42 · marts 42 · april 42 · maj 42 · juni 42 · juli 42 · august 42 · september 42 · oktober 42 · november 42 · december 42
Skabelon:Balliticsslettes
Alouang World News
Generelt29-30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35